Måske?

Men der skal du nok også være kreativ.

Og det er også noget, man kan lære!

(Selvom det er svært for mig, at forestille sig, at man ikke er kreativ med leg og læring- jeg er osse miljøskadet!!).

Hvad gør du med lille Mikkel? Snakker du- eller handler du?

Alt hel og lykke med din uddannelse!

Jeg synes bestemt ikke du skal bakke ud af uddannelsen! Du fremhæver så mange andre GODE og VIGTIGE kvaliteter end lige de kreative!

Jeg er sikker på der også er plads til en pædagog som dig der måske ikke synes perler og maling er hipt. Du skal finde dine særlige kvaliteter det som du gerne vil være som pædagog og dyrke dem! Måske det er at arrangere regnvejrsleg udenfor eller fodboldkamp eller jorden er giftig eller synge en sang, danse en dans osv.

Selvfølgelig skal man gennem uddannelsen også udfordre sig på de ting man ikke lige først tænker man kan i dit tilfælde lyder det til at være de kreative sider, men man må altså også godt udvikle sine egne stærke sider og vise hvad de kan bruges til! Måske det er noget med dyr?

Husk hvis alle pædagoger var ens ville børnehaven da været et sygt sted at være for børnene. De skal da opleve mange forskellige typer Der er også plads til dig!

God vind, Gitte

Jeg snakker helt sikkert, men handler klart også. Men det er ud fra den enkelte person/barn. det er som om at jeg skal have et "problem/vanskelighed" før jeg finder den kreative side frem.

Jeg har svært ved at tage mig sammen (faktisk lidt teenage agtig) hvis jeg "bare" skal lave en aktivitet "bare" for at gøre det. Ved selvfølgelig godt at der er en heeelt masse læring i at lave perlekæder, papmache, sy, osv. osv.

Men det er her jeg ikke kan får gnisten frem.

F.eks. I fredags der kom en pige ind i det rum hvor jeg sad og jeg spørger så om hun vil være med til at lave perler. og det ville hun godt. Der kom lige pludselig en flok piger hen til os, og det var meeega hyggeligt.

Men grunden til at jeg gjorde det, var at jeg egentlig følte mig tvunget til det. Det at jeg skal vise at jeg kan tage initiativer til "alm." aktiviteter....

Hvor jeg tilgengæld lavede en aktivitet med 2 drenge hvor den ene af dem virkelig trænger til at få nogle positive sociale oplevelser med andre børn. Den aktivitet brændte jeg for. synes det var SÅ fedt hver gang!

Hmm, svært at forklare, men håber i forstår hvad jeg mener med forskellen...?

Gitte: Tusind tak! Ja du har ret, og det har også hele tiden været min overbevisning. Men mit problem tror jeg også skyldes at jeg har haft det dårligt psykisk i en periode. og det har gjort at jeg har haft en del sygdage i min praktik. Mere end hvad jeg selv synes er tilladt!

Jeg er heldigvis ved at havde det bedre og har været på arbejde i 3 uger nu uden en dag med sygdom. Ja det lyder lidt vildt. men har faktisk haft 18 sygedage ud af en arbejdsdage på 20

Dette gør også at de har sagt at jeg skal "se at komme igang" hvis jeg skal bestå. Og det har bare gjort at jeg har mistet meget af mig selv. Jeg ved at jeg en dag nok skal blive en kanon pædagog. og jeg har altid fået mega meget ros de andre steder jeg har arbejdet.

MEN det at være et sted hvor man ikke føler at man kan være sig selv. Puha det sku ikk sjovt

Føler hele tiden at jeg skal yde mere end hvad jeg har krafter til.

føler hele tiden at jeg skal være sharp/skal bevise og kunne det hele

Hvis du nu holdte dig til tanke om hvordan kan jeg skabe aktiviteter der giver gode fællesskabs følelser, hjælper den og den til sociale relationer osv. kunne det så skabe den gnist til at skabe aktiviteter du savner?

Du lyder som en der kunne være en guld pædagog der virkelig opsnuser hvad der foregår omkring dig og handler på det, fremfor at gennemtrumfle de ting og planer du har lagt på forhånd "for nu har jeg altså bestemt og planlagt så skal vi altså"-typen

Jeg tror ikke du skal være bange for at indrømme over for dig selv det er sådan du har det bedst

og så sæt små mål for det de andre søger hos dig ala 1 aktivitet i ugen den første mdr. 2 den næste eller hvad nu der virker realistisk??

/Gitte

bestemt ikke nogen rar situation at sidde i!

Har du snakket med din praktikvejleder om dette (ved ikke helt hvordan det foregår på pæduddannelsen) men jeg var selv igennem en beståelsespraktik i mens jeg havde det psykisk skidt og det er bare monster hårdt. (læser lærer) Først i slutningen af perioden får jeg mig taget mod til at snakke med min vejleder og forstanderen på stedet. Det betød min sidste del af praktikke blev en drøm! De hjalp mig på den bedst tænkelige måde, det var genial gode til at støtte op og skubbe mig på den helt rigtige måde!

Når vi har det psyksik skidt er det at bede om hjælp tit det sværeste men spring ud i det! Forklaringer for hvorfor man handler som man gør giver et meget bedre udgangspunkt for andres forståelse af ens handlinger!!

Gitte

(Derfor skal jeg ikke være lærer- eller noget, der ligner! Men jeg har så heller ikke lyst eller evner til "lille Mikkel", det har du!)

Næste gang beder du alle ungerne om at have kulørte lysestumper med, og så drypper I stearin.

Man tager: Et papbæger ½ fyldt med vand, og så drypper man stearin i dem. Når overfladen er lukket, hælder man det ud i hånden- over en vask. Isættes en snor med nål og tråd.

Det er ret skægt- også for drenge. Der er noget med ild.

Laver I mad?

For det er også en god aktivitet. Man kan bage mget af franskbrødsdej. Pizza, små madkringler etc.

Gitte: Jeg tror også det er en god ide at lave 1 aktivitet pr. uge og så finde noget som jeg tlnker, "her kan der sku gøres noget!". På det punkt tror jeg du har fat i noget.

Og du har ret, jeg er ikke den der tænker "det her skal gøres for det skal det bare", den form for pædagogik ser jeg ikke den store mening i. Jeg vil SE at der er noget at arbejde med.

Ser jeg en med stor grovmotoriske problematikker, så synes jeg også det er spændende. Dog ligger min passion stadig for "dem" som har brug for hjælp/støtte i det lidt mere yderligere... Der skal ligesom være et formål med det!

I starten gjorde jeg ikk. Lod bare som om jeg var syg med influenza og lignende.

Men da jeg så fortalte hvordan det rent faktisk stod til lød det som om at de var vildt forstående overfor det. Meeen, den synes jeg ligesom eppede ud rimelig hurtigt efterfølgende. Til at skal du bestå skal du kunne dette og dette og dette og gøre dette og dette osv. osv. osv.

Men mit selvværd/selvtillid kan bare ikke klare helet dien at skulle leve op til en helt masse. Og på trods af at jeg har fortalt det. Så kommer der bare ikke den forståelig der skal til "Pernille, det handler jo også om et ansvar overfor dine kollegaer" bla bla. ja, men det kan jeg altså pt. ikke bruge til så meget. Jeg må indrømme, at havde jeg siddet på den anden side og jeg sku vejlede, havde jeg nok sagt "du tager den tid du skal tage, har du brug for et skub siger du til, du skal nok klare det" Selvfølgelig hjælper det ikke kun.

Men et par rosende ord hjælper mere i sådan en situation end at man skal gøre dit og dat

xtiny: Den med lysene, den var god! Elskede jeg faktisk selv som barn. Og der er der bestemt også den pædagogiske del om at koncentrere sig, ansvar i form af ild, kreativitet, en social aktivitet m.m. Hmm, det kunne være at den sku afprøves

Du har et HELT år til at bestå den praktik ikk??

Men selvfølgelig skal de også forsøge at presse dig lidt, de kan jo ikke forsvare at lade en studerende bestå som ikke lever op til kravene.

Det er kun dig der ved hvordan du har det! Andre kan tænke, hjælpe og tro men du VED det

Kender du "tip-toe"modellen?? Man skal udfordre eleven/barnet så meget at den lige præcis kan klare det når den står på tæer. forestil dig du kan lige præcis lirke tøjet ned fra den øverste hylde når du står på tæer uden det hele ramler ned.

Lige præcis så meget skal du udfordre dig selv. Altså ikke så meget det hele ramler men lige så meget du kan gøre det!

Jeg er typen der har det rigtig godt med planer og skemaer. Derfor hjælper det mig rigtig meget i pressede situationer som den du er i nu at planlægge mig ud af det. Skrive ned, liste op, sætte hakker (yes fuldført), føre dagbog/logbog (ikke nødvendigvis flere sider bare stikord) osv.. Der er sikkert ikke andre end mig der får mening ud af mine lange lister og notater her og der, men du udviser du tager ansvar og gør noget - ting som en vejleder rigtig godt kan li' at se

De skal ikke lade dig slå ud - Go show them

Hvad med at forsøge dig i en skovbørnehave. Du lyder helt bestemt som en jeg ville stole på kunne passe mit barn hvis jeg havde et i den alder.mvh ann

Har i ikke skulle opsætte læringsmål? Et af dine kunne jo være, at lave flere aktiviteter med børnene og på den måde udfodre dig selv.

Der findes en masse bøger med læring og leg, aktiviteter osv. Så måske det var en ide læse i nogle af dem. Tror faktisk jeg har flere liggende fra da jeg læste idrætspædagog, hvor der var krav om lave fysisk aktiviteter med børnene.

Du lyder som en RIGTIG pædagog! Og dem er der godt nok ikke mange af! Du gider sætte dig ind i børnene, og har samtidig fokus på, at du altså også har nogle mangler. I min verden er det forholdsvis nemt at tage pædagog uddannelse, og derfor kommer der mange igennem som aldrig burde have taget den. Du virker tilgengæld til at vide hvad du laver, og nævner nogle meget væsentlige ting.

Jeg er selv sådan lidt "hvad skal vi finde på", men selv en simpel leg kan børnene få meget ud af. Bare en leg som "alle mine kyllinger kom hjem" osv.

Held og lykke med uddannelsen...

Calanie: Jeg er færdig i min praktik om 2 mdr. og har været der siden februar. Det er min 1 lønnet praktik, skal så tilbage på skolen 1 år og så i 2 lønnet praktik og så er det bachelor + eksamener.

De skal helt klart presse mig så jeg lærer noget. ellers er der jo ingen mening i at komme i praktik Jeg tror mit problem ligger i, at jeg føler det er mig som skal bevise at jeg kan noget hele tiden, jeg føler at det er mig der det meste af tiden skal komme til mine kollegaer. Jeg mangler også at de kommer til mig og siger "Hey Pernille, jeg oplevede/tænker sådan og sådan, hva tænker du omkring det?". Den mangler jeg.

Min vejleder har kun givet mig 2 tekster siden jeg startede som vi sku læse og det er det. Så får jeg os svært ved at "rykke" mig hvis ikke der kommer noget fagligt jeg kan "rykke" mig ud fra også. og som jeg kan tage op til en pædagogisk snak med de andre pædagoger i det daglige når jeg har haft en situation med et eller flere børn osv... Ikk?

Jo, kender godt ordsproget, og tror helt sikkert også at det er det jeg skal have i bagtankerne når jeg planlægger en aktivitet. Specielt så jeg kan tænke mere positivt om mig selv. For DET har jeg svært ved!

Jeg ville gerne kunne skrive ned osv. ligesom dig. Men jeg er SÅ elendig til det!!! Meeen, måske man skulle gøre et forsøg....

Og jeg skal gøre mit bedste for ikke at blive slået ud!

perlemor 1: Tusind tusind tak for din tillid, det er sku rart at hører! Jeg overvejer at komme i en mini institution (form for børnehjem), arbejde med unge udsatte/unge kriminelle eller en landbørnehave med masser af dyr

chris »97«: Jo det skal vi, og havde egentlig også lavet et mål der hed at lave aktiviteter med børnene. Men det blev så lavet om, fordi jeg havde formuleret det som om jeg gerne ville blive bedre til at være kreativ/lave aktiviteter. Netop fordi jeg er bedre til at være en observerende, være nerværende og have overblik over alt hvad der sker omkring mig. Jeg er ikke af den overbevisning at jeg SKAL kunne lege for at blive en god pædagog. Børn skal lege sammen og den voksne skal være guide, hjælpsom, konfliktløser med en hjælpende hånd. dermed ikke sagt at man ikke skal og kunne lege med børnene, men jeg mener ikke at det er den vigtigste rolle at have.

Og den pædagog/person jeg sagde at jeg ville være/ eller er, det var helt fint for dem. Så de mente at jeg skulle lave målet om til en aktivitet udfra min måde at være pædagog på. Og det har jeg så gjort med stor succes. MEN, det var jo egentlig ikke det jeg kun ville.

Og selvom at jeg siger at en pædagog ikke kun skal kunne lege. Så vil jeg stadig gerne være bedre til at kunne arrangere disse lege... Puha en lidt forvirrende tekst jeg fik skrevet. men håber du forstår hvad jeg mener?

Og tusind tusind tak for komplimentet!!! Det sætter jeg stor pris på!!! Og heldigvis er det også sådan jeg føler mig. Og det var os det jeg fik at vide i starten var godt. Men så var det åbenbart ikke godtnok alligevel, da de forventer at man heeeeele tiden er kreativ og heeeele tiden forventer at man har gang i det ene og i det andet. Man kan da næsten ikke andet end at få pip oveni hovedet