Hej.
Jeg har godt nok også set min del af skøre og sjove heste!
Da jeg var 12 år, begyndte jeg at passe min første hest. Det var en 3-årig fjordhest, som kun var blevet redet et par uger, inden jeg overtog hende. Jeg var så lykkelig over at få en hest, jeg kunne ride, som jeg ville og derfor stod den på det, jeg bedst kunne lide: spring! Vi sprang dagligt og vi sprang (alt for) meget.
En dag var vi igen henne og springe. Vi var ved at skulle tage et lille tempospring. Vi kom over det første - men så synes Lena, at nu havde vi altså virkelig sprunget nok. Lige så stille og langsomt lagde hun sig ned mellem de to spring. Nu var det nok!
Det var den sødeste, roligste protest og selvom jeg kun var en hestegal 12-årig, så forstod jeg det alligevel. Jeg steg af, fik hende op at stå, sprang tempospringet og stoppede vores ivrige springtræning.
Når jeg ser tilbage på det, springe dagligt på en 3-årig gul, så kan jeg kun ryste på hovedet - men jeg kan trøste mig med at Lena blev gammel (måske lever hun endnu) og blev ved med at være sund og rask.
Senere prøvede hun forresten tricket igen! Min veninde og jeg skulle skilles, så jeg skulle ride hjem alene. Den var Lena ikke med på, så i frustration lagde hun sig ned i et sving på vejen! Der blev jeg godt nok lidt vred på hende (selvom jeg grinede indvendigt!) og så gjorde hun det heldigvis aldrig siden.
Nå ja, det var den sjove hest - her kommer de skøre.
Jeg arbejdede i en stald i Schweiz, hvor hestene stort set aldrig kom på fold, men stod i hver deres boks uden fysisk kontakt. Det må jo stige hestene til hovedet og det gjorde det også. Så billederne her er lidt tragikomiske:
Min smukke Jany var temmelig forstyrret. En af de ting, han havde lært sig selv at gøre, var at sætte tungen ud i siden af munden og vibrere med overmulen, så tungen slaskede fra side til side! Det virkede til at berolige ham, men kønt var det ikke!
Her er jeg ved at ordne Abendstall sammen med Quantus, mens Jany står på staldgangen og... ja...!
Når man snakkede til ham, glemte han nogle gang, hvad han havde gang i og det resulterede så i dette smukke portræt - man kunne også bare gå hen og hive fat i tungen. Det var han ligeglad med!
I hestenes kedelige liv var foder det eneste interessante. Her var det ved at være fodringstid og samtidig håbede Jany, at han måtte få en godbid. Han begyndte at vibrere med mulen, som beskrevet ovenfor, men ville samtidig tigge ved at dreje hovedet rundt og forskellige måder - og det resulterede i denne mystiske adfærd!
Det fik han altså ingen godbid for!
Jeg havde fået streng ordre på, at Chou Chou aldrig måtte røre ved de andre heste. Ejerne af hestene havde haft en grim oplevelse med sådan et staldmøde, hvor den ene hest var faldet, havde brækket benet og efterfølgende måtte aflives. Deres frygt var derfor forståelig, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at lade Chou Chou og Coco hilse en dag. Chou Chou anede simpelthen ikke, hvad han skulle stille op med andre heste!
Han tog sin tunge og foldede den mellem tænderne og så stod han ellers bare og strakte hovedet frem mod Coco!
Chou Chous tunge.
Chou Chou virkede altid så komfortabel i sin boks. Han strakte sig, som jeg aldrig før har set en hest gøre, han rullede sig altid, når der var ny halm og elskede at tage en lur efter vores daglige skovtur. En af hans sjove øvelser var denne: mulestrækøvelsen! Det er ikke bare et tilfældigt billede - han gjorde det tit.
Ja, det var også lige lidt fra de skøre heste!
Heidi