Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Stald Brejner
Pris
4 vinduer, 3 fronte og port: Ca. 32.000 kr.

Derudover: Løn til mureren
 
På vores ejendom havde vi før værksted i denne bygning hvor vi gerne ville have lavet hestestald.

Da vi kører halm, wrap og muger ud med maskine, var det vigtigt for os at frontene var svingbare, og porten kunne åbnes i to moduler.

Vi havde overvejet hvordan det hele skulle laves, om det skulle være murrede bokse eller kun elementer, eller om man skulle kombinere disse ting. Så vi valgte at murer skillerummene op i 2,10 meter og lave en lille bue i pæn atslutning for oven. Både for at få så meget hvidt ind i stalden som muligt, og fordi vi aldrig vil få behov for at flytte dem igen. Vi gik derfor fra skillevæggene i elementer, da vi egentlig helst ville have haft dem for at kunne fjerne dem efter behov. Vi ville til gengæld gerne have frontene i elementer og med de svingbare beslag for at de var nemme at slå op, så hele boksen er åben, når der skal muges. Jeg ville også gerne have lukkelige vinduer i lågen indtil boksen, så det er muligt at lukke for, så de ikke kan stikke hovedet ud. Dertil kom selvfølgelig at der både skulle være plads til ordentlig dybde i boksene, og at staldgangen er bred nok til, at frontene kan åbnes.

Vi fik hjælp til disse overvejelser og beslutninger af Toftegårdens Smedie ved Vejen hvor vi købte alle elementer. Hestene deler stald med hundene, som har en indendørs og udendørs hundegård med hundelem, så derfor blev der 3 bokse, placeret på denne måde da hundegården jo har plads ved siden af boksen som er alene.

Skulle der kalkes, males eller pudses. Vi kender vel alle problemet om at læne sig op af en kalket væg, og derefter gå med en hvid jakke. Så derfor var vi hurtigt enige om, at vi helst ikke vil have kalk på ejendommen. Vi snakkede derfor med mureren, og han anbefalede at vi pudsede det hele op i skalcem 2000, både for at jævne eventuelle ujævnheder og give en rigtig flot hvid farve. Derudover kan man så bare lave en tynd blanding af dette produkt og "male" det efter årligt, præcist som man gør med kalken, bare uden at blive farvet hvid når man rører det!
Detaljer og design
Vand skulle der til, så i stedet for at sløjfe den eksisterende vandforsyning, fik vi flyttet vandhanen og gravet rørerne tilpas langt ned, så vi også satte en vandhane ude ved folden, så det både er nemmere at vande og spule sine vandglade heste om sommeren! ;) Og så blev der sat plastikvandkopper op i boksene, hvilket vi ikke har været helt så begejstret for. Så det er noget af det vi senere vil skifte ud undervejs efterhånden som de går til.

Efter at tingene fra smedjen var bestilt i god tid, og mureren kom, tog det ikke mere end en uges tid at lave stalden. Det skal selvfølgelig siges at selve bygningen selvfølgelig var der.

Fordelen ved at bestille ved en smedje er jo, at det ikke bare er standardelementer, og da vi gerne ville lave stald i en eksisterende bygning, ville vi gerne have tingene til lige præcis at passe hertil. Så porten skulle være 2,63m bred, to af frontene 3m og den sidste front 3,95m. Skillevæggen mellem de to bokse på 3,5m og det ved den store boks på 3m hvor boksen så automatisk er lidt udvidet i et indhak der er inde på bagsiden.

Så regningen herfra har for 4 vinduer til stalden(1 i hver boks+staldgang), 3 fronte og port er i alt blevet på ca 32.000kr. Derudover kommer løn til mureren som har gjort et stort stykke af arbejdet.

Og vi er rigtig glade for vores stald, -lille men funktionel!!

Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider