Der er mange, der ikke kan forstå, at man gider at bruge så mange penge og så store mængder tid på... en krikke.

Jeg opgiver lynhurtigt den slags samtaler eller prøver at vende dem om med "Jamen, du kan jo gå li' at gå i byen hver fredag og lørdag/tage tre uger til Florida/købe mærkevaretøj?"

Som regel kan jeg godt drage paralleller på den måde og få folk til at forstå, at sådan prioriterer jeg mine penge og sådan prioriterer de deres. Og så fortæller jeg lidt om frisk luft, motion, fællesskab og hygge over en kop kaffe efter rideturen, hvor man jo taler om alt fra ens tossede kolleger til hvad man skal have at spise i aften.

Dem, hvor jeg får et "du burde bare skyde krikken og æde den"-svar, dem "blacklister" jeg mentalt og husker på, at jeg aaaaldrig fortæller dem om den slags igen. Og selve afslutningen klarer jeg med en Ikea/kødboller joke.

Jeg har mest ondt af dem, der ikke oplever det fællesskab og enorme følelsesmæssige gave det kan være, at have med dyr at gøre.

... må bruge deres penge som det passer dem - bare de lader mig gøre det samme.

Så længe folk ikke overforbruger og forventer at andre så skal betale for dem, kommer det ikke andre ved, hvordan pengene bruges.

er jeg fuldstændig ligeglad..

Men når folk den ene dag man ses med dem, hyler over at de er såååå fattige og nærmest ikke har råd til mad og man så efter 14 dage ser på facebook eller snakker med dem.. At de så lige skal 14 dage syd på, har købt ny bil, har brugt 2.500 i byen, købt en MAC computer eller hvad ved jeg..

Så tænker jeg da mit, men jeg kommentere det aldrig.. Det må være deres valg, men jeg syntes ikke de er berettiget til at hyle over dårlig økonomi så

Vi bruger selv mange penge, det er dog på vores hus.. Så pengene er forhåbentligt givet godt ud.. Folk kommenterer det aldrig.. Men måske de bare har det som jeg

jeg tror at mange mennesker ikke har nogen manerer... de siger det de tænker,- uanset om de sårer andre...

jeg må ærligt indrømme at jeg er langt fra så pædagogisk som det Camilla beskriver...

jeg ville nok bare kigge på personen med et påklistret smil, og fortælle dem at det altid er dejligt med folk der kan glæde sig på ens vegne,- eller sige "tak for dit input".

sjovt nok er der da masser af mennesker der har børn,- og jeg vil da vove den påstand at mine heste ikke koster mere end folks børn gør. det er et spørsmål og ønsker og prioritering

jeg gider ikke sådan nogle "samtaler", og jeg synes faktisk godt at man må lade folk vide at de går over stregen og er lidt uforskammede

...Også mennesker som har vældig ondt i rø*** over hvad de syntes jeg har, gør, burde gøre, ikke burde gøre, ikke burde købe osv...Mennesker som har ondt i r***n af hvordan og hvor meget jeg rider, eller ikke gør, eller burde gøre og hvad ved jeg.

Det er jo mine valg for pokker, der et mit liv. Og hvis man vil mig, så skal man lade være med at dømme mit liv!

Jeg syntes som regel bare en ting om dem... Og det er kort og godt at de skulle bruge lidt mere krudt på deres egne kedelige liv, og lukke r***n

Jeg gennemskuer ofte ret hurtigt sådanne mennesker og konsekvensen for dem er at jeg ikke gider at bruge mere tid på dem..... Ud af mit liv, slut prut

hvis nogen skulle være i tvivl! så kan jeg ikke døje sladder k*llinger og dømmende duller.

biiip....

Jeg vil sige, at det kommer an på, hvordan man gør det, og hvordan du selv opfører dig. Du kan ikke forvente, at indlemre folk i dine oplevelser/overvejelser/indkøb uden at du så også får deres mening. Hvis du stolt viser en ny taske frem eller fortæller at nu er katten blevet syg igen, så må du også forvente at få noget retur, som ikke nødvendigvis er det respons, du havde håbet på.

Det er forskelligt fra person til person, hvad vi har af værdi for tingene. Jeg har repareret for ikke en mindre, men en større, formue på min hest, og jeg mødte også "tror du ikke det er bedre at skyde den og få forsikringspengene" fra ALLE i min omgangskreds, men mine penge - mine valg, så jeg var ligeglad. Hesten kom sig i øvrigt, og så kunne de jo lære det

Der hvor jeg bliver irriteret er, når folk enten piber over deres økonomi eller snakker stolper op og stolper ned, blot for at jeg skal bekræfte dem - det gider jeg ikke. Jeg spilder min tid, hvis man den ene måned piber over man er flad, og den næste måned køber dyre ting. Så må man lære at prioritere sine finanser bedre, jeg er i hvert fald ikke en grædemur. Det skal man kunne tåle at høre, hvis man involverer andre i sin privatøkonomi.

Hvem er "du" i dit indlæg, for du rammer helt ved siden af hvis det skulle være mig.