Du skal ikke taenke paa hvad andre synes, det er ikke dem det handler om.

Hvis du kan programmet og forbereder dig godt, hvorfor skulle det saa gaa galt?

Det er bare om at komme afsted. Det vil aldrig blive nemmere for dig at komme afsted, hvis du bliver hjemmme.

Held og lykke - husk vi alle sammen har haft en foerste gang!

Det er også rigtigt.

Mange tak for hjælpen;)

Du skal da ikke tro, at du er den eneste som bliver nervøs

Det gør vi alle sammen - i større eller mindre grad.

de værste nerver forsvinder med rutinen, så når man har redet nogle stævner og ligesom kender forløbet, så har man ikke så mange nerver på mere, og kan bedre koncentrere sig om hesten, og om at ride pænt. De første gange er det tit et spørgsmål om at "overleve" - altså huske at trække vejret og den slags

Sørg for at du kender dit program rigtig godt, og hav gerne en veninde eller en forælder med som opbakning og moralsk støtte.

hilsen Sif

øvelse gør mester....

Og jeg lover dig - der er ikke en eneste rytter, der rider ind på banen, der ikke har en eller anden form for sommerfugl i maven....

KH:)Annette

Hej.

Jeg kender det godt - da jeg var yngre og skulle starte stævner, blev jeg så nervøs, at jeg fik helt ondt i maven. Min veninde fik det endnu værre - hun kastede simpelthen op, inden hun skulle ride! Det endda på trods af at vi kun red LD og LC til klubstævner på vores fjordheste.

Senere har jeg fået kontrol over nervøsitet, fordi jeg også led af den til eksaminer. Der er mange forskellige tips og råd, men der er flere ting, som der hjælper:

- Sørg for at du kan programmet i søvne! Tegn det på papirer, løb det på dit gulv, træn det med hesten og veninderne! Hvis du kan programmet lige så godt som alfabetet, så føler du dig mere sikker.

- Forestil at du rider programmet og at det går rigtig godt. Prøv at tænk; hvad er egentlig det værste, der kan ske? Okay, du glemmer en volte. Prøv at forestil dig, at du rider og glemmer en volte. Der er med garanti ingen, som der griner af dig. Du vil ikke være den eneste, som glemmer en del af programmet. Det er sket for os alle. Så forestil dig, at du glemmer volten - men at du bare ryster lidt på hovedet af det og rider programmet videre. Du bliver ikke diskvalificeret for at ride forkert én gang - og du glemmer garanteret ikke hele programmet! Det hjælper at forestille sig alle de problemer, som kan opstå og hvordan du løser dem.

- Det kan hjælpe at spise baldrian. Det har jeg måttet nogle gange - om ikke andet så fordi, man tror, at det hjælper.

Se forresten et billede fra mit første stævne - og det var ingen, der grinede! :

Det foregik på Blackie, en fræk pony, og jeg red i en ponypude - og jeg glemte en volte! Kan her 16 år efter tydeligt høre dommeren for mig: "du glemte den lille volte!", men vi skal jo alle starte et sted. Jeg havde en sjov dag og startede mange stævner efter. Nogle gange glemte jeg en del af programmet, men vi havde altid en sjov oplevelse - og det er jo derfor, at man starter stævner! Nogle starter selvfølgelig for at vinde, men det kan man først, når man har fået lidt erfaring. Først skal man ud at lære procedurene, sin hest, programmerne og det hele at kende - og bare have det sjov og hyggeligt! Det er der ingen grund til at være nervøs over!

Heidi

Jeg synes det hjælper at sætte et let overordnet mål og nogle få delmål, som er så nemme, at jeg ved at jeg kan opfylde dem.

Fx kunne dit overordnede mål være at have en hyggelig dag med familien eller en veninde. Det er ikke ambitiøst, men lægger en god bund for fremtidige stævner.

Dit delmål kunne så være, at du har voldsomt god tid på dagen og lagt en plan med god space i, så du får en fornemmelse for hvor lang tid alting tager til et stævne.

Et andet delmål kunne være at kunne huske programmet. Altså ikke hvor godt du rider, men bare at komme rundt på banen.

Et tredie delmål kunne være at få snakket/set mindst en anden rytter gerne på din egen alder, så du får skabt et netværk. Hvis du så hører at hun/han skal til stævne et andet sted, vil du jo glæde dig til at se hende/ham næste gang og vide at der er én du kender.

Mit råd er at du i første omgang skal lade være med at koncentrere dig om at skulle vinde eller at hesten skal gå sådan og sådan. Det skal nok komme, når du er fortrolig med stævne-atmosfæren og har en rutine for ankomst, opsadling og opvarmning. Det behøver ikke tage lang tid at få, måske et par stævner, men du og hesten har en meget bedre mulighed for at yde jeres bedste, når det er det eneste I skal koncentrere jer om, og ikke samtidig skal stresse over en for stram tidsplan, et par glemte bandager eller andre ting. Brug alt din energi på at få en god dag ud af det, så skal rosetterne nok komme når I begge er i stand til at slappe af og yde jeres bedste på banen.

Husk på at alle kommer med forskellige forudsætninger, nogen har startet 30 stævner før, andre har en ung hest som er bange for dommertårnet, en anden har det med at glemme programmet, nogle har fået en ny hest som de er ved at lære og kende og andre kommer som du og har aldrig været til stævne før. Alle har forskellige mål for dagen, og hende som kommer med hesten der er bange for dommertårnet er jo ligeglad med hvilken bedømmelse hun får, når bare hun fik hesten til at gå lige op af midterlinien. Så selvfølgelig kan du gøre det godt nok i forhold til de forudsætninger du kommer med. Der skal være plads til alle, og så længe vi ikke generer eller taler grimt om andre, så bliver det en god oplevelse for os alle.

Held og lykkke! Du skal nok klare det