jeg er lige flyttet til island for at arbejde med heste heroppe.

det er meget nyt for mig, da jeg tidligere har været dressurrytter.

så lige nu er motivationen, bare at blive bedre og bedre hele tiden.

og så tænker jeg altid, på hvor fantastisk heldig jeg er, at jeg kan få lov at arbejde med det jeg elsker, og være omgivet af den mest fantastiske natur!

dagene hvor vejret er koldt og det regner, er det surt ja! men jeg prøver at vende det til noget positivt, for regn og blæst er en del af ens arbejde. og hvis man har det rigtige tøj på, til vejrforholdende så er regn blæst og sne ingen hindring.

det er bare at komme ud og arbejde

Hej.

Jeg arbejdede for nogle år siden i en stald, hvor jeg også boede der, så det må siges at have været et rigtigt fuldtidsarbejde.

En gang i mellem kunne det hele godt gå op i gødning, seletøjspudsning og iskolde, blæsende rideture på heste, der ikke opførte sig fornuftigt...

Men - det var jo heste - jordens dejligste dyr! Og selvom jeg også skulle muge ud 2 gange om dagen, pudse seletøj efter hver ridetur og feje hvert et halmstrå op fra gulvet, så var det stadig for hestene. De vrinskede glad, når man kom om morgenen og glædede sig til morgenmaden. Den ene hest skulle altid rulle sig veltilfreds i den friske halm i boksen, den anden lå gerne ned i sin rene halm, når jeg skulle sige godnat og elskede simpelthen at blive nusset og krammet. Rideturene kunne være lange og kedelige, men der var også de helt igennem fantastiske rideture ind imellem, og sammen med de hyggestunder, hestene gav i stalden, så blev de hele alligevel noget værd. Samtidig var der konstant fremskridt med hestene, de lærte at stå stille på staldgangen, at tage bid i munden og andre ting, som de ikke kunne, da jeg kom. Samtidig var der en glæde og stolthed ved at passe dyrene ordentligt, så dækkenerne var rene, stalden fejet og dyrene ordentligt motionerede .:)

Det kunne virkelig være træls en gang i mellem, hvor jeg følte mig som hestenes slave. Selve ridningen blev jeg nu aldrig rigtig træt af, jeg kunne have redet hele dagen - men jeg red også i en stor, schweizisk skov!

Det gjaldt dog bare om at hænge i, når det blev surt, og huske sig selv på, hvorfor man valgte at gøre det i første omgang. For mig blev det aldrig rigtig et job, men var egentlig bare en del af mit liv. (Men jeg boede så også på stedet).

Jeg skal dog indrømme, at da jeg havde været der i det halve år, som var aftalen, var jeg glad for at komme hjem og gøre ridningen til en hobby og ikke et fuldtidsarbejde igen.

Heidi

lige præcis det er bare sådan en balance gang, det med lige pludselig at, gøre sin hobby til en leve vej.. og så alligevel bevare lige netop pasionen for det,

Jeg har arbejdet med heste i 5 år. er uddannet landmand med speciae i heste og har været i 4 forskellige stalde.

Jeg mistede motivationen fuldstændig for mine egne heste. Ved at hele dagen gik op i hest.Jeg boede på stedet og havde også min hest stående i stalden. Men når det blev aften og jeg faktisk selv burde ride min egen så var motivationen der bare ikke. Det var ikke fordi hesten var dum eller jeg ikke kunne få hjælp for måtte gerne ride med i undervisningstimerne. Men jeg gad ganske enkel ikke.

Derudover i weekenderne når jeg kom i stalden og skulle ride min egen kom der altid en eller anden og skulle spørge om et eller andet ligegyldigt hvis jeg var inde og ride.. Jeg havde rigtig svært ved at sige nej til folk vis de skulle have hjælp og ligge mit arbejde på hylden.

Men jeg kan ikke komme udenom at jeg lærte en masse og er glad for min uddannelse den dag i dag slvom jeg ikke bruger den. Jeg har fået lov til at træne og ride en masse fantasiske og umulige heste og deres rytter..

Idag er det og kun min hobby. Og en ting er helt sikkert.. Jeg skal aldrig have et optaldningssted med ryttere osv.. Jeg gider ikke passe andre folk heste mere.. Det er rigeligt jeg skal passe mine egne og lukke alle andres heste ind en gang og ugen. Jeg har mine heste for at ride på dem og pasningen er noget som skal overståes..

Jeg lever ikke selv af heste, men jeg kender en som fik opbygget sin stald og faktisk kunne leve af det.

Hun valgte dog selv at sige stop, fordi det to al hendes tid og hun holdt aldrig fri sammen med familien.

I dag varetager hun alm fuldtidsjob og elsker at holde fri sammen med familien og hestene.