Prøv at google konflikttrappen. Det kan måske give dig en bedr forståelse.

Forstil dig, at der pludselig stod noget politi uden for din dør .... så var du nok ikke så imødekommende.

Hvis det derimod var en nabp, der kom hen og snakkede med dig om et problem på en pæn og åben måde kunne du bedre vækge selv at være imødekommende.

Hvis du starter hårdt mod hård lan det være svært at trappe ned. Hvis du starter lidt blødere kan du altid optrappe HVIS det er nødvendigt.

... at udrede eventuelle misforståelser inden man griber til det hårde skyts som en anmeldelse nu engang er.

Tag nu sagen om de mumificerede heste. Tænk om en venlig sjæl var gået ind og banket på døren, så var der nok sket en af to ting:

1. Ejeren havde sagt skrid! Sagen derefter anmeldt.
2. Ejeren havde sagt "åh, jeg ved det godt, men jeg har hverken tiden eller overskuddet. Kender du mon nogen, der kan hjælpe mig?"

Udfaldet af begge muligheder havde - måske - reddet hestenes liv eller som minimum endt det på en bedre måde end sultedøden

---

At vedkommende er med i en organisation betyder intet. Der kommer jo ingen fra denne organisation og laver opfølgning på dyreholdet og selvom man holder én hoppe og alvshingst i prima stand (og måske tager til kåringer med disse), så er det jo ingen garanti for resten af flokken.

Jeg kan nu godt forstå din modværge mod direkte henvendelse, da det ER grænseoverskridende. Hvad med en seddel i postkassen? "Hej XXX, jeg har bemærket, at flere af dine ponyer er lidt langtående. Her er nummeret på et par gode smede i området, der kan hjælpe dig. De bedste hilsner fra XXX"

- når jeg læser om at anmelde ( dyreværnet, nyt hesteliv) og har set dyreværnet i auktion, så kommer de i første omgang stille og roligt og vil bare lige se, fordi de har fået en anmeldelse ( som jo kan være uberettiget!) Ikke noget med politi e.l., og med en imponerende god tone som jeg måske ikke magter, fordi jeg er bange for reaktionerne, og helt utrænet i situationer som denne. Kunne det ikke være at foretrække?

manden er ung og rask, og som sagt får hestene foder og vand som de skal. - og de ponyer han tager med ud i verdenen her fine hove - så jeg kan vel ikke fortælle ham noget han ikke ved? Og hvorfor skulle han så ændre på den holdning, når "lille emsig nabo" kommer og siger at det syntes hun er forkert?

- Jeg kan bare ikke rigtigt se for mig at der er stor chance for at jeg kommer så langt med det....?

Tænker og tænker.... I virkligheden er jeg bange. Fordi han er en forholdsvis ung, stærk fyr, på ingen måder ressourcesvag. Jeg føler mig meget usikker på hvordan han ville reagerer. Både i situationen, men også hvad han kunne finde på at gøre efterfølgende.

Han ved hvem jeg er, fordi jeg er meget synlig, på alle mine gåtur med hund i området. Han har set mig et par gange hilse på ponyerne ( klap og æbler hen over hegnet) Hvis jeg anmeldte ham, (eller puttede en seddel i postkassen) og for ham var anonym, ville han nok regne med at det var mig. Men han ville selvfølgeligt ikke være sikker.

Som "sagt" før, så ser ponyerne ellers ud til at have det ok. Han har åbenbart bare valgt at være ligeglad med beskæring. Nok af en form for nærighed. Jeg vil gerne kontakte ham på en umiddelbar og åben måde. Jeg har besluttet at jeg skal reagerer. Men det er fan'me svært, fordi jeg altså stadig ikke kan se hvordan han skulle være imødekommende overfor at jeg kommer og " blander mig"

Kald mig konfliktsky, men jeg vil også til enhver tid kontakte myndighederne snarere end at troppe op hos en vildt fremmed med så ømtåeligt et emne.

Det er noget andet, hvis det er en person, jeg kender bare lidt, f.eks. én af dem nede af vejen, og som jeg har talt med før. I de tilfælde er det nemmere at formidle ens mistanke/viden på en diskret måde som en del af en venlig samtale.

Som du siger, TS så er myndighedernes kontakt jo ikke konfliktskabende, og hvis folk bliver vrede over at få besøg af myndighederne, hvor der ikke er noget at komme efter, så bliver de nok også mopsede over, at man som privatperson anfægter deres dyrehold.

Men det handler også om, hvor meget man som anmelder mener, at man har ret i sin sag, og hvor alvorlig sagen er. Jeg har kun én gang meldt nogen, og det var fordi sagen var virkelig grel (jeg er ikke så hysterisk med beskæring og læskure, så længe hestene kan gå ubesværet og er i godt huld), og fordi jeg vidste, at dyrenes ejer burde vide bedre.

Omvendt har jeg oplevet bagsiden af den anonyme anmeldelse - nemlig at en anden fik skyld for den anmeldelse, jeg lavede. Men det virkede, og hestene er siden blevet passet betydeligt bedre.

Tak for forståelsen, Kirstine.

var ved at gøre klar til at skrive en besked, som jeg kunne putte i brevkassen i dag, hvis der ikke er nogen hjemme, og så overhalede kæresten mig indenom. Han reagerede da det gik op for ham at det ødelagde min nattesøvn.

Han skrev en meget venlig mail, hvor intentionen er at oplyse ham om at en af ponyerne længst væk har meget lange hove - som om ejer måske ikke var klar over det.

Tro mig, det er meget slemt på denne ene - bliver den længere, er det en "snabelsko". Andre er klart også for lange. - og ja, gør heller ikke et nr ud af manglende læskur.

Spændende hvad der sker. Hvis der ingen forbedring er, må jeg først i gang med at tage billeder......

Ts7 Jeg forstår dig ude mærket godt. Det er heller ikke nødvendigvis din kamp. Som du skriver så burde personen vide bedre.

Du kan gøre flere ting.

1) Tag billeder af det og sæt det ind i denne tråd feks. Skriv også hvor i landet du bor. Det vil nok ikke sprede sig som ringe i vandet og ejer véd jo godt, at de heste skal have smed. Som du skriver er han nok ikke svagt begavet, når han udstiller nogle af sine ponyer! Mon hans udstiller kolleger vil beundre ham helt så meget, hvis de vidste, at han derhjemme har x antal forsømte ponyer gående?

2) Du kan kontakte ham som i har gjort.

3) Afh. af hvor i landet i bor, så er der feks. Nordjysk dyreredning og andre lignende som hjælper dyr i nød. De har nemlig noget helt afgørende, nemlig ERFARING i at tale med personer, som ikke magter opgaven med at passe egne dyr. Jeg antager nemlig ud fra ovenstående, at det ikke lige er noget du har så meget erfaring i. Det er i sådan en sag nok ret vigtigt at have netop erfaring i at tackle de personer der ejer sådanne dyr.

forbi passerende bør vel først have OK hos ejer før de hilser på hestene i folden, og jeg ville blive irriteret over, at der blev givet foder/godbidder som i TS indlæg af 2/2 08:20 uden det er aftalt med mig/ejer.

Men det havde TS måske allerede aftalt med ejeren????

give dig ret så langt at det kan være problematisk at give godbidder uden aftale. Ellers har jeg bare plukket noget af det lange græs de ikke har kunnet nå. Ligesom man vel kan samle de vilde æbler, der ikke er faldet ind i indhegningen, op og give dem dem.....? Jeg skal nok tænke over det for eftertiden.

Men jeg tror altså man må finde sig i at forbipasserende hilser på sine heste, hvis de står ud til en offentlig vej, og udviser nysgerrighed. Ellers vil jeg faktisk mene at man vil være nødt til at sætte skilte op, hvor man beder folk om at lade være - hvis man altså mener det er et problem.

god dag

Man fodrer ikke på andres dyr. Man ved ikke om de måske ikke tåler det man giver eller andet. Så nej det er ikke okay at gå og give dem diverse guf, heller ikke græs og æbler.

Undtaget herfra er selvfølgelig dyr, der tydeligt ikke fodres tilstrækkeligt af ejer og man giver mad inden de hjælpes videre med en anmeldelse eller andet.

Lyder som en god idé men en mail til ejeren af de pågældende ponyer. Håber han så får styr på sit hestehold og ellers må i jo anmelde.

En gang har jeg haft held af at få naboen til at gøre noget ved sin meget langtåede pony. Situationen var lidt prekær, da vi lejede græsning af dem + noget sammenblandet familie bla bla.

Men jeg gjorde det, at jeg sendte en sms til dem, om at jeg fik smed i den kommende uge og så ville jeg lige høre om de skulle have ordnet deres pony ved samme lejlighed.

De sendte besked tilbage med et nej tak - men nogle dage efter var ponyen ordnet. De har sikkert selv været i gang med tang el. lign. Men ponyen kunne gå igen - så hvordan og hvem, var mig ligegyldigt.

I din situation kunne du jo sende/lægge en besked med navne på smede + tlf-numre. Evt nævne at du kan se at det er ved at være tid for nogen af ponyerne. Så får ejeren vel fingeren ud.

Personligt har jeg det dårligt med anmeldelser til et eller andet værn. Jeg er blevet meldt for at have katte i bur, hvilket var en misforståelse, da kattene frit kunne gå ud og ind. De havde blot mulighed for at gå ind i et frostfrit rum - der var tremmer for deres indemulighed - ellers havde de nok ædt alle vores marsvin.

Men madamsen, som mødte op fra DB, var i hvertfald ikke veludlært i dialog og konfliktløsning, men alt for følelsesmæssigt ustabil - så vi endte med at bede hende om at køre igen. Hun truede med at ville sende en anden, hvilket vi opfordrede hende til. Den anden som kom var nede på jorden og så var den sag klaret.

Her ville det godt nok have været rarere om anmelder havde spurgt direkte om ikke kattene havde for lidt plads.

-der er kommet et hurtigt og ok venligt svar på mailen, så nu krydser jeg fingre for at der også sker noget, og der kommer styr på de hove.....

Jeg synes det er synd at Ts får så meget "kritik" (og tomler ned) for ideen om at anmelde manden.

Når man ellers læser tråde på Hn så har vi haft følgende:

1. Anonymt brev i postkasse/opgang, her var mange enige i at det var noget svineri.

2. Anmeldelse direkte, her var der ikke noget at komme efter men personen blev alligevel sur over anmeldelsen.

3. Personlig henvendelse hvor personen så blev truet efterfølgende.

Så når Ts nu gerne vil hestene noget godt, så er der åbenbart ikke noget hun kan gøre rigtigt.

Fint med åben henvendelse, hvis man har en stærk psyke, har man ikke det er det da absolut ikke forkert at vælge en anden udvej. Ligesom man skal kunne henvende sig diplomatisk, og er det ikke ens stærke side, gør det mere skade end gavn.

Modtageren (som heldigvis reagerede fint i dette tilfælde) kan være typen, der bliver vred over anonyme breve, vred over personlig henvendelse eller vred over anmeldelse, det kan vi ikke vide, og selvom vi selv helst vil det ene eller det andet, så kan naboen være direkte modsat.

Det kan meget vel være de forskellige meninger, der gør at der opstår så mange sager, for uanset hvilken vej man vælger, står der nogen og peger fingre og siger det er forkert.

Jeg vil istedet sige GODT DU GJORDE NOGET, og så må personen med dyrene blive vred osv, hellere tjekke en gang for meget end en gang for lidt!

Ja, der bliver jo redet på nogle meget høje heste herinde.

Jeg prøver jo nettop at finde ud af hvorfor det bliver ment , at man altid skal kontakte ejeren først i sådan nogen situationer. Måske kommer det an på...? Og derfor er jeg glad for at få nogle nuancerede kommentarer.

I den her situation er det jo et tydeligt problem, som det kun kan være et bevidst valg fra en ressourcestærk person at skide på. Så hvordan forstiller man at en henvendelse fra mig gør en forskel? Jeg er ikke kun bange for den umiddelbare situation, men mere hvad det kunne skabe af problemer fremover, i det lille lokalsamfund.

Det er en træls verden, med alle de andre, der mener noget andet end mig......

Jeg spiser f.x. aldrig kød fra vores industriproduktion. Køber kun økologiske æg. Og syntes selvfølgeligt at man aldrig kører bil med alkohol i blodet eller uden sikkerhedssele. Og man slår selvfølgeligt heller aldrig børn. Men her ude i den virklige verden må jeg lære at leve med at ikke alle tænker som mig.

På samme måde i heste-verdenen: Man bruger jo aldrig spore og pisk som afstraffelse (ét besøg til den lokale rideklub er nok til at konstatere at det gør man; i stor stil), man strammer aldrig næsebåndet så man ikke kan få to fingre på højkant over næseryggen (igen; i stor stil).

Hvis man har en hest der hverken kan tåle at få en håndfuld græs (?), et æble, eller overhovedet noget kontakt fra tilfældige forbipasserende (og hvis de står ved en vej med offentlig adgang, hvor der både kan komme hesteglade persone som mig, børn i alle aldre på tur ud i naturen, med eller uden en voksne ansvarlige, pensionister... hvad har vi) så kan man jo godt sidde på den her meget høje hest og ha' retten på sin side og blive forudrettet/fornærmet/sur over, at andre paphoveder ikke tænker som én selv. Men jeg mener faktisk alvorligt at man bliver nødt til at acceptere, at der en fare for at ikke alle har det samme niveau af viden/indsigt/moralske eller etiske reflektionsniveau, og altså reagere derefter når de hilser på en sød hyp over hegnet.

Kæresten kom mig i forkøbet, og skrev en mail. Nu gør der igen nogle uger før jeg går den vej, og så må jeg se om jeg overhovedet tør se på de små uldtotter........