Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Isabell Werth dømt for doping
Forfatter: 
Dato:  05-11-2013 16:38
Indsat fra nyheden Isabell Werth dømt for doping:

Det Tyske Rideforbund har besluttet at suspendere Isabell Weth fra deltagelse i konkurrencer i en periode på 6 måneder efter hendes hest El Santo testede positiv på doping i juli 2012.

 

Ifølge Werth havde El Santo drukket forurenet vand, idet vandsystemet i stalden var i stykker. Medicinen skulle på den måde være kommet fra El Santos nabo i stalden, der på daværende tidspunkt blev behandlet for mavesår.

Det mener man dog, efter flere undersøgelser, er temmelig usandsynligt, hvorfor suspensionen nu er foretaget. Hvis en frifindelse skal kunne finde sted, skal Werth kunne bevise med minimum 50% pålidelighed, at vandforureningen kan være årsagen.

 

Dette er den anden dopingsag, Werth er fundet skyldig i. I 2009 blev Whisper testet positiv for fluphenazin. Dengang blev hun suspenderet 6 måneder af FEI, og Det Tyske Rideforbund lagde derudover 6 måneder oveni.

 

Accepterer Werth de 6 måneders suspension, vil hun ikke være i stand til at stille med Lezard i 2013- Nürnberger Burgpokal Finals.

 

I et interview med ST. GEORG har Werth bekræftet, at hun vil appellere dommen. "Først vil vi vente på dokumentation for den første afgørelse, og så må vi se," siger Werth. "Efter at vi har læst dokumentationen, vil vi appellere og gå til voldgiftsretten."

 

Kilde: Eurodressage.com


Billede

Isabell Werth og El Santo, Reem Acra FEI World Cup Grand Prix finale, 2012. JP-Photo.dk

1
2
Svar på denne tråd
 
 til grin
Forfatter: 
Dato:  05-11-2013 20:06
Er det bare mig eller skulle hun ikke smides ud i minimum 2år det er jo ikke første gang hun bliver dømt for det svineri
tænk at dope et dyr for egen vinding skyld.
4
0
Svar på denne tråd
 
 Fjols..
Forfatter: 
Dato:  05-11-2013 20:30

Ja det er hvad hun er!!


Mvh Lene


"Life is what happens to you

while you'er busy making other plans"

John Lennon

2
0
Svar på denne tråd
 
 uden at kende sagen
Forfatter: 
Dato:  05-11-2013 22:07

Så vil jeg blot gøre opmærksom på lidt forskning på området omkring doping

 

www.horsetalk.co.nz/news/2011/05/ 189.shtml#axzz2jo3Da8g5

www.horse-web.net/ Barcelona09_sessions_file/ presentations/ Kalling_Med.&Dop.H...009.pk.pdf

 

En kort opsummering på de to link samt en del artikler jeg ikke kan linke til da de er på betalingssider.

 

Vi har i hesteverdenen meget lave grænser for utroligt mange stoffer. Vi er virkeligt gode til at detektere dem i urin/blodprøver. Så gode at vi kunne måle om jeg have indtaget en panodil for 14 dage siden. Var jeg en hest og havde indtaget hvad der svarer til en panodil for 14 dage siden var jeg dopet. Uanset at jeg overhovedet ingen glæde har af denne her panodil mere.

 

Flere undersøgelser viser iøvrigt at heste genkontaminerer sig selv i boksen. også selvom de står på spåner og der bliver muget i bund hver dag.

Således kan heste der bliver sat ind i en boks hvor der har stået en hest der fik noget ulovligt nemt slå ud i en test 14 dage senere.

 

Det betyder reelt i min stald hvor mine heste har foldkammerater og kan snakke sammen over boksvæggen at jeg ikke kan give nogen af dem uden frygt for at jeg slår ud i en dopingtest en måned senere. Det betyder også at hvis en af konkurrencehestene får skrammet sig så man har lyst til at give dem et brev finadyne eller to, så kan jeg ikke ride stævne på dem i 1½ måned uanset at de måske bare har fået et mindre spark på en muskel og aldrig har været halte.

 

Det er ikke nemt at holde dem dopingfri og jeg tror at mange ryttere på distriktsplan skal være uendeligt glade for at det er virkelig få doping tests der bliver udført der. skinhealer, baldrian, risklid olie etc er alle doping

 

17
1
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider