Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 TV-serie "Rideskolen"
Forfatter: 
Dato:  23-11-2014 14:03

Jeg har lige set 1.del af en serie på DR Ultra, nemlig "Rideskolen" som foregår på "Sporten" (Gentofte Rideklub) og er vel produceret engang i 90´erne (vil jeg tro).

Den handler om nogle piger der bruger al deres fritid på rideskolen og drømmer om ting såsom at få part, blive "ponytrækker" og selvfølgelig have deres egen pony. -Jeg må indrømme at jeg fik den der "lykke-følelse" over at være så heldig at have min egen hest stående "lige uden for døren", når man følger de her piger selvom det er lidt "a trip down memory lane"!

Det minder mig i den grad om dengang jeg var "rideskoleunge" -godtnok i Holland hvor jeg er vokset op men kan helt sikkert genkende det der foregår i serien, hvor man "hang rundt i staldene" og hjalp hvor man kunne og bare var glad for at drive rundt i staldene og "blot være der", få lov at strigle en hest osv.

 

Man ser denne pige der har part på en jævnaldrene piges pony som og må ride 1 gang om ugen. Hun er helt skudt i denne pony og drømmer om at få lov at ride stævner, men får så at vide at pony´s ejer skal på kostskole og pony skal sælges.

Ih jeg kan godt huske da min ynglingspony på rideskolen blev solgt og jeg var meget ked. Mine forældre købte dog én af rideskolens ponyer til mig et års tid senere, da jeg efterhånden havde overbevist dem om at jeg var helt og aldeles "bidt af en gal hest" og gennem part ligeledes havde bevist at interessen i den grad var vedhængende.

 

Noget andet jeg kom til at tænke på, da jeg så dette program var "gud hvor har jeg egentlig lært meget siden da"! Jeg kan bestemt godt huske hvordan jeg har bumpet rundt på min pony i fløjlsridebukser, gummiridestøvler og "ørehjelm"! Og at pony stod på boks dag ud og dag ind, kun kom på fold om søndagen, hovedsageligt levede af korn i krybben og ridningens/træningens kvalitet ikke var særligt imponerende!

 

Har I også set programmet og kan huske jeres barndom i stalden?

 

Til dem der ikke har set programmet(/erne), så kan de ses her: www.dr.dk/tv/se/boern/ultra/ rideskolen/rideskolen-1-6#!/


Næsten ny Wintec Pro med garanti og ekstra kopjern -NEDSAT til 3800 kr!

www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ read.php4?f=56&i=3459&t=3459

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Så lige første afsnit....
Forfatter: 
Dato:  23-11-2014 14:57

og følgende er da et skønt citat: "hvis jeg var præsident, ville alle piger nok får en pony".

 

Og husker tydeligt hvor meget man var villig til at ofre bare for lidt lugt af hest - at få lov til at skridte en hest af var så stort!!!

3
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  23-11-2014 15:07

"Jeg hedder Emilie, jeg er 9 år, og min største drøm er at blive ponytrækker"!

 

Arrrmen altså

 

"Hvis jeg var præsident, så fik alle piger deres egen pony".

Der tror jeg vi alle har været ;) (m/k)

 

Har desværre aldrig set denne serie før, men den er da fyldt med nostalgi. Fantastiske hjelme med øreklapper på, det havde de også på min rideskole. Da jeg begyndte at ride fast, så fik jeg min egen ridehjelm fra en eller anden dyrehandel der også havde rideudstyr, og det var en ny og SMART hjelm, for den var uden øreklapper! Det var nemlig kun noget de "gamle" hjelme havde, haha :D

 

Jeg kan faktisk ikke helt bedømme om det er en dokumentar eller opsat? Noget af det virker fuldstændig reelt, personerne opfører sig helt naturligt. Men andre gange bliver jeg i tvivl, fx da yndlings-ponyen "pludselig" skal sælges; det skaber jo drama så serien har noget at handle om.

 

Ihvertfald fantastisk til sådan en søndag eftermiddag :)

Og jeg så at hun havde en kardesk af metal til at stryge striglen fri for støv, sådan en arvede jeg fra min mor! Hun havde jo også pony som ung, og den fik jeg af hende. Den var virkelig slidt, men brugte den flittigt, og den er helt magen til den hun står med i serien!


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider