Ham jeg rider pt, han er den størstekæledægge der findes...Hvis altså vi er alene i stalden!

Er der andre mennesker end mig i stalden, så er der nul kys eller stunder hvor man kan stå op af hinanden og nusse.

Der kan da være et par steder der er gode at blive nusset, men mere end det, er da pinligt!!

Sådan opfatter jeg det ihvertfald. Det er så skægt, som han total skifter gear, afhængig af om det kun er mig eller måske bare en til, der er i stalden (som abselut ikke er lille!).

Vores nye katte er også ret specielle. Især hun katten. Når "far" er hjemme, så er det kun ham, der er god at ligge på, og blive nusset af. Altså jeg må da gerne nusse hende, men det er tydeligt at se, at jeg bare ikke er lige så god.

Ligeså snart "far" er ude af døren, så er jeg bare den bedste der findes. Fx i morges gik hun direkte ind til mig, så snart min kæreste havde lukket hoveddøren! Også skulle der både pusses og nusses og puttes!

Ja det har deres ideer og meninger!

Min gamle Friesertøs Thundra var også noget for sig...hun lærte sig selv at tænde og slukke for lyset.

Og fandt meget hurtigt ud af, at hvis hun slukkede mens jeg ordnede en af de andre - jeg så kom jeg jo for at tænde igen!

Så det blev hurtigt til en fast procedure, at jeg kunne få lov at rense én hov ad gangen på de andre - så slukkede Thundra lyset for at få opmærksomheden .

Det blev for meget og jeg satte en plade op så hun ikke kunne komme til kontakten!

Nøøøj hvor blev hun emsig! Kastede med hovedet, gik rundt i boksen, og så MEGET frustreret og tvær ud .

Hun blev da god igen - men jeg havde næsten ondt af hende...det var jo ellers lige så hyggeligt .

Derefter blev det låsen til boksen der skulle arbejdes på .

Uha hvor jeg savner den dejlige tøs...! Men mon ikke ham der forhåbentlig kommer idag kan udfylde noget af det tomrum Thundra efterlod?

Mvh May.

Kender jeg også godt. Man har jo altid sin egen menning om tingene Min hun står trofast og venter i løsdriften på at jeg kommer, hun havde ikke været ude i 2 dage P.g.a Kolik. Har været ude 3 timer, da man så kommer hvem står så foran lågen og vrinsker til hilsen og bliver lidt små hidsig fordi at damen ikke kommer ind med det samme.

Haha. Den første uge jeg hade hende. Nægtede hun at snakke med min mor, alle andre var rigtig søde, men lige så snart min mor ville snakke med hende trak hun sig væk

Selv da hun lagde sig ned da hun havde kolik, sagde jeg bare "Nej" Så stoppede hun, hvor er de bare kærlige de dyr

Men det værste er at hun spiller får. Lige så snart hun for grimen på, ja så kan vi stå samme sted i 3 kvarter hvor frøkene nægter og gå fremad Men lige så snart man tager grimen af hende går hun pænt med ned, hun følger stort set altid med. Tror jeg ville kunne gå tur på vejen med hende uden grimen, hvis jeg turde Hun hader bare den grime, men det er heller ikke nødvendigt så længe hun bare følger med

Her mens hun var syg sad jeg med hendes mule i skødet hele natten og en gang i mellem kom der lige en brummen eller lavt vrinsken som om at hun prøvede at sige "tak" fordi at var der. Hun turde heller ikke og lægge sig helt ned da hun var bange for at ramme os med hovene eller lægge sig på os .

Nej, hvor jeg elsker de dyr. Det kan godt være man ikke må tillægge dem menneskelige egenskaber, men gør jeg nu alligevel. .

Der er ikke noget bedre end dyr med personlighed.

Nu har jeg jo været den heldige indehaver af 1 stks lavpris belgier med psyke og personlighed nok til at dække hele en større provinsby ind..

Med den kære Wesley var der aldrig 2 dage der var ens, men hans hofnummer, var jo nok unnerlagsfinten..

Den gik ud på at jeg lagde underlaget på ham og vendte mig om for at tage sadlen- og hvem havde aå lige drejet hovedet og snuppet underlaget.. Nemlig.. Dette gentog sig så en 5-10 gange indtil jeg fik spat og stak ham en guffer, så jeg for pokker kunne få fred til at få påmonteret det nødvendige udstyr..

Pædagoisk korrekt- næppe.. Men stor underholdningsværdi, nu hvor minderne er det eneste jeg har tilbage..

Eller hans evne til at tage "tøjet" af de heste der gik lige lidt for tæt forbi hans boks- folk ser altså sjove ud når de står og overvejer om de lider af akut demens, for havde de ikke lige lagt skridttæppe på krikken??

Og nøj han kunne se uskyldig ud med sådan et tæppe i munden.. "jamen mor jeg siger jo til dig at jeg ikke aner hvor det er kommet fra"

jeg kender det...

Den smukke grå som ellers har kørt i trailer tusindvis af gange, har den idé, at han skal trækkes hen til rampen og så skal jeg løfte det venstre (ja venstre og absolut ikke højre) forben op, så han sætter det på rampen og så går han pænt op. Men sætter jeg det højre ben, kan vi stå der i en uendelighed indtil herren synes han godt vil ud og køre

Vi har godt nok tillagt vores hune nogle store personligheder...det kan vi ikke lade være med.

Men deres opførsel og udtryk...man kan nærmest se hvad de tænker og hvad de ville sige hvis de kunne snakke...men så snakker vi bare for dem...hehe...

Det samme med hesten...det er så tydeligt hvad han er for en type han ville være hvis han var et menneske...

værer mærkelige, jeg kunne i en periode ikke strigle nulle i hovdet, andre forsøgte også uden held, en dag jeg ikke tænkte vider over det fand jeg fejlen, når jeg stod i vandspiltove striglede jeg fra side af, efter jeg havede flyttet ham, stod jeg forfra, hvad der ikke passede inde i hr nulles planer, han ælsker at blive børstet i panden, bare ikke forfra, dybt godnat men sådan er det.

min gamle brød sig heller ikke om det børstning, svært at undgå i sær når man er skimmel.

De kære dyr

Vi har haft en pony der ikke ville gå ud af boksen, hvis den havde en grime på der var for stor. Alle fire ben blev skruet ned i boksgulvet og han flyttede sig ikke ud af stedet.

Spændte vi grimen ind eller gav ham en anden på, gik han pænt ud af boksen.

Øj - hvor jeg savner den pony.

alle de heste jeg har arbejdet med, har haft utrolig meget personlighed. Ben fx., han kunne virkelig pruste højt af alt og ingen ting. Og ved fodertid eller 'se mig-flip', kunne han stå og lave de sjoveste ansigter, jo mere vi grinede jo mere fortsatte han..

Og det samme med hundene, de er dælme også noget for dem selv engang imellem..

Her i sommers fik jeg chancen for at arbejde med arabere i et par måneder. Og hvis der er en hesterace der har personlighed så er det altså araberen! Vi havde ca 25 heste i stalden, og hver og en havde deres helt specielle personlighed. Jeg har ellers arbejdet i en stald med omkring 90 springheste, men der var kun 1 eller 2 som man virkelig husker som noget specielt, men med araberne var de alle sammen så specielle.

Vi havde den "gamle gnavne hoppe" hun var godt nok kun 10 år, men hold da op hun opførte sig altid som en på 30. Der var kun en anden hoppe hun brød sig om og det var hendes nabo. Strigles gad hun ikke, og lignede altid en sur mokke med ørene tilbage, og kunne nok fortælle hvornår hun havde fået nok, så fik man hendes tandsæt at se. Når hun blev vasket elskede hun at få "vasket tænder", det så simpelthen så sjovt ud når hun prøvede at fange vandstrålen. Vi kunne have lukket hende ud på grunden omkring stalden uden indhegning, og hun ville være blevet omkring staldene, og bare æde græs.

Vi havde også "teenageren" som seriøst opførte sig som en snotforkælet møgunge. Hun gav højlydt udtryk for hvilke andre heste hun ikke kunne lide, og hvis vi kom rundt om hjørnet med en af de heste som hun bestemt ikke brød sig om, så fik den ikke for lidt med hvinen, sparken og ørene tilbage, hvor imod hvis det var en af dem hun kunne lide var det med ørene fremme og vrinsken.

Hun spiste ikke æbler eller gulerødder, kun fersken.

Var altid oppe og køre, og spookede hvis der var det mindste, og når hun blev longeret skulle hun liiige se om hun ikke kunne få benet over linen. Altid skulle hun prøve grænser af...

Vi havde også en lille hoppe i træning på 8 måneder, hun vidste nok at hun var smækker lækker. Mage til selvtillid skal man godt nok lede længe efter. Hun dansede altid rundt, ikke på den nervøse måde, men på den "her kommer jeg" agtige måde.. Altid med halen på ryggen, og en supermodel attitude. Var aldrig bange for noget, og var så nysgerrig, og fuld af gå-på mod.

Jeg kunne blive ved, for hver eneste af de araberkrikker var forskellige, og man havde fornemmelsen af at de virkelig forstod hvad der foregik og hvad der blev sagt.

De var jo nærmest som børn. Og hvor jeg dog savner dem helt forfærdeligt meget

Det der med at nægte udgang fra boksen, kan Malima også finde på... Såkan man stå der, og prøve at overtale hende på bedste vis, men NEJ...

Går man så hen og henter et træktov og sætter det på hende, jamen så går hun da villigt bagefter en, som om hun da AAALDRIG har overvejet, ikke at gå ud af boksen... GGG...

Når Gucci bliver striglet og han synes det er hyggeligt og dej- ligt, så "knirker" han.

Han skraber tungen mod tænderne, og siger en sjov knirkelyd.

Hvis han synes, at nu kan vi godt nusse os færdige, så ryster han hovedet op og ned, som om han siger, "hvis du ikke snart er klar, så går jeg sg. selv"!!

Og så gider han ikke ud om morgenen. Ejeren af stalden, siger at jeg snart stiger i staldleje, fordi de er 3 til at trække ham på fold. Èn der trækker - og 2 der skubber.

Tilgengæld kan han godt finde ind om eftermiddagen.

Åh han er super skøn!!!

Det er jo det der gør det sjovt, med deres personlighed.

Min unghest er fornyelig kommet i ridning. Jeg har så taget vores egen wrap med til ham. Den var han vant til og gumlede lystigt på det herhjemme. Han fik masser af det herhjemme 10-12 kg om dagen.

Nu hvor han så er flyttet hjemmefra, smager vores wrap ikke godt mere. Fra første dag har han kun nippet til det eller stort set ikke rørt det. Næ, men ridelærens wrap vil han gerne have. Det ser og lugter stort set ens, han kigger langt efter de andre når de får deres og forfølger trillebøren ude på folden for at smage lidt rester.

I fredags ville jeg lige give ham lidt mere wrap på folden da jeg var ude og se til ham. Han nippede forsigtigt af det og tissede så oven på resten!! Så nu har jeg overgivet mig, han får nu kun ridelærens wrap. Skøre dyr .

Han vil også meget gerne bestemme, hvem der skal trække ham ind fra fold herhjemme. En gang i mellem sker det at Future er ude til jeg kommer hjem fra arbejde sent (i regn/blæst), da min mand ikke kan komme i nærheden af ham. Så kalder mor her lige en gang, så kommer han farende. En gang skulle vores genbo lukker hestene ind. Future ville ikke fanges, de prøvede i hærdigt af flere omgange i løbet af aftenen. Til sidst ringede de efter deres ældste datter, som bare gik ud på folden og trak hesten ind. Til stor irritation for dem!

Vh Louise

Min hoppe blev i dag vaccineret af dyrlægen. Nøj hvor blev hun fornærmet da han stak hende!! Total fornærmet. Vendte rundt og hovedet væk fra ham... Han gik videre til staldens andre heste... Men om hun ville sige hej til ham senere niks... Stod bare med røven til, hun kunne da lige dreje hovedet og se om han snart gik...

Han grinte bare af hende...

Jeg tillægger ikke hende menneskelig egenskaber, men jeg mener at dyr har hver deres personlighed, hvad skal man ellers kalde det?

hehe. Jeg har også en hest med utrolig stor personlighed.

Han er en rigtig klog hest ! som både dyrlæge og kiroprakter har sagt. han ved godt hva han vil og ikke vil da. feks når jeg vil longere ham så stopper han op og så går jeg hen imod ham og om på den ene side for at få ham ud på volten igen men han drejer bare med rundt så forparten hele tiden er vendt mod mig om jeg så vender rundt og prøver den anden vej drejer han bare med hehe <3 han er så sød.

Og han er SÅ glad når jeg har en veninde med ! Han vil så gerne hilse og har hele tiden ørene fremme og kigger efter hende/ham.

Stod den anden dag ude på folden med ham for vi skulle ind.

Men englen faldt i søvn da jeg stod og aed ham i hovedt.

ååh så faldt numsen til siden og øjnene var halvt lukket. <3 Han napper lidt når man går forbi ham. ikke noget ondt han har altid ørene fremme. Hvis jeg går forbi ham så kigger han bare lige ud men mulen vender lige til siden og siger HAPS. så ståd han og lader som ingen ting er sket..

Han har nappet dyrlægen i måsen

hehe..

Min gamle hoppe havde også et par skøre påfund. Når vi skulle ud at ride, stod hun som regl bundet midt på staldgangen i bunden af stalden. Når hentede sadlen i sadelrummet og kom gående ned i mod hende strækte hun forbene helt frem og lagde vægten på bagparten (lidt ligesom en hund ind imellem gør efter den har ligget og sovet). Det var ligeom om at hun tænkte at hun lige skulle strække ud inden vi startede træningen.

Red vi tidligt om morgen skulle bagbene også strækkes.

I starten var jeg ret chokket og var bang for at hun havde ondt, men det var heldivis ikke tilfældet.

som dig har jeg også indtryk af at araberen er en hest med kæmpe personlighed. Jeg havde engang en araber der altid stod og rækte tunge når han ville have opmærksomhed, så kunne man så stå og hive i tungen i timer, hvis man gad.

Han fandt altid på nye ting, der var aldrig to dage der var ens, med den hest.

Hesten jeg har i dag har jeg altid bare set som lidt småskør, altid troet at det var mig der tillagde ham personlighed. Nu hvor jeg ikke længere har ham hjemme og han står opstaldet, kan jeg se at andre har samme opfattelse.

Eksempel; i går var vi til løsspring, han elsker det, for ham er det ugens højdepunkt og han river sjældent ned. Heldigvis, for han bliver så gal på sig selv.

I går tog han så det første spring på langsiden, jeg havde lige sat det op og bommen lå lidt yderligt. Han snittede bommen lidt og den røg ned...uha...

Han tog det næste spring, men havde åbenbart hørt bommen fra det første spring, drejer hals og hoved for at se om bommen stadig ligger, det gør den jo ikke, så dyret ligger ørene tilbage, stamper(stadig i galop) med forbenene og laver et kæmpe kombineret spark bagud og buk.

Tilskuerne var flade af grin..

Jeg ved ingenting om spring, men er det normalt ikke rytteren der vender sig og ser om bommen ligger?

Sjov tråd

... og tillægger dem divers menneskelige egenskaber - men det gør vel ikke noget, når vi bare er klar over fadæsen

De er meget forskellige - og de har hver især deres helt egne meninger om tilværelsen.

Felix er en kæk lille hest, som stort set altid ser lyst på tilværelsen - men han er også en frækkert, der ikke kan "tåle" at få for lang snor. Felix er et rigtigt møg-øre, og jeg har lige ødelagt hans sociale liv! Jeg har nemlig købt et dækken til ham (han har haft dermatofilose og bør ikke blive våd på ryggen), og når man ikke kan dække sig til i våd jord, så er der slet ikke noget ved nogen ting Han gider ikke engang følge med de andre ned til rullepletten om morgenen, men går sine egne veje, den lille stakkel.

Sif er den flegmatiske type, der nogle gange kan være helt asie-sur. Jeg ved hvilke knapper jeg skal trykke på for at få hende i godt humør igen, men manden min har noget sværere ved det.

Hvis man f.eks. er fortravlet, når man strigler og sadler op/spænder for, så bliver hun helt tvær, og så kan man ligeså godt bare lukke hende på marken igen. Hun kan ikke KLARE at blive rykket i.

Charisma er så ung og uprøvet, at hun ikke har en hel masse præferencer - men hun ved godt, hvem hun gider og hvem hun ikke gider. Det er ikke alle og enhver, der kan gå ud på folden og fange hende

Janne - har I tænkt over, om der er forskel på, hvilke børster/strigler der bruges?

Min Felix kan ikke udholde syntetiske børster. Den klassiske plastikstrigle kan han godt lige klare, men børster skal være enten risbørster eller dem med naturhår (ja, han skal jo heller ikke betale dem!).

Hilsen Sif

part i en skør men superdejlig oldenborgervallak med en personlighed så stor jeg ved ikke hvad.

Han bestemte simpelhent hvem der skulle ride på ham. Blev man smidt af, skulle man bare ikke have part i ham. Jeg var så heldig at han overhovedet ikke forsøgte at smide ham af !

Det med striglingen var også hans hofnummer. Mellem benene, nej nej det var alt for kriminelt for at bruge dine ord. En klud kunne lige gå an ! Men gerne en rigtig rive lige ved overgangen mellem man og manke, der skulle tages hårdt dér, lige dér, åh det var skønt !

Han elskede at jeg brugte tid at massere ham og blev vranten når jeg skulle sadle ham op. Men lærte ham så at der blev lidt kradsen og nussen bagefter. Han var ligesom en gammel vranten mand, dejlig hest med personlighed skal man lede længe efter.

Han kunne desuden heller ikke lide hvide ponyer, jagtede dem gerne hen over ridehuset eller på staldgangen hvor de måtte smage hans tandaftryk hvis de kom for tæt på.

Beagle.

Selvom de ikke kan tillægges menneskelige følelser osv har heste da helt sikkert hver deres personlighed ud fra temperament osv. - og så længe man stadig ser dyret som en hest synes jeg ikke der er noget galt i det.

Har egentlig ikke syntes at min egen havde en "stor personlighed" - han er bare en gammel lidt vranten herre til tider der har en god opdragelse. Og dette bevirker jo så lidt sjove ting ind imellem.

Skal herren stikkes af Dr Dyr ryster han på hovedet og tager det op osv - men han rykker ikke forbenene - dejligt med sådan en god opdragelse der sidder i ham og man kan ikke lade være med at smile af ham - for selv ved 3. sprøjte er det stadig det samme scenarie.

Men tror man er nød til at omgåes min for at se hans persnlighed - for den er der bare på den stille måde...

Åhh ja gid de bare var gangmaskiner der ikke kunne tænke

Min den ene kræver nærmest en udførlig brugsanvisning hvis man med succes vil lægge trense på den !

Derudover vil den bare ikke strigles i hovedet, bare den ser hovedstriglen er et koma nær men en dejlig våd svamp efter rideturen jo jo det er noget man kan lide !

Den med personlighed og særheder er vores heste HELT med på.

Den store, min kærestes hest, hiver skridttæppet af hvis han ikke giver den nok opmærksomhed. Den anden dag havde han sadlet den store op og gik så tre skridt hen til mig for at hjælpe mig lidt med min hoppe...NIKS det må du ikke sagde den store og vupti lå skridttæppet på jorden og den store stod på det . Dagen før skulle min kæreste ind og hente sin hjelm efter at have sadlet den store op - vupti lå tæppet på gulvet inden han var nået til sadelrummet - det gjorde den store så 2 gange mere, inden han fik fat i sin hjelm.

Hoppen her et andet trick når hun føler sig overset...så flabre tungen og mulen rundt over det hele. Pruttelyde med mulen er hun også god til.

Hun er igang med hendes grundridning og har derfor pauser ind i mellem. Når det er ved at være tid "advare" hun mig gerne nogle dage i forvejen. Det er de små ting, men hvis jeg overser dem, så skal hun nok forklare mig det med store ord . Hun vender røven til mig, vil ikke ud af boksen eller er ekstremt irriterende når jeg sadler op . Så kan jeg jo bare lære det!!!

Kunne komme med mange flere...men der skal jo også være plads til andre

De kære dyr...

Mit foel paa fem maaneder har naermest fra dag et, ment at spande og krybber skal onduleres

Det startede da hendes mor skulle have vitaminer og foder paa folden, saa kom den lille farende og sparkede og rullede sig i spanden osv, saa vi blev noedt til at holde hende imens mor spiste. Ved ikke om det er fordi det tog opmaerksomheden fra hende eller hvad!

En anden dag havde jeg stillet en spand med guleroedder paa gaardspladsen, da jeg saa trak mor forbi med det lille foel loebende efter fik spanden lige et sidelaens spark med paa vejen saa den roeg op i luften.

Nu er det blevet lidt af et problem da hun er fyldt fem maaneder og er begyndt at faa foder selv, paa folden gaar det okay, men i boksen har hun mere travlt med at skulle draebe sin spand og mors krybbe end at spise. Hun er altsaa virkelig tosset paa det punkt

Saa man maa have hende i snor hver gang de skal spise.

Forhaabentlig bliver hun paa et tidspunkt saa optaget af foder at hun glemmer det lidt.

Den lille froeken har saa meget personlighed, og tror jeg beholder hende selvom hun skulle have vaeret solgt, for hun er den sjoveste lille hest jeg har kendt i mange aar, virkelig en charmetrold.

Men dejlige historier i alle har!

Min part, araberblandingen Asterix, er godt nok også en herre for sig!

Stien op til den fold de står på det meste af året er ofte utroligt smattet og mudret. Og fordi han bestemt ikke gider at gå i mudderet, skal der kæmpes om de tørre pletter hele vejen! det tager en krig at komme frem og tilbage =]

De første par gange min kæreste var med derude, kunne han bestemt heller ikke bruges. Det samme mente min kæreste om Asterix.

Men nu er de virkelig blevet gode venner, og hvis jeg slipper tøjlerne mens min kæreste går rundt på ridebanen, går han da også lige i røven på ham, og puffer lidt til ham

Og hvis man har været væk lidt for længe, kan man enten regne med, at han fornærmet vender røven direkte til en, når man skal hente ham på folden, eller at han glad går en i møde =]

De er nu specielle, de krikker.

ydermere er det TYDELIGT at se, hvem han ikke kan lide, når de går forbi hans box i stalden! nej hvor kan den hest se muggen ud!

det er nærmest kun mig og ejeren der ikke får det sure blik =]

Da min gamle pony var yngre yndede han at holde fat i mit ærme med tænderne når vi gik tur, akkurat som en hund der tager hundesnoren i munden. Så gik han der og bar min ene arm...

he he he... Sikke nogen personligheder

Min fars gamle hoppe Elfi havde den vane at når hun var hingstegal, ja så skulle man ikke stå ved halsen af hende. Hun drejede simpelthen hovedet og så var du ellers "låst fast"! og sådan kunne man komme til at stå længe!

En anden hoppe, michigan, som vi passede, skar tænder. Gik fodringen for langsomt, eller kom en af hestene hun ikke brød sig om for tæt på, ja så skar hun tænder. Sikke nogen grimasser hun kunne lave.

Conny, endnu en passer-hoppe, var kilden på bagparten, så striglmimg var med fast hånd. Men lige over haleroden eller på inderlåret var det åbenbart så godt at hun helt glemte at være kilden

Kubilay, endnu en passe-hest, skulle trække tunge! Så kunne du stå der og hive ham i tungen, og når msn så gav slip, slaskede den tilbage som en elastik og ramte ham på mulen Og gad du ikke, ja så kunne man forvente en tunge i øret eller ansigtet hvis han kunne komme til det. ikke så lækkert hvis han lige havde drukket vand

Emilio har den vant at han gumler på biddet når man sadler op, men så snart man kommer på ryggen af ham, så stopper ham. Tror det er fordi han gerne vil afsted.

Og Dr. Dyr har han ikke fundet ud af ikke altid er en rar person. Da han havde en flænge i knæet stod Fru Dr. Dyr og prikkede i flængen med en finger, og han stod bare og nussede hende i nakken Selv da hun bedøvede han for at være på den sikre side, sagde han ikke noget! Dejligt med en nem hest.

Jamen hestepersonlighed ja det har Fylkir bestemt også, han er simpelthen verdens største charmetrold.

Det er lidt svært at forklare han skal simpelthen bare opleves tror jeg hehe.

Fx hvis man rider i skoven med løse tøjler, vender halvvejs forkert for at snakke med rytteren bagved, hvis så fylle får øje på et menneske der kommer gåens ja så går han altså hen til dem, det kunne jo være de gad og klø ham hehe.

Fylle bliver aldrig sur eller fornærmet, tror aldrig nogensinde jeg har set han har så meget som vrikket med et øre af et menneske. han elsker mennesker og jo flere af dem jo bedre. mennesker er helt klart i hans opfattelse lig med mad og kløture.

Han har de skønneste øjn der altid ser glade og tilfredse ud.

Men han er altså også en sjov en, lige så snart der kommer en ny rytter på ja så skal de altså prøves af, han er halvt fjordhest og halvt islænder og han er stærk som en elefant i halsmusklerne, så kommer der en ny rytter på ham, ja så vender han simpelthen bare ligepludselig på en 5øre og løber den anden vej

Bliver hestene forskrækkede når vi er på tur, kommer hans reaktion først 5 sekunder efter de andre, han skal nemlig først finde ud af hvad de andre blev bange for, der er ingenting der kan forskrække ham, men bliver de andre bange ja så må han også hellere haha.

Det samme hvis de andre så løber når de bliver forskrækkede, ja så vender fylle om og løber væk fra flokken, han følger ikke med dem, men laver vend om på en 5øre tricket og løber den modsatte vej han er altså meget speciel

Jo forresten det eneste han er bange for er får, men dem er han tilgengæld også helt paniske over. STOL ALDRIG PÅ ET FÅR

Vi har redet under store larmende vandkanoner, forbi tonsvis af gammelt flagrende plastik, trådt på samtlige kloaksdæksler og riste vi har mødt, fylle er totalt ligeglad, men kom med et får og dyret ryster, fnyser og løber væk fra fåret.