Min kære brormand, bosat på Grønland, har bedt sin dyreglade søster om en tjeneste: De har i familien (mor, far og to børn på 7 og 9 år) besluttet sig for at få en hund. En af vores fætre deroppe har en Westie (west highland white terrier) og min svigerinde mener at det er en race som ville kunne opfylde deres ønsker og behov. Min svigerinde har så fundet en annonce med hvalpe tilsalg i nærheden af mig og jeg skulle så køre ud og tjekke sundhedstilstand mv. på kræet. Svigerinden har talt med sælger i telefonen og umiddelbart lød det ok.

Jeg har så altid kun haft bulldogger og kender ikke til faldgruber mv. ved køb af netop westien ej heller ved jeg noget om prisleje, stambogsføring og lign. på denne race. Min bror og svigerinde har ikke før haft hund, og umiddelbart mener jeg ikke at de bør få en:

Mit dilemma er, at jeg selvfølgelig gerne vil hjælpe dem med lidt af hvert, men der er så mange faktorer der gør, at jeg ikke mener at de ville være egnede som hundeejere. Bl.a. har min bror altid været allergisk overfor hund, kat og hest og lider af høfeber. Konen har div. allergier samt psoriasis og børnene er måske også disponeret i og med at de tit har været syge og lider af forskellige former for eksem. Samtidig er det en meget udadvendt familie; de er næsten altid på besøg hos venner og familie og hvis de endelig er hjemme, er huset som regel fyldt med gæster. Og det er altså HVER dag der er "run" på.

Min svigerinde har en dybt forankret frygt for hunde (naturligt nok når hun nu er grønlænder) og det har så til dels lejret sig hos pigen på 9 år. End ikke mine hunde er "godkendt" til trods for at de med egne øjne kunne se at hundene var/er søde og kærlige overfor både min egen søn som baby og nu som 10-årig, men også når de kom på besøg med deres to børn.

Men nu har de så i flere omgange passet fætters hund og børnene er glade ved den og konen er tryg ved den. Men samtidig har jeg en fornemmelse at at hvis hunden gør dem syge ville den omgående blive placeret i et andet hjem eller endog aflivet. En hvalp er heller ikke tjent med at der er så mange mennesker omkring den altid - eller er jeg alene om den mening? Og så er der alt andet lige en hel del mere arbejde i at have en hvalp end at passe en voksen hund et par dage ind i mellem.

Det nemmeste ville være at sige nej til at hjælpe dem, men så ville de bare finde en anden som kunne skaffe dem en hvalp. At fremkomme med mine meninger om deres evne til at have dyr i det hele taget ville heller ikke falde i god jord og igen - de ville anskaffe sig kræet under alle omstændigheder.

Der må da være en eller flere HN'er, som kan hjælpe her? Jeg har hvalpe-annoncen i min mail-bakke og ved ikke hvad jeg skal gøre!!!