Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Podagra/urinsyregigt i storetå!
Forfatter: 
Dato:  12-09-2014 20:27

Øh. Ja. Så sidder jeg på 2. døgn hjemme med en fuldstændig ubrugelig venstre fod, da grundleddet i tåen har besluttet sig for at udleve et eller andet teenageoprør/mytteri mod resten af min fod.

Hævet, afsindigt smertefuldt ved den mindste berøring eller belastning, og så ellers bare varmt og halv-spasmende med jævne mellemrum.

Lægen blev konsulteret her til morgen, og den foreløbige konklusion er at det er podegra. Som han jo så siger formentligt er foresaget af usund livsstil. Dog blev jeg også sendt i røntgen, da det også KAN være en form for mindre stressfraktur. Men umiddelbart viste billederne ikke noget.

Grunden til at jeg laver dette indlæg er at jeg meget gerne vil høre fra nogen der selv har podagra, og kan fortælle lidt om det. :) Både mht. fremtidsudsigter, hvordan i oplever anfaldende osv. Ja egentlig hvad som helst vil være en hjælp, nu jeg skal til at forholde mig til det. Resten af dette indlæg omhandler min situation generelt, så hvis du ikke lige har lyst og overskud til at sætte dig ind i det, kan du bare stoppe her. :D Og så bare fyre en kommentar af hvis du har én.


Her sidder jeg så og kan tænke: Jeg er 25 år gammel. jeg er normalvægtig, men til den bløde side (Mit BMI siger 24). Jeg er ikke genetisk disponeret for noget som helst sygdomsagtigt, og alligevel døjer jeg med en række skavanker - flere af dem forbindes med hvad man oftest ser hos ældre mennesker (hofteproblemer og den slags).
Nu bliver podagra så tilsyneladende føjet til listen, ÆV!

Usund livsstil... ja, jo. Vil mere kalde det ustabil livsstil. Kan have binge-perioder hvor jeg spiser utroligt usundt over nogle uger, men så går det gerne en længere periode med meget mere sund kost og ikke disse udskejelser. Og mht. alokohol (som han fremhævede som en vigtig udløsende faktor)... hmm, i gymnasietiden fik den bestemt ikke for lidt, og jeg drak dengang gerne 2-3 gange om ugen. Nok til at være beruset samtlige gange. Men de sidste par år har jeg end ikke indtaget alkohol på månedlig basis. Måske nærmere 3-4 gange om året! Og sandt nok får den gerne god gas når jeg så endelig drikker, men i forhold til hvad mine jævnaldrende kammerater indtager er det faktisk ikke galt. Nu har deres fysiske situation jo intet med min at gøre, men jeg kan bare undre mig over hvorfor jeg IGEN oplever at mine omgivelser kan foretage sig en hel masse ting som anses som "normalt", som JEG åbenbart ikke tåler, og som har smertefulde og kroniske tendenser.

Medicin mod smerterne skulle jeg naturligvis have, men men men - det er ibumetin. Som lægen med det samme kunne se jeg IKKE må få (hvilket jeg godt var klar over) da jeg også er den lykkelige indehaver af et mavesår.
Dog blev vi enige om at jeg måtte spise en spandfuld af mine mavesyreregulerende piller sammen med ibumetinen for at undgå de værste gener, da den her tå er helt umulig at holde ud.

Suuuuuuk.... 25, fed og færdig! Sådan kan det altså føles indimellem. :)

2
0
Svar på denne tråd
 
 Avs...
Forfatter: 
Dato:  13-09-2014 12:26

... stakkels dig, det lyder ikke rart.

Man får urinsyregigt, fordi man enten danner for meget urinsyre (nedbrydningsprodukt fra muskler) eller fordi man ikke udskiller nok af det over nyrerne.

Jeg fik for mange år siden taget en del blodprøver af anden årsag, og det viste sig, at jeg havde væsentligt forhøjet indhold af urinsyre i blodet (jeg havde heldigvis ikke nået at udvikle symptomer endnu). Og jeg var kun i starten af tyverne.

Min læge gav mig besked på at lade være med at drikke rødvin (intet problem for det gjorde jeg ikke i forvejen), holde tilbage med alkohol og lade være med at spise: bananer, indmad og chokolade, især mørk (det sidste var SLEMT! Jeg er chokoholiker!) i et halvt år.

Efter det halve år var urinsyren faldet til normale niveauer - heldigvis!

Sørg for at drikke rigeligt med vand, så du får skyllet nyrerne godt igennem og støtter udskillelsen af affaldsstoffer.

Hvis det er helt galt findes der også medicinsk behandling. God bedring!

 

Venlig hilsen Mitte

0
0
Svar på denne tråd
 
 har prøvet det
Forfatter: 
Dato:  13-09-2014 17:55

Jeg har haft det engang for mange år siden - @!#$ hvor gør det ondt!!!

Lægen sagde, at nogle oplevede et anfald og andre fik det igen. Jeg tilhørte heldigvis den første kategori....

Kender et par stykker, der kun har haft det en enkelt gang.

God bedring!

 

VH Lone

0
0
Svar på denne tråd
 
 I tåen
Forfatter: 
Dato:  13-09-2014 18:39

Min kollega har det også i storetåen. Han får måske 4-5 anfald om året, hvor han så er sygemeldt i flere dage.

 

Han fik at vide, at tilstanden var kronisk. Han har haft det i en del år efterhånden.


Venlig hilsen

 

M

 

 

Jeg troede ikke, at moderskab var noget særligt. Jeg tog fuldstændig fejl! :)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Know the feeling
Forfatter: 
Dato:  13-09-2014 18:42

Var selv så 'heldig' at ramle ind i mit første (og forhåbenligt sidste) anfald for et par uger siden. Kan kun sige at Ibumetin + Panodil er et vidundermiddel - efter 1½ døgn var jeg fuldstændigt smertefri, og kunne atter går nogenlunde normalt, efter 3 døgn var alt normalt.

 

Min kære far (som fra tid til anden får nogle heftige anfald) holder sig fra spinat og stegt lever (selvom han ELSKER det sidste), da disse ting giver større risiko for anfald.

 

God bedring.

0
0
Svar på denne tråd
 
 mange..
Forfatter: 
Dato:  13-09-2014 20:59

tusind tak for jeres svar. :)
Hævelsen har nu lagt sig en smule, og smerterne har fortaget sig lidt. Jeg kan fortsat ikke bruge tåen, men kan nu gå på siden af foden. Så jeg kan da komme lidt omkring! :)

Det er ligegodt djævelsk at man skal straffes så hårdt for blot at spise et godt måltid mad. :( Hvilket ikke har været udløsende faktor i mit tilfælde, i hvert fald ikke umiddelbart. Men skal helt sikkert have læst op på hvad jeg bør holde mig fra for at undgå nye anfald bedst muligt. Sad og læste lidt om fødevarerne der bør undgås (og hvad man gerne må spise)... efterhånden så er det eneste der er "sikkert" og ikke giver udslag i nogle af mine fysiologiske problemer: Agurk, kaffe og vandbaseret havregrød! NØJ en spændende diæt. Må man lige være her! :D

Må vist undersøge lidt mere i dybden, og så evt. vælge de alternativer med mindst bivirkninger.

Hører gerne fra flere der har erfaringer :)

1
0
Svar på denne tråd
 
 Podagra/urinsyregigt i storetå!
Forfatter: 
Dato:  14-09-2014 11:24

Min far har det ret slemt i storetåen og knæet. Hans sidste anfald fik ham indlagt en lille uge :( Nu er han begyndt på medicin.

Han kan ikke længere drikke alkohol eller spise rødt kød, mælkeprodukter og indmad.



Sab

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider