hvor den yngste går, kaldes det lektiecafe. Han er tilmeldt, med mulighed for at tage hjem, hvis han ikke har lektier eller hvis han føler at han nemmere kan få lektierne lavet hjemme.

De store har indtil nu ikke deltaget i fordybelsestimerne, men jeg kan forestille mig, at de vil gøre brug af det, når de kommer til at skulle lave gruppearbejde og lign.

Jeg synes at det er et fint tilbud, men det kræver selvfølgelig at eleverne ikke er så trætte af skolen at de bare skal være der mindst muligt. Det ruster dem til at arbejde selvstændigt på de videregående uddannelser, hvor man langt hen ad vejen selv skal administrere sin tid og sine studieteknikker.

Jeg har ikke selv børn, men er sygemeldt lærer på vej tilbage på arbejdsmarkedet. Lige nu er jeg ude i folkeskolen i 22 timer hver uge som del af min genoptræning efter lang tids smertesygdom (SKØNT! at være tilbage igen!).

Min oplevelse på vores skole er, at eleverne i de store klasser, hvor jeg befinder mig har stor glæde af fordybelsestimerne. De får generelt alle lavet deres arbejde mere stabilt og har mulighed for at få hjælp både ved kammerater og lærer, hvis de ønsker det, men også mulighed for at træne specifikt nogle områder omkring selvstændighed, kommunikation og lignende.

MEN - til gengæld kan jeg høre, når jeg snakker med familie og venner, at både faglig fordybelse, understøttende undervisning og bevægelse i undervisningen tolkes MEGET forskelligt på de forskellige skoler. Og jeg tænker umiddelbart, at der kan være stor forskel på udbyttet fra skole til skole, alt efter hvor tydelig en ledelse, der er på stedet og var klar planen for skoleåret har været

Hos os har der ingen tvivl været om hvilken vej man ville og derfor er det lettere som lærer at forholde sig til, hvor disse nye timer/input i fagene skal føre hen og hvordan vi skal bruge det Det tror jeg ikke det er alle steder