Har selv været hele møllen igennem, og jeg er sikker på kommunen har set på specialistens vurdering. Men mange kommuner mener ikke det er nok.

Jeg har selv været gennem 3 års helved, med MANGE arbejdsprøvninger og lægevurderinger - og har endelig fået fleksjob, og kun fordi jeg arbejder hos min bedre halvdel kunne det gå så stærkt. Kender en der har været rundt i systemet i 5 år nu.

Kommunen må prøve hende af, indtil de føler der ikke er mere at gøre.

Det er FANDME uretfærdigt!!!

De har da netop ikke set på specialisten.

Han her gjort det HELT klart i rapporten at hun ikke kommer til at kunne arbejde på fuld tid igen.

ØV hvor blir man da sur over sådan noget !

ikke om de må, men det er helt normalt at de gør det

Det er faktisk ret besværligt at få bevilget flex job, det kan tage flere år og kræve flere forskellige jobprøvninger.

For mig tog det godt 5 år og 3 operationer.

Det brækkede og det forstuvede ben kommer jo forhåbenlig i orden igen, og så længe hun ikke er helet ordenlig op tvivler jeg på at hun får bevilget flexjob.

Helen.

Fortælle at jobcentret og kommunen gør som de har lyst til.. Desværre for mange som virkelig ikke kan arbejde

*Karin

5 år i et system er intet, mange her har været der i 10 år og er ikke afklaret....

Var det mig, ville jeg klage over afgørelsen. Samtlige afgørelser en kommune laver, kan man bede om på skrift. Når man får det, laver man en klage, som man sender til kommunen, så skal kommunen genoverveje den, og fastholder de, sender de den til det sociale nævn, her har jeg fået top god hjælp, fordi min kommune lavede fejl på fejl...

Så klag, klage over ALT som man ikke er tilfreds med, det er eneste måde, at kommuner begynder at behandle folk anstændigt på....

Er det 10 år efter der reelt er søgt om bevilling til flex job ??

Helen.

Desværre så bygger loven på SKØN. Og det er jo op til den enkelte hvordan man vurderer. Derfor er der ikke ligebehandling i kommunerne.

Jeg er selv meget syg af gigt og har (heldigvis) et godt fleksjob og fik meget nemt bevillingen. Faktisk var det min daværende sagsbehandler der selv foreslog det.

Men et godt eksempel: da jeg boede i Roskilde fik jeg for 4 år siden tilkendt en invalidebolig. Nu bor jeg i Vallensbæk, og er blevet en del mere syg, men her kan jeg ikke få hjælp til en ny bolig. Men jeg har fået en invalidebil.

Det offentlige er et system der ikke skal kunne forstås..

Håber det bedste for din veninde.

Hilsen Benedicte

Det er i systemet jeg tænker på, men rigtig mange går årevis på kontanthjælp, i stedet for flexjob. Det er helt normalt, at kommuner gør sådan, desværre....

Det er desværre ofte sådan, at kommunernes lægekonsulenter har deres helt egne meninger om borgernes helbred.

Har selv kæmpet en sej kamp, hvor lægekonsulenten vurderede helt anderledes end alle andre læger/specialister som havde undersøgt mig.

Jeg opgav kampen, da det simpelthen var for hårdt psykisk at skulle kæmpe for sin ret og føle sig mistænkeliggjort hele tiden.

Hvis man klager tager det ofte længere tid - husk det - for så skal ens klage også behandles!

Prøv at samarbejde med din sagsbehandler, kæmp for at få det bedste ud af det, selvom det tit er uretfærdigt. Den enkelte sagsbehandler kan jo ikke gøre for kommunens beslutninger om hvordan tingene skal være.

Og man skal tjekkes i hoved og r** - fordi der er nogle idioter i dette samfund der prøver på at udnytte systemet og det går ud over os der er ramt at en sygdom/smertetilstand.

Lægekonsulenten har INGEN ganske simpelt INGEN ret til, at mene noget som helst.

Det eneste han må er, at oversætte papirer, som sagsbehandleren ikke kan forstå.

Rigtig mange kommuner bruger lægekonsulenter ulovligt, det skal man gøre opmærksom på, og i en klage situation bliver der set på det, med ikke særlig positive briller, for det er ikke lovligt....

Jeg kener til rigtig mange sager, og man skal virkelig overveje, at klage, hvis man ikke er tilfreds. Der er ufattelig mange fejl i de danske sagsbehandleres arbejde, hvilket man IKKE hverken skal og bør finde sig i.

af dem som godt kan fortælle at det måske kan betale sig at klage. Det er ikke alle sagsbehandlere der kender alle paragraffer og ind imellem virker det jo helt meningsløst det de sidder og laver.

Min sagsbehandler afviste et kursus med undskyldningen at jeg havde dårlige håndled. (De fejlede dog ikke nok til at jeg ikke kunne gøre rent i aktiveringen). Hun havde endda sendt brevet uden den pligtige vejledning, hvilket jeg på en pæn måde også skrev i min klage.

Klagenævnet mente at var mine håndled så dårlige skulle jeg have reval. Så det fik jeg. Selvom jeg som sådan ikke døjer helt vildt med håndleddene som jeg havde gjort tidligere. Men jeg kom ud af systemet og det var det jeg ville. Selvom det ikke lige blev førstnævnte kursus, da det ikke var en godkendt uddannelse.

Så foreslå da din bekendte at hun får klaget til kommunen. Synes da i hvert fald at de skal tage højde for at der er en udtalelse om at hun ikke kan arbejde fuldtid. Så må de derfra vurdere hvad der så skal ske.

Nå ok så forstår jeg det bedre

Der gik som før skevet 5 år fra min ansøgning om bevilling af flex job blev indgivet, til det endelig lykkedes at få bevillingen, forinden det havde jeg været sygemeldt og var blevet opereret flere gange. Det var en kamp og hold op hvor jeg syntes det var længe, så blev helt svedt ved tanken om at nogen venter på en afgørelse i 10 år.

I de 5 år blev jeg kostet rundt til forskellige arbejdsprøvninger, bla i en dyrepark som dyrepasser medhjælper, jeg passede selvfølgelig en del dyr, men størstedelen af min dag gik med at rive grus, feje gulve/fliser og muge ud ved de forskellige dyr, fint nok arbejde, bare ikke når ens svage punkt er 2 ødelagte skuldre og en ødelagt albue, og man ikke må lave skulder/arm belastende arbejde Jeg holdt ikke længe som dyrepasser

Jeg syntes ofte det er helt umenneskeligt det folk bliver udsat for, selvfølgelig skal der være en vis kontrol med at det kun er folk der vitterlig ikke kan klare et fuldtidsjob der bliver bevilget flex job og andre ydelser, men ofte grænser det til psykisk terror det man bliver udsat for.

Jeg har været ved utallige specialister, de sagde alle samstemmende at jeg aldrig ville komme til at varetage et fuldtids job.

Jeg undrede mig over dengang og nu, hvorfor skulle jeg sendes til alle de specialister, når der ikke var en der gad hører på hvad det var specialisterne sagde, jeg tror måske det var i håb om at de stødte på en specialist der sagde at jeg ville være i stand til at passe et fuldtids job

Ordsproget, Det kræver et godt helbred at være syg, passer desværre rigtig godt for mange af dem der er fanget i systemet

Helen.

jeg har været i systemet siden jeg var 19 år- je ger 25 nu.

Jeg færdiggjorde så at sige REVA sidste år dd 15 juni- jeg er IKKE kommet videre. Kommunen mener nemlig ikke je ger så dårlig som min læge siger - dernæst så mente REVA som oftest det var psykisk betinget, jeg fejlede ikke noget som sådan men de sagde heller ikke jeg var "tosset" - de kunne dog ikke definerer dette da jeg bad dem.

Om end alt kom det hele sig faktisk ud af et stykke papir hvor jeg skulle aftegne hvor på kroppen jeg havde ondt, og om det var ydre el indre smerte. Som min kontaktperson (som jeg ikke kunne sammen med) forklarede mig var indre smerte når det føltes som om det gjorde ondt i led etc- altså "inden i", og ydre betegnede hun som på huden. Derfor afkrydsede jeg så med det jeg gjorde efter denne forklaring da jeg ikke forstod den på selve papiret. Dette resulterede i det var skrup forkert!! Og det kunne de jo så hælde i hovedet på mig igen bagefter netop! REVAs udredning på mig var på ca 13 sider i alt - jeg måtte skrive tillæg dertil- og mine tillæg på den tur jeg var igennem samt al det lyv og ordkløveri for ikke at sige venden og drejen mine ord mv 180 grader endte så på ca 23 sider. Desværre kan sagsbehandlere vælge at se bort fra og undlade at læse mit tillæg.

Desuden ville min daværende kontaktperson på stedet desværre gerne prøve at dikterer mig til hva jeg skulle og ikke skulle- udover det så havde jeg en meget kort praktik i en golfklub- på 1 1/2 uge hvor jeg så lå syg med influenza - og 1 mdr i en blomster butik. Men i og med hende i blomster butikken IKKE rettede sig efter som min kontaktperson ville ha hun skulle og dermed bare slog hen at jeg havde ondt, men hun i stedet prøvede at hjælpe mig undlod min kontakt person i mine papirer at skrive jeg havde været i denne butil i en mdr- at samarbejdet var super mv. Men hun kunne godt skrive det negative i om at jeg havde være i golfklubben i kun 1 1/2 uge for det avr jo gået dårligt i og med jeg stoppede allerede der + havde lagt syg med influenza i en uge...

Ja det er så en bid af miin tur i systemet.

Åh ja... Jeg er selv pt. inde hos Aalborg kommunen... Over 3½ år er der gået og føler ikke vi er kommet nogen steder.

Det er så håbløst... Min sagsrådgiver hader mig virkelig og ja - Det gøre hun... Fandt så lige ud af her for nogle dage siden, at det er hende som skal tage stilling til om jeg må få fleksjob eller førtidspension, så må godt nok sige at jeg føler mig noget hjælpeløs.

Hvis nogen har nogle gode tips til at få en sag endt, jamen så skriv endelig til mig - Modtager meget gerne gode råd!

Jeg er idag 22 år... Synes godt nok det er hårdt at blive ved... De kaster rundt med én og bestemmer alting selv... Men sådan er det vel O_o

Du har helt ret, det er meget tit helt enormt umennekskeligt, det man udsættes for..

Jeg har haft en hjemmeside, hvor jeg beskrev mit forløb med kommunen på. Jeg fik ufattelig mange breve fra folk, som virkelig var klemte i systemerne. Systermerne virker ikke i Danmark.

Jeg ved godt, det er en stor påståand, men efter jeg har fået SÅ mange breve fra desperate folk, så er jeg da helt klar over, at Danmark overhovedet ikke fungere. Trods flotte ministres tale om det modsatte.

Man skal være enormt stærk psykisk, for at få det til at køre, for ikke at brække ned selv.

Min sag tog kun 2½ år, men jeg var med i ALT, jeg fandt mig ikke i noget, uden jeg klagede, hvilket gav mig medhold adskillige gange. Jeg blev virkelig mishandlet, men gav igen af samme skuffe, til sidst havde de klemt sig op i et hjørne...

Langt hen ad vejen, så har vi sådan et system som vi har, fordi folk finder sig i at blive kostet rundt med. Den dag, folk begynder at klage, klage og klage, gå til BT og Ekstrabladet, lave hjemmesider over deres forløb, så kommer der andre boller på suppen.

Fordi - kommunerne er enormt bange for at hænge på forsiden af noget som helst.

Men min teori er, at så længe man er som en vandmand - let at skubbe rundt med, i stedet for at vise tænder, så fortsætter kommuner...

Slutteligt, så er der altså også mange fake syge til. Syge, som kunne de se ud over deres egen næsetip, så kunne de faktisk godt arbejde... det er ret svært at sortere ud, om man er fake syg - eller syg....

Man kan først blive bevilligt fleksjob når ALLE andre muligheder er udtømte.

Jeg har nu først efter 8 års sagsgang fået melding om at jeg har fået bevilliget fleksjob.

Det er efter Fysioterapeutet behandling, 2 almindelige læge udtalelser, 4 special læger, kirogpraktor, Revacenter ophold, afklaringsophold på Platangården, ophold på Aktiv center, 2 gange genoptræningsforløb, 3 gange arbejdsprøvning samt en rygoperation.

Jeg har det der svarer til 65 % nedsat erhvervs evne.

Den traffikulykke som var årssagen skete i september 2001 - og jeg har fået bevilget fleksjob og har modtaget brev om det 25. maj 2009

Hun skal anke sagen og det med det samme.

Kommunen har ikke haft en specialist, de har sendt papirene til Deres læge konculent og hans eneste job er at oversætte Læge sprog til alm. dansk.

Han må ikke gå ind og vudere noget som helst.

Dog er det ikke nok, at en specialist, skriver i papirene at hun ikke kan arbejde mere, det er stadigvæk Kommunenens pligt at undersøge og sende i arbejds prøvninger.

Dette kan man ikke sige nej til.

Man kan heller ikke sige nej til flere undersøgelser ej heller en psykolog.

Man kommer længst ved at samarbejde med kommunen, men skal da anke uretfærdigheder.

Er hun i fagforening, kan hun sikkert få dem til at hjælpe og de plejer også at have en bisidder ordning, så man kan have en "specialist" med på sidelinjen, det er guld værd.

jeg fik efter 7 års kamp flex job vurdering her i februar måned alle eksperter sagde det helt fra starten men kommunen har haft mig i div afprøvninger, og jeg skal da ærligt indrømme at i de år der er gået er jeg da ikke blevet bedre tværtimod fik jeg en depression oveni, så... vil man kæmpe mod komunnen skal man være forberedt på at det er ekstremt hårdt!

Her var kommunens læge endda enige om at jeg aldrig kom i ordinært arbejde, det var socialrådgiveren dog ikke

www.dba.dk/asp/soegning/ detail.asp?annonceid=60380946

Et ben gror da sammen igen???

Tak for alle svar -vil jeg bringe videre vedlejlighed...

Det er SÅ vildt at nogle af jer har været igennem systemet så længe, det burde være forbudt!!

Birgitte - det gør det ja,men med begyndede knogleskørhed er der risiko for at det aldrig vil kunne hele ordentligt så hun vil kunne bruge det optimalt.

Derudeover har hun nogle rygproblemer (også pga. knogleskørhed) der gør at hun ikke må sidde for meget ned, men hvis hendes fødder ikke bliver i orden igen, ja så må hun jo ikke stå for meget...

Så det er ret problematisk...

Glemte lige at sige jeg har selv været gennem systemet og det tog 3 år med fagforeningens hjælp, de var med til alle møder med kommunen.

Kommunen sendte mig til 3 specialister, en psykolog, forsøgte sig med reva( de ville ikke tage mig ind, da de mente det var nyttes løst og ville forværre min sygdom) derefter 2 arbejdsprøvninger.

Min diagnose var stillet, da jeg første gang henvendte mig ved kommunen, men alligevel tog det dem 3 år at afprøve om det nu også var rigtigt.

Fagforeningen var guld værd.

Hvor er det altså synd for hende... Ved hvor frygteligt det er med ondt i ryggen... Jeg har fejl i begge mine fødder, så jeg kan ikke gå/stå for meget, men har også en fejl i min ryg, så jeg kan hellere ikke sidde for meget.

Min diagnose var også stillet, inden jeg henvendte mig til kommunen... Jeg er blevet opereret 3 gange af en af verdens bedste læger, men det er åbenbart ikke nok til at kommunen vil afslutte min sag...

Det er bare ikke let...

at jobcentrene faktisk er lovmæssigt bundet af nogle ganske særlige regler og den ene af dem er (forkortet og klart) at enhver der søger om at blive visiteret til flexjob SKAL igennem hele visiteringsprocessen arbejdsprøves på flere forskellige områder startene med 37 timer og hvis det ikke magtes trappes der ned til det antal timer man nu engang kan klare.

Jeg arbejde på et edb værksted hvor jeg i mange tilfælde også havde kundekontakt, det gjorde jeg troligt 37 timer om ugen indtil min jobkonsulent kom og så mig MEGET dybt i øjnene...bad mig pakke min taske og så kørte han k´mig hjem - jeg var mødt på arbejdet dopet med smertestillende for at kunne klare dagen - først der efter 3/4 år fik jobcentret øjnene op for hvad det var jeg havde gang i - var reelt ude i et misbrug som følge af reglerne og først DER kom der skred i sagerne. 2½ uge efter fik jeg den længeventede opringning fra min sagsbehandler at visiteringen var gået glat igennem og at jeg fra den 1/7 var at regne som fleksjobber.

Denne beretning er ikke ment som et forsvar, men jobcentrene er altså underlagt så mange regler der til stadighed bliver ændret og revideret ar de dårligt selv kan følge med.

Jeg ved at det for mange virker anderledes og det gjorde det bestemt også for mig, men da jeg var landet på den rigtige side af alle forhindringerne igen opsøgte jeg, sammen med min mand, chefen på jobcentret og fik en meget indgående samtale og udredning af hele min sag - og selvom der få steder var forekommet små svipsere, ja så var det hele altså foregået efter reglerne, at jeg så var svag og endte i et overforbrug af smertestillende fordi jeg er for pligtopfyldende og til tider et skvat til at sige fra, ja det er så en side af mig selv som jeg efterfølgende har lært at leve med og til stadighed arbejder med at komme væk fra.

Kan så til slut oplyse at jeg idag har mit drømmejob på den lokale rideskole 21 timer om ugen - LIVET ER HERLIGT!!!

Jeg er så også en af dem der har siddet i klemme i 5 år og 3 uger.

jeg har været igennem alt fra arbejdsprøvninger, revalidering, arbejdsprøvninger igen, blandet sammen med 4 opr. genoptræning ved flere forskellige folk, hver gang en opgav eller ikke turde røre ved mit knæ, blev jeg sendt til en anden.

Til sidst fik jeg min flex godkendt for en mdr siden, og har nu et drømmejob, som mange HNer nok vil smile til

Men for satan jeg savner landbruget og det jeg kunne før

Men man lærer at få det bedste ud af de kort man har på hånden, man skal bare kæmpe for det