Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Din uddannelse/ dit job
Forfatter: 
Dato:  13-07-2011 19:12

Hej HN


Jeg brænder simpelthen for ALT for meget, og har derfor brug for inspiration til at koge drømmeuddannelsesmulighederne lidt ned..


  • Så HN, hvad er i uddannet som (eller igang med) og hvorfor?
  • Hvilke jobs giver uddannelse adgang til?
  • Og sidst men ikke mindst, er det drømmejobbet/uddannelsen? - Hvorfor/hvorfor ikke?

Nu er det jo sådan at jeg tror på at man kan hvad man vil, og ser derfor ikke mit snit (på 7,8) som nogen hindring, da jeg med målrettet arbejde har en chance på kvote 2. At søge kvote 2, kræver dog at jeg i år gør en målrettet indsats, hvilket er lidt svært når interesserne spænder fra læge-journalist-arkitekt-politi til helikopterpilot (denne er dog nok streget pga. mit syn).


Ja - det er måske en naiv tilgang til valg af uddannelse, men hvorfor ikke gi' det en chance når nu alle muligheder står åbne?



Katrine

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345678
Forfatter: 
Dato:  13-07-2011 19:31

Jeg er også sådan en som synes alle uddannelser lyder spændende. I stedet har jeg udelukket nogle ved at se på fx arbejdstider, arbejdsmiljø osv.


Jeg er selv radiograf, men brænder for forskningen og er derfor gået i gang med den sundhedsfaglige kandidat.

Men jeg har også overvejet både politi, læge, dyrlæge, pilot og alverdens forskellige uddannelser.





0
0
Svar på denne tråd
 
 Håndværker
Forfatter: 
Dato:  13-07-2011 20:08

Du kan starte med at uddanne sig som håndværker. Derfra kan du læse videre til arkitekt, og politiet sætter også pris på en håndværker.


Selv er jeg maler uddannet og arbejder stadig som maler. Har drøm om at blive faglære med tiden. Håber jeg kan få en fod indenfor uden først at skulle læse videre på svendeskolen.


Men eller giver en maleruddannelse adgang til:


  • Malerfagets videregående uddannelse (8 x 5 uger)
  • Bygningskonstruktør (2 år)
  • Diplomingeniør (3½ år)
  • Arkitekt (5 år)
  • Konservator (5 år)

Den videregående uddannelse giver adgang til flere enkelte jobs som fx faglære, konduktør m.fl.


Med venlig hilsen

Lena


0
0
Svar på denne tråd
 
 Uddannelse...
Forfatter: 
Dato:  13-07-2011 20:22

Jeg havde det meget lige som dig, dengang jeg skulle vælge uddannelse. Der var vildt mange ting jeg gerne ville, men slæbte rundt på et halv-skidt gennemsnit fra gymnasiet, vist 7,6 efter gammel skala...mest pga. manglende engagement .


Havde en drøm om at læse etnografi (det krævede næsten 9 i snit dengang), så gik i gang med at skrabe kvote 2-point sammen. Undervejs læste jeg også om en række andre uddannelser, der også virkede helt vildt spændende...så endte både med at søge etnografi på kvote 2 (fik selvfølgelig afslag) og en helt række uddannelser på kvote 1...kan ikke engang huske dem alle, men tror jeg havde fyldt alle dem på jeg kunne.


Blev optaget på litteraturhistorie på Aarhus Uni i 2003. Var helt vildt glad for det, og det var et super interessant studie. Er dog endt et helt andet sted i dag. Dengang jeg startede med at læse, tror jeg ikke jeg havde brugt ret lang tid på at tænke over hvad jeg egentlig ville bruge uddannelsen til. Det skulle først og fremmest være noget jeg gad at bruge tid på i 5-6 år...


Efter 2 år på litteraturhistorie, skulle vi vælge suppleringsfag, og der begyndte jeg for alvor at overveje hvad jeg egentlig ville med uddannelsen. Gik nok en smule i panik, da jobprognogserne for sådan en rigtig blød humanist som mig, ikke var alt for lovende. Tænkte at så måtte jeg gøre min uddannelse så bred sommuligt, for ikke at lukke for mange dører.


Endte med at tage 1 års supplering i erhvervsøkonomi. Det var benhårdt og rædselsfuldt. Helt anderledes, end de kreative selvstændige projekter jeg havde været vant til fra litteratur. Nu var det iskolde tal og facts, der skulle ligge som paratviden på ryggraden . Det kostede en sommerferie på læsesalen med terpning til 2 re-eksamniner .


Jeg kom dog ud på den anden side med gode karaktere, og sluttede af med at tage ned på Handelshøjskolen for at tage min kandidat. Jeg har nu en BA i litteraturhistorie og erhvervsøkonomi, og en kandidat i IT, kommunikation og organisation. Ret wierd kombination, og jeg har fået en milliard spørgsmål til det ved de jobsamtaler jeg har været til.


Om det er min drømmeuddannelse, ved jeg ikke helt. Jeg syntes min uddannelse, har givet mig mulighed for at søge jobs indenfor et ret bredt felt. Tror mit nuværrende job, stemmer meget godt overens med det jeg er uddannet til, da det også består af en bred vifte af opgaver, fra projektledelse, til undervisning, til drift af IT-systemer og support, til udarbejdelse af marketingmateriale, messe-deltagelse, ansættelse af folk etc. Syntes faktisk jeg kan bruge elementer fra alle mine uddanelser der i.


Jeg tror også på, at man kan hvad man vil. Kast dig ud i det, du kan altid skifte spor undevejs og måske ændre dit syn på tingene sg når du først er igang. Det er de færreste, der ender det sted de troede når de starter .

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  13-07-2011 20:25

Jeg læser pædagogik på Københavns Universitet. Det er vanvittig spændende :)

Jeg var først startet på en helt forkert uddannelse, og så besluttede jeg mig for at nu ville jeg følge mit hjerte. Det var et tilfælde jeg faldt over uddannelsen, kendte den slet ikke, og jeg ville ikke være noget det mindede om pædagog. Men det er det så heller ikke.

Uddannelsen handler om uddannelse, læring, opdragelse, dannelse af både børn og voksne. Psykologi, sociologi, filosofi og antropologi. Rigtig fedt :)

Jobsene er meget brede - alt fra konsulent, underviser på seminariet, evaluere pædagogiske projekter, arbejde indenfor PPR, personale og organisationsudvikling, uddannelsesvejledning og planlægning.

Ja, det er drømmeuddannelsen!

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrifft
Forfatter: 
Dato:  13-07-2011 21:01

Jeg mangler bare at gøre mit speciale færdigt her over sommeren og så har jeg min MSc i hus. Min uddanneslse rute har været noget anderledes end standarden, og ikke en model man skal følge hvis man spørger vores "kære" regering. Men jeg er nu ualmindelig glad for min uddannelse, så glad det er meget sandsynligt at jeg fortsætter med en phd efter jeg har fået lidt erhverserfaring.


Direkte efter 10 klasse fik jeg arbejde som rytter for forskellige stalde i ind-og udland. Men efter 4 år var jeg træt af ikke at kunne bestemme hvornår hestene skulle sælges, så jeg lagde den "proffesionelle" ride karriere på hylden


Så tog jeg på guideskole, og arbejdede som guide et par sæsoner. Derefter stod det på 2 års HF, inden det var tid til at vælge uddannelse.


I en alder af 24 år begyndte jeg min BA Politics and International Relations på et college (royal holloway) som er en del af University of London. Og det var en rigtig god beslutning for mig, da der er en hel masse mere frihed til at vælge fag end der er på politik studierne i Danmark. Anden og trejde år er alle fag valgt frit. Det eneste krav er hvor mange fag man skal have, og fordelingen mellem politik og international politik. Og jeg tog andet år i Hong Kong, hvilket var en helt fantastisk oplevelse. Nu er jeg så i gang med en MSc i Development administration and planning, på UCL som også er en del af University of London. Og igen er jeg meget glad for at jeg valgte netop denne uddannelse. Det er meget givende at læse i udlandet, og bestemt noget som arbejdsgiverne i dk er glade for. Især indenfor politik/udviklingsstudier som jeg jo har læst.


I forhold til jobs, så er en uddannelse som min gearet mod:

- administration af udviklings projekter i udlandet (bekæmpelse af HIV/ADIS, bygning af skoler, vand projekter, you name it)

- administration af campaigner/indsamlinger for NGOs (røde kors, folkekirken's nødhjælp etc)

- Jobs hos DANIDA, udenrigsministeriumet eller diverse ambassader

- job som researcher indenfor udviklingsstudier, hvilket bl.a. består i at udvalge projekter og søge om penge til at gennemføre projekterne

- konsulent

- eller som sagt, fortsætte med en phd og blive akademiker


Det bedste ved min uddannelse er som sagt friheden i forhold til fag på min BA, og at jeg kunne kombinere min rejselyst/lyst til at bo i udlandet med mine studier.


Og nu som (næsten) færdig uddannet er der masser af muligheder for at fortsætte med at bo i udlandet, samt fortsætte min akademiske karriere.


Gid det var mig der skulle igang med min uddannelse - det er så spændende at studere:-)


Held og lykke med alle beslutningerne


Med drømmen om igen engang at finde et vidunder som Candeloop...

0
0
Svar på denne tråd
 
 ingeniør
Forfatter: 
Dato:  13-07-2011 21:30

Jeg er uddannet som bygningsingeniør og arbejder nu i en rådgivende ingeniørvirksomhed.

Jeg plejer at sige at mit job går ud på at få arkitekternes tegninger til at blive til noget der kan laves i virkeligheden.


Jeg er specialiseret inden for fagområdet bærende konstruktioner, og laver alt fra at hjælpe private med at lave beregninger på deres paracelhus, til at finde ud af hvordan et højhus skal bygges for at det kan holde. Desuden har jeg ansvar for projektledelse og projektøkonomi på egne sager, og skal kunne arbejde i teams med arkitekter og håndværkere på de større sager.


Egentlig er det en meget bred uddannelse, eksempelvis kan man blive byggeleder (styre en byggeplads), arbejde med vejbygning, brobygning, kloarkering, projektledelse eller priskalkulation. Man kan arbejde i virksomheder der producerer produkter til byggebranchen, i rådgivningsvirksomheder, i entreprenørvirksomheder eller hos myndighederne.

Der er mulighed for at komme til udlandet og arbejde hvis det er det man har lyst til, og hvis man vil teorivejen kan man læse videre, og arbejde med forskning eller undervisning.


Det er ikke et typisk kvindefag - faktisk er vi meget få - men ja, det er drømmejobbet for mig.


venlig hilsen MiaG

Alle kan begå fejl - kunsten er at lære af dem

0
0
Svar på denne tråd
 
 Uddannelse
Forfatter: 
Dato:  13-07-2011 21:31

Jeg havde også lyst til at læse alt da jeg skulle vælge uddannelse. Og har været startet på idrætspædagog uddannelsen, som jeg heldigvis måtte droppe grundet en knæskade. Det bliver aldrig mig med så lidt udfordring.

I stedet supplerede jeg min HHX op med matematik, kemi og fysik. Først var planen at bruge dette til ingeniør uddannelsen i arkitektur og design. Men grundet de meget dårlige jobmuligheder blev dette valgt fra.

Da jeg brænder for planlægning søgte jeg i stedet ind som landinspektør og tog hele basis her. Desværre kom jeg voldsomt til skade allerede på 1. semester, så efter basisåret flyttede jeg over på geografi (det kan man uden at tage noget om på Aau).

Nu er jeg så i gang med at tage bachelor i geografi. Jeg har lige afsluttet 4. semester.

Det er super spændene og en god blanding af alt jeg finder interessant.

Min kandidat bliver i arealforvaltning eller urban planning. Begge uddannelser retter sig mod planlægning af forskellig art. Bl.a. byplanlægning, planlægning af det åbne land, lokalplaner, trafikplanlægning osv.

Jeg kan også tage en kandidat i geografi og dermed få en mere bred profil, men det er ikke umiddelbart min plan.

Så jeg bliver uddannet til de job jeg finder utrolig spændene. Også er det for mig også afgørende at der faktisk er en pænt stor chance for at finde et job når jeg er færdig ;)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ligner Line1982
Forfatter: 
Dato:  13-07-2011 21:50

Jeg startede med at læse Nordisk litteratur og sprog - og det blev til en BA i det fag. Var rimelig glad for det, men panikkede ligesom Line lidt over, hvad jeg skulle bruge faget til. Jeg havde intet ønske om at blive gymnasielærer el. lign. Oprindeligt ville jeg gerne være forlagsredaktør, men det var helt urealistisk et mål set i forhold til antallet af nyuddannede humanister uden arbejde.

Jeg valgte kandidatoverbygningen IT, kommunikation og organisation og endte med en Cand.IT.

Idag arbejder jeg i et ministerium med IT-projektledelse. Det handler meget om at kravspecificere til nye IT-systemer og at leverandørstyre leverandørerne, og implementere systemerne rigtigt, så organisationen får optimalt udbytte. Der er meget analyse af arbejdsgange og frem for alt - en masse kommunikation med forskellige grupper af medarbejdere samt ledelsen. Det er travlt og hæsblæsende, og man må ikke miste overblikket. Derudover skal man være ret hårdfør (teknik spiller ikke altid som det skal ;-) ) - og man skal altid være venlig da man bliver båret oppe på tilliden fra dem, der skal bruge systemerne.


Jeg elsker mit arbejde (og min løn) :-) (selv om det helt klart ikke var det jeg drømte om som barn ;-) )

0
0
Svar på denne tråd
 
 @spirillen
Forfatter: 
Dato:  13-07-2011 22:37

Sjovt, jeg kender ellers ikke mange med næsten samme baggrund som mig (og slet ikke piger, hvis du er det) . Jeg blev færdig i 2008 i Århus, dengang kunne man også læse uddannelsen på SDU, men det kan man vist ikke længere...

Det er sgu altid lidt sjovt at se de hardcore programmører i hovedet, når man lige kan fyre et eller andet af om objekt orienteret programmering eller relationelle databaser etc. (selvom man er lyshåret og har blå øjne ).

0
0
Svar på denne tråd
 
 Uha uha
Forfatter: 
Dato:  13-07-2011 23:09

Sikke nogle spændende studieretninger i har i hus...wauuu!!!


Jeg er blot advokatsekretær af uddannelse men arbejder som Assistant Manager på en pilotskole....

Jeg har verdens fedeste job syntes jeg, men hvis det ikke var for min alder og min søn, så ville jeg også gerne tage pilotuddannelsen....




PrinsesseGuldhår & Sigøjnerhestene

____________________________



0
0
Svar på denne tråd
 
 Uddannelser
Forfatter: 
Dato:  13-07-2011 23:15

Jeg startede med en BA med Engelsk som hovedfag og Interpersonel Kommunikation som bifag på Aalborg Universitet - og gik derefter halvt i panik (som flere andre beskriver) for hvad skal man egentlig med en humanistisk uddannelse på arbejdsmarkedet, oh skræk, oh ve. Så jeg forsøgt mig med en MA i Communication, Culture and Globalization med speciale i marketing - også fra Aalborg Uni. Det var IKKE noget for mig lige meget, hvor meget jeg forsøgt at overbevise mig selv om det. Så jeg droppede alle "fornuftige" løsninger og flyttede til Skotland, hvor jeg tog en MSc i Translation Studies ved University of Edinburgh. Jeg kom tilbage til sprog, som jeg elsker at arbejde med, og det tvivler jeg på, at jeg nogensinde fortryder


Jeg arbejder nu for et oversættelsesbureau i England og har gjort det i et lille år. I fremtiden vil jeg gerne oversætte litteratur, men man skal lige tage en dyb indånding, inden man kaster sig ud i den slags. Det er meget få, der får den drøm til at gå i opfyldelse, så måske bliver det ved det - drømmen.


Det vigtigste for mig er fleksibilitet og mobilitet - og det får man i lange baner som oversætter. Desuden er jeg ikke så glad for daglig face-to-face kundekontakt, og det slipper jeg for med mit arbejde.


Teknisk/kommerciel oversættelse er et udfordrende område - man skal helst være ret IT-orienteret, da oversættere i dag ikke kan nøjes med en af Gyldendals de røde og en skrivemaskine Man skal konstant sætte sig ind i nye emner, og der er stramme deadlines. Så det hjælper gevaldigt, hvis du er nysgerrig, videbegærlig, velorganiseret og ikke er ved at dø af at sidde bag en skærm.



Opinions ain't facts, take 'em in and let 'em go.


Who am I?

www.freewebs.com/sin ...

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  14-07-2011 00:11

Jeg starter på dyrlægeuddannelsen til september (hvis jeg kommer ind! :D) og jeg glæder mig helt sindssygt! Det er bare DRØMMEstudiet for mig!

Jeg har været i praktik en masse steder så jeg ved hvad jeg går ind til, og det bliver mere og mere spændende, jo mere jeg tænker over det!


Jeg fandt dog først ud af, hvad jeg ville være i 3.g. Indtil da var jeg lidt rundt omkring journalist og biologi (meget forskelligt ja, men dansk og biologi er mine to rigtig stærke fag).

Men da jeg fandt ud af, at jeg ville være dyrlæge i 3.g, så tog jeg mig sammen (jeg vidste jo at kravene var høje), og kom ud med et fint snit på 10,5 :)

Jeg har dog også søgt kvote 2 for en sikkerheds skyld, jeg SKAL bare ind!


En rigtig positiv ting ved uddannelsen er de mange muligheder for jobs!

Her er dem jeg lige kan huske:

- Praktiserende dyrlæge. Man kan selv vælge om det skal være mindre husdyr, heste eller produktionsdyr (køer, grise osv)

- Ansat i det private ved fx firmaer der laver dyrefodder, de skal jo bruge en ekspert i dyrs ernæring

- Forske i fx biomedicin

- Fødevarekontrol (på slagterier fx. Må indrømme at det er det, der tiltaler mig mindst..)

- Arbejde i fx lufthavne. Især hunde skal jo tjekkes for alle mulige sygdomme når de skal ind i andre lande, og her er der dyrlæger til at undersøge og sætte i karantæne

- Ved zoo's og dyreparker. Tænk at arbejde med eksotiske dyr!

- At tage til fx Afrika og lave sådan noget 'dyrlæger uden grænser'


Jeg er mest tændt på enten forskning eller at blive praktiserende dyrlæge :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Line82
Forfatter: 
Dato:  14-07-2011 09:24

Ja det er sjovt at møde andre med samme baggrund.

Jeg tog min uddannelse på SDU. Boede i Odense, men måtte pendle til Kolding for at få den rette linje (der var en økonomisk cand.it linje i Odense, men den i Kolding var mere mig). Jeg blev færdig i maj 2005 og fik arbejde pr. 1. januar 2006. De fleste af os, der blev færdige, gik ledige i mindst et halvt år, men vi fik alle arbejde inden der var gået et år. Og det er ret flot set i sammenligning med hvor stor arbejdsløshed, der var blandt humanister generelt.

Ja, det er meget sjovt som man kan "snakke med", når det kræver "teknik" :-)

Har du søgt arbejde siden 2008? Jeg kan se, at du bor ved Århus. I KBH. er de statslige myndigheder ret stor aftager af cand.IT´ere (min subjektive vurdering). Men jeg kender også én, der arbejder som technical writer ved microsoft, samt én, der beskæftiger sig med optimering af processer i Nykredit.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Arbejde
Forfatter: 
Dato:  14-07-2011 10:03

Jeg gik også ledig ca. et halvt års tid, inden jeg fik mit første job. Det var lige da finanskrisen startede og det var ret håbløst. Endte med et barselsvikariat i en stilling der ikke havde meget med min uddannelse at gøre.


Så var jeg ledig igen nogle måneder, men har nu arbejdet næsten et år som projektleder i en lille IT-virksomhed i Århus. Det er jeg rigtig glad for. Der er kort vej til "toppen", hvis man lige har gode ideer, og jeg får lov til at lave en masse forskelligartede opgaver. Keder mig hvis der går for meget rutine i tingene .

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvad er jeg...
Forfatter: 
Dato:  14-07-2011 10:10

Hej med Jer


Jeg har en del uddannelser, men primært er mit hovedfag dyrepasser. En dejlig uddannelse som hele tiden udvikler sig til det bedre, fordi der jo idag bliver mer og mer fokus på adfærd, trivsel og velfærd. Min dyrepasseruddannelse har jeg brugt bredt gennem min tid, jeg har arbejdet med forsøgsdyr i medicinalregi, dertil tilføjede jeg en 1. årig laborant, specifik i GMP (sterilarbejdsteknik). Så har jeg taget en instruktør 1 og 2 DRF, den har jeg brugt bredt, og altid undervist og hjulpet andre på deres vej. Så har jeg haft rideskole i små 5 år, her fik jeg udlevet en drøm om, at ville og kunne køre et sted på hestenes præmisser (så godt man nu kan), uddanne ryttere og heste videre, også ud til stævner.

En tid i Zoologiskhave på 4år, her har jeg været en del af et trekløver primært med pasning af rovdyrene, derudover har jeg været rundt i andre dyregrupper også.

I dag er jeg "faglærer" på dyresporet, og underviser bredt i fagene til de elever, der tager dyrepasseruddannelsen.

Til sidst har jeg gennem mange år læst psykologi primært med udgang i angst, og udgangspunkt i forståelse for, hvad der sker og hvordan det afhjælpes.


Jeg er af den overbevisning, at hvor der er vilje, er der styrke, man skal turde og samtidig udføre, men i bund og grund, handler det jo om at lave det man er god til og virkelig lyster

Jeg har brugt min uddannelse til mange ting, og jeg tror bestemt ikke mine eventyr er færdige.


Dyrepasseren kan bruges til mange udfordringer, men det er svært, jobbene er få desværre.


Anja

www.hestefobi.dk


0
0
Svar på denne tråd
 
 Line 1982
Forfatter: 
Dato:  14-07-2011 10:17

Hej igen Line.

Spændende at få lov til at høre, hvad du er beskæftiget med :-)

Det er mange forskellige steder, at sådanne cand.IT´ere kan komme hen. :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 job/uddannelse
Forfatter: 
Dato:  14-07-2011 10:43

Hvor er det fedt at så mange af jer vil fortælle om jeres uddannelser og jobs :) Med nogle studier er det svært at gennemskue hvilke jobs de kan munde ud i, og i har da pludselig fået mine øjne op for brancher jeg ikke før har summet rundt i ;).


Skønt at alle er tilfredse med deres valg, på trods af tvivl inden. Det giver mig lidt ro.


Men hold fest hvor er det svært at vælge, når man har mange "kriterier" til en fremtidig karriere.


Jeg er typen som brænder for at gøre en forskel, og føler at jeg har dét som skal til. Jeg har aldrig selv haft de store problemer gennem livet, så føler at jeg bør gøre en indsats for dem der har ;) - om det så bliver i form af politibetjent (opgraderet til efterforsker), læge, dyrlæge eller journalist (drømmen er udenlandsarbejde) er så sprøgsmålet.

Arkitekt er en ren EGOdrøm, da jeg har en skabertrang og er meget interesseret i den kreative verden.


Når ting som løn, jobmuligheder og lignenden også spiller ind (hvorpå politi, journalist og arkitekt "dumper") - hvad er det så liige som skal afgøre valget?



Katrine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvis jeg må
Forfatter: 
Dato:  14-07-2011 10:49

give dig et råd, så lad være med at skæve for meget til arbejdsløshedsprocenten inden for et givent felt. Hvis du er dygtig og har gå-på-mod, så skal du nok få arbejde - måske ikke lige fra starten, men inden for en rimelig fremtid (evt. når du har lidt erhvervserfaring inden for relaterede felter på plads). Jeg var selv rigtig ræd for arbejdsløshed, men jeg endte altså med at få det første job, jeg søgte, og kontrakten var underskrevet 3 mdr. FØR jeg afleverede mit speciale. Det var dog i høj grad pga. min mobilitet (jeg rykker gerne til et andet land, hvis det er det rigtige job), at det gik sådan.



Opinions ain't facts, take 'em in and let 'em go.


Who am I?

www.freewebs.com/sin ...

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  14-07-2011 11:07

Det at gøre en forskel og samtidig få en god løn kan godt være en udfordring at opnå i samme job

Hvis du ender med at vælge en uddannelse med stor arbejdsløshed er det MEGET vigtigt at du sørger for at få relevant studiearbejde. Jeg oplever i min omgangskreds at det er det der gør forskellen. For hvordan skal arbejdsgiver ellers differenciere mellem ansøgere fra samme uddannelse og med samme karakterer.





0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  14-07-2011 11:18

Det at gøre en forskel og samtidig få en god løn kan godt være en udfordring at opnå i samme job.

Altså her vil jeg faktisk mene min uddannelse retter sig mod netop dette. Hvis jeg vælger geograf vejen, så kan jeg arbejde med nødhjælp, udfordringer i den tredje verden osv.

Men de andre kandidater jeg satser mod gør altså også en forskel. Som planlægger er man med til at forme den verden vi allesammen lever i. Det kan være at sørge for København ikke drukner i fremtiden eller den offentlige trafik fungere, at trafikken i det hele taget fungere.

Det kan handle om, at lave lokalplan hvor alle er tilfredse. Og det handler om at planlægge under hensyn til både fremskridt, vores klima og natur.

Det synes jeg er nogen meget spændene problemstillinger, især når jordens befolkning stiger og der fortsat skal være plads og ressourcer til os allesammen.

At der så er meget høj beskæftigelse og god løn. Det er bare et plus for mig :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  14-07-2011 11:48

Ja jeg mener da heller ikke det er en umulighed


Jeg har fundet ud af,

At jeg IKKE vil arbejde nat.

At jeg vil have en rimelig god løn.

At jeg vil have noget at skulle have sagt - kort til toppen.

At jeg vil gøre en forskel for folkesundheden og ikke kun for det enkelte menneske.


Håber min nye uddannelse kan sørge for disse krav bliver tilfredsstillet.





0
0
Svar på denne tråd
 
 hejhej
Forfatter: 
Dato:  14-07-2011 13:37

Jeg har aldrig haft et klart karrieremål og efter gymnasiet sværgede jeg at jeg aldrig skulle læse igen. Jeg fik lige nøjagtig min hue på med et snit på 6,7 efter den gamle skala pga. en meget ligegyldig indstilling til skolearbejde.


Jeg arbejdede derefter et par år i en vuggestue og et par år i Post DK, indtil jeg fandt ud af, at jeg ikke følte mig tilpas i ufaglærte jobs. Jeg var blank i forhold til mine interesseområder, så jeg tog en HGs (handelsskole overbygning for studenter). Jeg kom ud med gode karakterer, men også med den viden, at handel ikke er mig. Jeg søgte samme forår ind på RUCs samfundsvidenskabelige linje, da den umiddelbart virkede meget bred og jeg derfor kunne spore mig ind på hvad jeg ville, i løbet af de to basisår.


I sommeren 2009 startede jeg så på RUC - da alle blev optaget, betød mit meget ringe snit heldigvis ingenting.


Nu har jeg så netop afsluttet 4. semester med fine karakterer hele studietiden igennem og har vist fundet min niche. Efter sommerferien starter jeg på overbygningen, som for mit vedkommende kommer til at bestå af kommunikation og arbejdslivsstudier. Jeg vil gerne arbejde indenfor HR senere hen.


Om et år flytter jeg til London og finder mig et relevant job og så vil jeg i fremtiden have en master i human ressource management.


Så trods mit dårlige engagement i gymnasiet og min totale forvirring i forhold til karriere, så har jeg nu i en alder af knap 25 år fundet ud af hvad der skal ske - og det er altså bare en kæmpe lettelse.



0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  14-07-2011 14:34

Jeg er ikke helt enig i det med, at god løn og at hjælpe andre ikke hænger sammen.

Nu tænker jeg på dyrlæge, som jeg forhåbentligt bliver optaget på. Det er en rigtig fin løn, og udover at "redde dyrene" som praktiserende dyrlæge, så er der da også mulighed for at forske i og fremstille livsreddende medicin, og tage frivilligt til den tredje verden som en slags dyrlæger uden grænser.

Dér kan man gøre en stor forskel :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345678
Forfatter: 
Dato:  14-07-2011 15:55

Jeg siger heller ikke at det ikke hænger sammen. Jeg siger det kan være en udfordring.





0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  14-07-2011 16:02

Det kommer vel an på hvordan man definere at hjælpe andre. Alle udfører jo en funktion og jeg vil da mene at de fleste funktioner hjælper andre - skraldemænd, tandlæger, mekanikere osv. osv.


Men snakker vi nødhjælpsjob, så er jeg meget enig med hundiversitet. Det kan lade sig gøre, men det er ikke let at kombinere en god løn med den type jobs.

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  14-07-2011 16:46

Jeg er tildels enig i hvad der er sagt ang. løn som nødhjælpsarbejder. Ihvertfald indtil man har samlet sig erfaring i jobbet. Som skrevet tidligere er mit karriere valg netop i den boldgade, og det er da rigtig svært at finde jobs med god løn (eller løn i det hele taget) når man ikke har 5 - 10 års erfaring som projektleder eller andet expertise indenfor "development".


Men når man først har indsamlet sig den nødvendige erfaring, så er der altså masser af god løn at hente hos orgnisationer/institutioner som UN (UNICEF, UN-HABITAT, UNHD, UNHCR etc), DANIDA, ODI, DFID. Og hvis man mener at World Bank og IMF er med til at hjælpe nogen så er der de helt store lønninger at hente der. Så der kan være god løn at hente hvis man hopper på vognen med de store organisationer.


Men som sagt det kræver at man har ikke kun en god uddannelse bag sig, men også flere års erfaring. Så man skal da være indstillet på man ikke nødvendigvis bliver styrtende rig af at være i denne branche, men tro mig der er mange der ikke arbejder i development kun af deres gode hjerte. Det er en branche ligesom alle andre. Og som det også ses på årsregnskaber og projektforslag så er den største udgift løn til de vestlige ansatte.


Men man skal da være indstillet på at få lokal løn de første år man arbejder på projekter rundt om i verden, men det kan man jo også sagtens når man som jeg ikke har alt for mange forpligtelser, og har mulighed for at vente med at betale studielån tilbage.


Med drømmen om igen engang at finde et vidunder som Candeloop...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Du skaber dig selv....
Forfatter: 
Dato:  14-07-2011 18:08

I min "verden" så skaber man sig selv


Jeg tog en fin studentereksamen en gang i 90'erne, og gik herefter i gang med jura-studiet på Århus Uni - absolut uden at have sat mig ind i noget som helst

Så efetr 1 år, så var jeg færdig med uni.


Så et år med arbejde i en Bistro - og så skulle jeg jo, som den søde pæne pige jeg var, i gang med en uddannelse.

Og som barn af en folkeskolelærer-famlie, ja så blev jeg overbevist om af bla forældre og veninder, at sygeplejestudiet da lige måtte være mig, fordi man kunne arbejde alle steder i både ind- og udland med sådan en uddannelse.


Jeg tog uddannelsen som en rigtig god pige med høje karakter, artikle optaget i sygeplejefaglige tidskrifter osv - men jeg kunne på ingen måder se mig selv i fx hjemmeplejen eller på en sengeafdelingen.


Så jeg gik via intensiv til operationsafdelingen, og endte i løbet af nogle år som specialeansvarlig.

Herfra blev jeg headhuntet til medicinalindustrien - og DET er det helt rigtige for mig.


Jeg har et job med enorm frihed, men også med stor ansvar for oplæring af læger og sygeplejersker i de produkter jeg sælger. Samtidig med at jeg skal være en brandgod formidler, så skal jeg også sælge mine produkter - og jeg synes det er smaddersjovt at sælge gode ting ind

Da jeg arbejder i et stort internationalt firma, ja så er koncernsproget selvfølgelig engelsk - og man får mange kontakter og rejser til udlandet pga kurser m.m.

Hjemmearbejdsplads, rejser i ind- og udland, firmabil, god løn incl bonus osv - jo jeg klager ikke.


Jeg har så 2 ældre brødre, som også har taget en "slingrende vej" til en karriere.

En bror bestod med nød og næppe gymnasiet - blev soldat - blev hundefører i et vagtselskab, og via headhunting til sælger osv osv osv.... han sidder nu som salgschef over flere lande i et internationalt firma med en løn på knap 100.000 kr om måneden.

Min anden bror blev smidt ud af 2g - blev teknisk tegner/assistent. Har altid interesseret sig for IT, og sidder nu i et stort skandinavisk firma som IT-chef - også til en "pæn" løn og med rejser i asien, kina m.m.


Så "moralen" må være - at du skal tage en uddannelse du brænder for - kombinerer det med noget som du synes er interessant, og som øger din chance for at få dit første job - og SÅ kan du søge videre i den retning du ønsker, fordi du lige pludselig har erfaring.


Al den uddannelse man tager - lige meget om man bagefter tænker at det ikke lige var det helt rigtige - den uddannelse er med til at skabe den person du er og bliver - og viden og dannelse er ALDRIG spildt.


MVH Charlotte


0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  14-07-2011 19:12

Jeg har altid synes at det er svært at finde lige det job man brænder for.

Jeg er selv udda ambulaceredder/brandmand (Falckredder). det var den fedeste udd. men massere af udfordringer og grænser som skulle overtrædes.

Efter 4 år tog jeg en ny udd. som trafiklede i banedanmark (ligesom flyleder bare med toge istede for fly)

begge udd. er desværre med skiftende arbejdstider hele døgnet rundt. jeg kunne godt tænke mig at finde et 8-4 job, men aner ikke hvad det skulle være.


Nå men det var bare lige to "lidt anderledes" udd. man kunne vælge


0
0
Svar på denne tråd
 
 Uddannelser ik nemt..
Forfatter: 
Dato:  14-07-2011 19:59

Ja det med job og uddannelser er en stor jungel.


Jeg blev udlært Social og Sundhedshjælper november 2010, hvor jeg er så heldig at få fast arbejde på 30 timer. Jeg er rigtig glad for mit job, min tanke er senere at læse videre til assisten hvor der så er muligheder for at blive sygeplejersk, ( jordmord ) ergo/fys, pædagoisk assistent/medhjælper. Så der er muligheder den vej igennem også, hvis man ønsker at arbejde med mennesker.


Jeg har i rigtig mange år nægtet at arbejde som hjælper hehe, min mor har altid sagt hvad med hjemmeplejen, da jeg ville være så god til mennesker. Men nej.. Men ja det ændrede sig pludseligt..


Jeg manglede arbejde, og fik så job som afløser i hjemmeplejen, og ja det var jo så med til at finde ud af hvad jobbet går ud på. og blev hurtigt glad for det..


Det er man rigtig tit får et stort smil og tak for ens hjælp, er da bare med til andre sætter pris på det man gør.. :)


Jeg har i mange år haft svært ved at finde ud af hvad jeg vil..


Mine tanker var at jeg ville finde et job hvor der SKAL være plads til min hobby/hestene. Og det er jo svært med mange jobs. plus der også skal være tid til at stifte familie liv..


Jeg har HG eksamen og fik elevplads i en H&M butik. Det var fedt, men fandt hurtigt ud af at der ikke er tid til noget som helst, så måtte stoppe, både pga arbejdstider men også fordi jeg ikke havde det godt på stedet..


Så prøvede jeg landmandsuddannelsen på grindsted landbrugsskole, hvilket jeg var glad for. Men min ryg kunne slet ikke holde til arbejdet, og måtte vælge at stoppe, og ja her igen havde jeg en elendig arbejdsgiver, og havde det rigtig skidt der.. :(


Ja uheldig kan man jo altid være...


Jeg startede så på grundforløbet som maler, og ja er uddannet bygningsmaler, er sådan set glad for faget, men da jeg første gang prøvede at gå arbejdsløs i vintermånederne, syntes jeg virkelig var irrterende og gå arbejdesløs, og sådan er det jo inden for håndværker branchen.. Så måtte finde på noget mere..


Og ja det blev jo så Social og sundhedshjælper, og her bliver jeg hehe..

0
0
Svar på denne tråd
 
 uddannelse
Forfatter: 
Dato:  14-07-2011 20:15

Jeg er uddannet læge, og er igang med at specilicere mig til børne og ungdomspsykiater. Om det var drømmen ved jeg ikke, men det er ihvertfald det jeg vil og er rigtig glad for det.


Som barn drømmede jeg om at blive politibetjent, ud fra det synspunkt at jeg ville hjælpe andre. En ting jeg viste var, at jeg IKKE ville være læge....grunden til dette var at begge mine forældre og andre familiemedlemer er læger, og jeg synes de arbejdede rigtig meget og der ikke var tid til os børn....sagde en gang til min mor at jeg synes det skulle være forbudt for læger at få bøn, behøver jeg sige hun ikke blev serlig glad


Har altid været meget idelistisk, og har gerne ville hjælpe andre. Min gymnasietid gjorde mig nok endnu mere idealistisk, gik på et internationel gynmasie - Red Cross Nordic United World College i Norge.

Dagen før ansøgningsfristen sendte jeg min ansøgning(KOT)afsted, og der stod en ting på denne Medicin - SDU. Jeg kom ind og drømmen var at komme ud at gøre en forskel med læger uden grænser. Har dog med erfaring fundet ud af at jeg ikke skal være anestesilæge og ud at "rede Verden", selv om dette meget nobelt

Jeg vil gøre en forskel her hjemme for børn og unge der har det svært, så for mig er det ihvertfald nu drømmejobbet jeg er i

0
0
Svar på denne tråd
 
 uddannelse
Forfatter: 
Dato:  15-07-2011 00:19

Selvfølgelig gør alle jobs en forskel i forhold til at få samfundet til at køre - ellers var jobsne der ikke!

Men min drøm er at opleve den der livsbekræftende følelse af at jeg som individ gør en mærkbar forskel for et andet væsen (menneske/dyr).

Ikke dermed sagt at jeg mener det er det eneste rigtige at skulle ha det behov - langt fra, jeg har bare altid følt at jeg 'bør' netop fordi jeg ikke selv mangler noget :)


Med hensyn til lønnen, er jeg godt klar over at nødhjælpsarbejde ikke gør en rig og det er bestemt heller ikke det som det handler om :) Planen er ikke at leve af nødhjælpsarbejde, men håbet er at tage en uddannelse hvor jeg periodevist kan bidrage (som fx. læger uden grænser gør).


Derudover er jeg datter af en pædagog, og ved hvilke begrænsninger et "lavt"-lønnet job giver. Jobbet betyder alverden for mig, men vil også gerne kunne sende fremtidige børn på efterskole, tage til udlandet, holde hest osv. Lønnen udelukker ikke noget, men må indrømme at jeg går lidt kold på politilønnen, da jeg med det valg bevidst går ind til en branche med dårlig løn, udover dårlige arbejdstider.


Med hensyn til arbejdsløsheden er jeg godt klar over at hvor der er vilje er der vej. Men vil heller ikke være blind for hvor stor arbejdsløsheden er indenfor arkitektbranchen. Det er et faktum at hver gang det går ned af bakke er det byggebranchen som lider mest - især arkitekter og designere.


Bum bum plusser og minusser over hele linien! Problemet er jo at jeg vil det hele...


Mikki: Nu overvejer jeg jo som sagt også medicin, og vil høre dig om, om man kan vænne sig til alt det grove arbejde? :)

Medicin tiltaler mig, da jeg er meget naturvidenskabeligt-tænkende og interesseret, og så fanger den psykologiske del mig også i høj grad. MEN jeg er altså sart. Holder mig for øjnene når jeg ser operationer i TV, og kommer til at "overføre" smerten til mig selv, kan man fravænne sig det? Når det kommer til dyr er det en anden snak, og vil rigtig gerne kunne stå med hænderne i det, da det som sagt fascinerer mig meget!



Katrine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Job og uddannelse
Forfatter: 
Dato:  15-07-2011 09:33

Det handler jo nok meget om, hvorvidt man selv føler, man gør en forskel.


Jeg er lærer - og jeg synes bestemt, jeg gør en forskel for mange mennesker hver eneste dag. Selv om der naturligvis er dage, hvor man ikke hopper ud af sengen i begejstring ved udsigt til endnu en arbejdsdag, så er jeg rigtig, rigtig glad for mit job. Jeg er ufattelig social, så det er glimrende for mig at være omgivet af børn og kolleger hele dagen. Desuden får jeg mange faglige udfordringer, faget udvikler sig konstant og der stilles meget høje krav (i hvert fald på min arbejdsplads).


Jeg ved ikke, om det var mit drømmejob, da jeg startede med at læse... Hvem drømmer i virkeligheden om at blive lærer? Men det er det blevet, og jeg tror aldrig, jeg skifter karriere, selv om jeg da somme tider har tænkt lidt i alternativer.


Lønnen er måske ikke noget at juble over, men jeg er heller ikke dårligt lønnet. Arbejdstiderne er fantastiske, især når man har børn.


Hvis du drømmer om at blive politibetjent, så synes jeg, du skal vælge den vej uanset lønnen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har
Forfatter: 
Dato:  15-07-2011 09:53

også brugt lang tid på at finde frem til hvad jeg skulle bruge mit liv til Jeg er med andre ord en af dem som Bertel Haarder hader (Jeg er i øvrigt også tattoveret )


Jeg startede meget idealistisk med at gå mod mine skolelæreres anbefaling og tage matematisk gymnasie - jeg ville nemlig være helikopterpilot i flyvevåbnet! Jeg var sikker på at jeg skulle i militæret dengang...


1G blev afsluttet med et fint 03 i den skriftlige matematiske årsprøve - og et 8 i den mundtlige prøve KUN fordi jeg trak det eneste jeg havde fattet i løbet af året Mine fysik og kemi-karakterer var heller ikke prangende (7 i begge fag) - hvilket jeg så tog konsekvensen af og skiftede både linie og gymnasie.


Efter 3 år og 2 gymnasier senere stod jeg så med min studenterhue i hånden - et fint snit på 8,9 og ingen problemer med at komme ind på en BA i IT og Engelsk (y) Jeg havde en eller anden tåget ide om at jeg gerne ville kunne noget mere IT og kombineret med noget jeg kunne ja så kunne det vel ikke gå galt? Jeg tror sjældent jeg har kedet mig så meget som jeg gjorde i vores IT-timer - jeg fattede absolut ikke en dyt af noget af det (Vi arbejdede frem mod at skulle kunne designe elektroniske ordbøger - absolut ikke min stil! )


Jeg droppede ud og tænkte mig at jeg skulle have en elevplads - ikke nemt at få kun med en sproglige studentereksamen så jeg endte med at tage en 1-årig HHx for at øge mine chancer. Det reddede mig et fint snit på 8,8 og det kan man jo altid overveje når matematik på gymnasieniveua altså aldrig rigtigt fik fat i mig


Med den i hånden fik jeg så job som elev i Kvickly - det holdt jeg til i 3 uger! Allerede der var jeg blevet for gammel til at ville lægge xx antal interessetimer ud over de 45 der var standard om ugen. Jeg var også blevet for gammel til at finde mig i at få at vide at jeg var idiot af en ældre ekspedient der intet havde med mig at gøre som elev - for fuld udblæs foran en flok kunder....


I stedet fik jeg så job som staldpige/handicapmedhjælper på min lokale rideskole - der hvor jeg havde min halvpart gående - 6 uger med 50 heste så var det slut med det. Min hofte sagde fra og i øvrigt var jeg pissetræt af at være pissetræt og i øvrigt alt for pissetræt til at ride "min egen" hest!


Videre det gik - jeg fik job som kundeservicemedarbejde hos et IT-firma som vikar. Blev "headhuntet" til en administrativ opgave - behandling af kundeklager i domæneafdelingen. Fulgte "mine kunder" herfra til det firma der vandt outsourcingen og blev her flyttet rundt i ca alle funktioner da jeg hurtigt havde tilegnet mig alverdens viden omkring hele kundegruppen. Blev nogle år senere igen headhuntet tilbage til det oprindelige firma til en projektopgave hvor vi skulle lave funktionsbeskrivelser for hele kundeserviceomrodet. Det var faktisk sindsygt spændende!


Jeg blev så desværre fyret i en massefyring da firmaet blev solgt - men blev hurtigt ansat i mit gamle job hos firmaet med oursourcingen - og fik mig hurtigt positioneret til at følge kunderne da de blev solgt fra til et datterselskab. (Er I med så langt? )


Samtidig fik fyringen mig til at satse højt på at NU skulle det altså bare være at jeg skulle igang med at læse igen! NU! Så jeg kastede mig over at tage matematik på C-niveau - bestod med 10/10 og søgte så ind på fysioterapeut-skolen i København.


Også her har min vej været lang - 3 semestre med en klasse - en kæreste der skred - 3. semester taget om med ny klasse - det vil sige 2 semestre med denne klasse - så flytning til Næstvedskolen på grund af ny kæreste og herfra blev jeg så færdig i 2009 - som 29-årig.


Pyh! Frem til nu har jeg så vikarieret som ridefysioterapeut (På en dispensation fra regionen), jeg har arbejdet på kommunen i ældresektoren (Det vil sige med funktionstræning) og haft to jobs i praksissektoren.


Jeg arbejder nu et sted hvor vi er 4 fysser i alt - vi har fitness-center i tilknytning til fysioterapien og det er planen at jeg skal til at starte fysioterapeutiske træningshold så jeg kan skåne mine hypermobile led (y)


Som fysioterapeut er der i øvrigt et halvt hav af forskellige retninger at gå i:


  • Sygehus hvor jobbet oftest er at få patienterne ud af sengen men hvor der fx. også er specialopgaver som eksempelvis klumpfodsafdelingen på Riget - hvor børn med klumpfødder får fysioterapi.
  • Kommune hvor jobbet oftest enten handler om genoptræning efter operationer eller om funktionstræning.
  • Praksissektoren hvor det handler om behandling af alle slags skader med manuel behandling - og træning.
  • Arbejdsmiljø - indretning af arbejdspladser.
  • Specialbørnehaver - rehabilitering af børn.
  • Hjerneskadecentre - rehabilitering af trafikskader osv.
  • Sportsfysser i fodboldklubber, håndboldklubber osv osv.
  • Ridefysser
  • Hestefysser - der kræves faktisk en fysioterapeutisk uddannelse først!
  • Endeligt er det også muligt at læse en kandidat i fysioterapi - og det er muligt at lægge alverdens overbygninger inden for idræt, kost og ernæring, fitness, rehabilitering, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse osv osv - you name it!

Alt efter hvilken vej man vælger så er jobbet meget fleksibelt og det giver ikke så ringe endda for nu at sige det (y)


Jeg ELSKER mit job - men har også en helt fantastisk chef (y) og nogle dejlige kollegaer i vores lille team


/Trine T =)
What We Do in Life Echoes in Eternity.

If opportunity doesn't knock, then build a door.


2-års palominoplag udlån eller salg.

4-års kat II pintovallak udlån eller salg.

0
0
Svar på denne tråd
 
 her kan jeg også være med...
Forfatter: 
Dato:  16-07-2011 01:29

jeg er da egentlig glad for at finde ud af, at jeg ikke er den eneste skæve eksistens i verden ;)


nå, men here goes.

Jeg tog 9 og 10. klasse på efterskole, og røg direkte på sproglig gymnasiet - jeg skulle være cand.merc.ling (hvad f... det så end er) tror nok jeg havde en idé om at jeg ville være tolk - og en tysk en af slagsen tilmed.


Min urolige sjæl sendte mig direkte fra gym i jylland, over til sjælland, hvor min veninde fra efterskolen boede. Der nåede jeg at arbejde som sælger ved DSB med et hav af ansvarsområder, og jeg nåede også lige at tage en 1 årig HH - for det der salg det var lige mig - derfor fik jeg jo så erhvervsret og synes det var det fedeste - så nu skulle jeg være advokat. Gik ud med et snit på 9,7 fra HHX - men kom ikke ind ... jeg flyttede tilbage til mine forældre og tænkte .. hmmm hvad gør jeg nu.


jeg fik et job på den lokale rideskole som staldansvarlig, og tog en uddannelse som hestemassør, for alle hestene var utaktede og havde ondt, og nu skulle jeg redde hele verden - jeg blev gevaldigt klogere.


Blev fyret på en grim måde, og var lige omkring et westerncenter at vende, inden jeg blev ansat hos youSee som kundeservicemedarbejder og ELSKEDE det. Jeg var tilbage i salg og servicebranchen og jeg havde det som en fisk i vand. Jeg blev tilbudt en uddannelse som sales coach og jeg klappede i mine hænder - så den tog jeg.


Så ville skæbnen jeg blev tilbudt et job i fleggaard detail, som lovede mere end det indfriede - stress og sygdom tilfølge, men nu er jeg hos dantaxi - igen servicefag og kommunikation i højsædet - og fra september starter jeg på markedsføringsøkonom -uddannelsen, som giver mig adgang til at arbejde i salg/indkøb/markedsføring/personlig assistent/coaching og tusind andre fag - basicly er det mit stykke papir på det jeg kan og har kunnet altid.


Når jeg er færdig med den uddannelse er jeg 31 år ung (kors det ser vildt ud på skrift) - muligvis ikke blevet meget klogere på alle de døre der bliver åbnet for mig nu - men helt sikkert klogere på mig selv - og forhåbentlig er det nok til at jeg kan få fingrene i nogle af de jobs jeg rigtig gerne vil have fat i som er kommunikationsjob ...


verden mangler simpelthen at få øjnene op for vigtigheden af god kommunikation - og det ressourcespild der er pga. den mangel... og det har jeg tænkt mig at gøre min lille men målrettede indsats for at ændre på.


Mit råd må være - find dig selv. Find ud af hvor du har ro og hvor du befinder dig bedst... og så tag den derfra. Se mulighederne og del dem op i realistiske muligheder og idealistiske mulighder - og når du så har sat dig målet - så tag det og husk at du ikke skal være venner med hele verden.


held og lykke på din vej - giv den gas og lev livet 100 procent hver dag - for det eneste der er mere sikkert end skattebilletten - det er at livet slutter og du ved ikke hvornår det bliver




EquiFit Hestemassage - massage, foderplaner og foredrag!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sjovt at læse
Forfatter: 
Dato:  16-07-2011 02:08

om alle de forskellige ting folk har lavet


Alni82 »Alice EquiFit«: Cand.ling.merc. er den danske ækvivalent til min uddannelse - men der er godt nok begrænset arbejde til tolke med alm. vesteuropæiske sprog, så ikke noget jeg ville satse på heller





Opinions ain't facts, take 'em in and let 'em go.


Who am I?

www.freewebs.com/sin ...

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  16-07-2011 11:22





Katrine (x):





Jeg har heller aldrig været så god til operationer på tv, men synes det er noget helt andet i virkeligheden. Nok også fordi når man er med til operartioner har man en aktiv rolle, eller aktiv og aktiv kan vel diskuteres, men man holder et eller andet, og selvfølgelig hvis man er igang dem et operartionsspeciale gør man meget selv. Selv har jeg aldrig haft problemer med at assistere til operationer, men ved nogen på studiet havde, men de fleste fik vændet sig til det. Det med at overføre smerten til sig selv, er også noget man væner sig til ikke at gøre, for ellers kan man jo ikke gøre sig arbejde. Men alt tager tid at lære.

Ved ikke hvorfor afsnittet er båce i kursiv og understreget...kan ikke fjerne det, selv om jeg trykker på knapper ovenfor...så håber i overlever.





0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider