prøv, du kan kun få nej

men der må da være nogle med stærke meninger om at søge hjælp

jeg gik længe i den tro at er må være nogle der har det værre end mig, da jeg var alene med ungerne og ja det hele var meget meget meget stramt, men jeg kunne ikke drømme om at søge feks julehjælp, fordi der var folk der havde det værre end mig.

Men så var der sq nogle der henstillede mig til det, jeg var i chok, men ok jeg var jo i den kasse, vi havde ikke råd til en dyt dengang. og det hjalp enormt meget at få den, så jeg vil sige, passer du i rammen så søg forhunde da.

Og din su stopper, ja du har været så fornuftig at spare op, hvilket mange ikke har, enten fordi de ikke har råd eller de ikke tænker over det, men jeg vil da sige at du er lige så berettige til at søge som de er....

SOrry ingen stærke meninger her

Du kan jo søge, hvis du er interesseret og så kommer du jo i betragtning hvis du er indenfor målgruppen. Og så er det jo ligegyldigt om nogen eller nogle synes det måske er moralsk forkert.

Nu til min mening

Du er ikke trængende i mit univers, når du er for nærig til at optage studielån.

Der er mulighed for slutlån. I DK har man (mm det har ændret sig væsentligt siden "min" tid) SU til 6 års uddannelse efter endt ungdomsuddannelse. Det burde række. Får man egentlig ikke ekstra tillæg som forsørger?

Jeg synes ikke at samfundet, staten skal gå ind og dække yderligere, på en måde ser jeg ikke at det må være andres problem om man har spildt SU-klip eller at man først uddanner sig når man er blevet forsørger.

At blive/være nød til at låne/stifte gæld iforbindelse med uddannelse, vil jeg nærmere betragte som en investering i din fremtid og fremtidsmuligheder.

Jeg så helst at stipendier og legater gik til dem der udmærker sig på en eller anden vis eller gør en forskel eller slet og ret til fx studier i udlandet, som ikke er gratis som her. I DK har alle mulighed for gratis uddannelse endda med SU, så jeg betragter ikke umiddelbart danske studerende som trængende...

At der så (sikkert heldigvis) er fonde og organisationer der ser anderledes på det end mig er jo kun godt for dem der føler sig trængte

Måske ikke så stærk en mening, men en mening...

Held og lykke med hvad du nu ender med

Synes kun det er dig selv der kan afgøre om du er trængende eller ej og ikke os andre.

Personligt lader jeg ikke andre afgøre den slags, men har f.eks søgt legat ved udlandsophold og fået det.

I sidste ende kan man jo sige legatudsteder næppe giver dig legatet hvis du ikke er værdig trængende eller de ønsker at støtte hvad du søger støtte til osv.

Jeg synes at du skal lade "uddeleren" træffe afgørelsen om hvorvidt du eller en anden er mest trængende.

Når du - og andre - søger, så går jeg ud fra at der kræves en vis dokumentation og derved har de personer, der skal vurdere og uddele legaterne, de oplysninger der skal til for at vurdere hvem der er mest trængende.

Legaterne er oprettet af en eller anden person, der i sin tid har ønsket at målrette hjælpen til bestemte studier og personer der kunne trænge til en økonomisk håndsrækning, så det er jo ikke "det offentliges kasse".

Jeg synes du skal søge med god samvittighed

er det jo ikke den offentlige kasse.

Jeg søger faktisk ikke legater, af to årsager, det er for besværligt og jeg har en god og støttende familie/netværk.

Det er ret påfaldende at ikke er trængende fordi men jo bare "kan optage gæld", ja bevares, men det skal jo også betales tilbage, hvilket også begrænser ens fremtidige økonomi.

Det der også bliver sagt, er at man skal straffes fordi man har været så forudseende at spare op så man kan undgå slutlån og fremtidig forgældning.

egentlig vil jeg gerne høre hvornår man er fattig i Danmark. er det ok at sæge legater hvis man ikke har råd til at købe sko til sine børn/barn eller ikke har råd til at købe ordentligt mad? Men kan man jonglere de få midler på fornuftig vis er det omsonst og amoralsk at søge?

Kære trådstarter: Jeg må ærligt erkende, at jeg bliver lidt harm over din indledning: "hvornår kan man egentlig tillade sig at søge? Man kan selvfølgelig tillade sig at søge hvis man passer ind i profilen, det er klart Men sådan rent moralsk, hvornår er det så acceptabelt at søge stipendier?

Det, der er understreget falder mig lidt for brystet. Der er INGEN, ud over dem, der læser din ansøgning om stidendie/legat, der skal afgøre om DU kommer i betragtning. Du skal være fløjtende lige glad med hvad andre har kunnet læse for - det var deres valg. Nu er det altså DIG det drejer sig om. Og selvfølgelig skal du søge. Du skal jo skrive i ansøgningen, hvorfor du søger. Jeg havde det ikke selv for sjovt økonomisk da jeg studerede, derfor kan jeg godt unde at andre får det bedre. Ved ikke hvorfor du lige kommer ind på moral. Er det fordi at du føler, at du skal være en af de danskere, der hele tiden skal undskylde at det er din egen skyld at økonomien er lidt sløj?

Det handler jo netop om svar som fx. malenetildes. At der er mange der ikke søger fordi de er bange for at de ikke er trængende nok, det kan jo sammenholdes med Iwannas svar om at hun ikke troede at hun var trængende nok.

Jeg er i og for sig ikke interesseret i enkelthistorier, men om den overordnede mening (diskurs).

Jeg har jo på nuværende tidspunkt fået at vide at jeg er:

- for nærig til at optage studielån.

- ikke at det må være andres problem om man har spildt SU-klip - at man først uddanner sig når man er blevet forsørger.

- ...kun godt for dem der føler sig trængte

Alas de fleste i tråden synes det er ok og op til formidlerne af midlerne at vurdere om man er tængt.

Solvej, jeg synes det er sjovt du føler dig harm over en indledning, forklaring følger jo

du har læst hele tråden

Er det fordi at du føler, at du skal være en af de danskere, der hele tiden skal undskylde at det er din egen skyld at økonomien er lidt sløj?

Eller du har tydeligvis ikke læst det hele.

*er det jo ikke den offentlige kasse.

Nej det er legaterne jo ikke. Derfor kom jeg nu alligevel om min mening, idet essensen er SU eller mangel på samme.

*Jeg søger faktisk ikke legater, af to årsager, det er for besværligt og jeg har en god og støttende familie/netværk.

Nå okay... så trænger du jo ikke eller hvordan??? Undskyld jeg lader mig provokere

*Det er ret påfaldende at ikke er trængende fordi men jo bare "kan optage gæld", ja bevares, men det skal jo også betales tilbage, hvilket også begrænser ens fremtidige økonomi.

Ja, det skal et lån i reglen jo... Måske lånet begrænser, men hvad gør din uddannelse for din fremtid? Jeg tænker nøgleordet er planlægning. Jeg er da ligeglad om folk tager lån eller lader være. Det er blot en mulighed de danske studerende har, hvis de har brug for det.

*Det der også bliver sagt, er at man skal straffes fordi man har været så forudseende at spare op så man kan undgå slutlån og fremtidig forgældning.

Hvem straffer dig eller andre og hvordan bliver I det, i denne sammenhæng? Hurra for at du har både økonomisk og menneskeligt overskud til at spare op. Hvad er problemet?

*egentlig vil jeg gerne høre hvornår man er fattig i Danmark. er det ok at sæge legater hvis man ikke har råd til at købe sko til sine børn/barn eller ikke har råd til at købe ordentligt mad? Men kan man jonglere de få midler på fornuftig vis er det omsonst og amoralsk at søge?

Jeg ved ikke hvornår man betragtes som fattig i DK, rent økonomisk. Der er sikkert en udregning et sted. Du har selv startet debatten med at bruge ordet moralsk. Og er der nogen der har sagt at dem der søger legater (udd.vis) er amoralske?

*Det handler jo netop om svar som fx. malenetildes. At der er mange der ikke søger fordi de er bange for at de ikke er trængende nok, det kan jo sammenholdes med Iwannas svar om at hun ikke troede at hun var trængende nok.

Man behøver da ikke ligegyldige menneskers konsensus til søge et legat. Er det ikke lidt nemt at lægge ansvaret over på andre fordi man ikke får søgt?

*Jeg er i og for sig ikke interesseret i enkelthistorier, men om den overordnede mening (diskurs).

Egentlig mærkeligt du så tager andres mening så nært?

*Jeg har jo på nuværende tidspunkt fået at vide at jeg er: KED af du opfatter det personligt- det meste er ment generelt.

*- for nærig til at optage studielån. JOOO, det skriver du jo selv!

*- ikke at det må være andres problem om man har spildt SU-klip - at man først uddanner sig når man er blevet forsørger. Jamen er dette ikke i bund og grund vedkommendes eget problem?

*- ...kun godt for dem der føler sig trængte Her forstår jeg ikke hvad du mener?

*Alas de fleste i tråden synes det er ok og op til formidlerne af midlerne at vurdere om man er tængt. JA, det tror jeg vi alle har svaret dig...

Solvej, jeg synes det er sjovt du føler dig harm over en indledning, forklaring følger jo

Det skriver jeg jo ligesom

Hov Solveig, det må du undskylde... det var ikke meningen at "trække" dig med

Jeg fik ikke slettet den sidste linie i citatet.

Det er bare i orden

Jeg har kun læst dit indledende indlæg. Og jeg må sige, at et er at nærig, noget andet er at være økonomisk usmart. Såfremt man kan lade være med at bruge pengene på tant og fjas (som du ser ud til at kunne) er det sådan cirka det dummeste IKKE at tage SU lån. En dag skal du sandsynligvis ud at købe hus eller bil. Til en rente som er langt højere end SU lånet. Som efter din uddannelse faktisk bliver mindre alene af inflationen (som er på 3-4%, efter endt uddannelsen er lånets rente på 2% så betal bed så langsomt du kan)... Du kan stadig nå at tage lån for i år, sætte pengene på en lukket højrente konto og grine når du om nogle år køber bil til 2% i rente i stedet for 6-8...

Jeg skal hverken have hus eller bil og har lavet/vendt det fine regnestykke der er ovenover

MarleneTilde, jeg tager absolut ikke svarene nært, finder det snarere interessant. Lad os endelig slå fast at jeg hverken er fornærmet, ked af det, grædefærdig eller andet i den dur.... Måske bruger jeg for lidt smilies?

Jeg har nogle gange samtaler med folk som ikke søger legater (uanset grund) fordi de ikke synes de er værdige eller er for stolte samtidig med at de i samme åndedrag ikkeføler de kan gøre nok for deres børn, det er da underligt og bunder nok i eget syn på andres syn.

Hvornår man er fattig er jo en evig diskussion der både handler om andres syn på hvad den enkelte synes er fattigdom og "den fattiges" egen historie og forventninger.