Vi har været/er i gang med den helt store ombygning fra en gammel stald til nyt og lækkert. Vi valgte i 2007 at følge vores drøm og flyttede fra Odense til Ærø, hvor vi kunne få plads til et liv med heste. Vi fandt en gammel trelænget gård med masser af jord, skov og søer. Det perfekte sted, men stalden var en gammel stald fra den tid hvor man både havde grise og køer, så den var ikke egnet til hestestald. Det var dog ikke nok til at skræmme os for der var så mange andre gode elementer. Vi startede derfor med at smide maskinerne ud af ladebygningen og sætte to midlertidige bokse op her, så der var plads til de to første heste. Så gik vi igang med at tegne og drømme og ikke mindst spare op til at modernisere selve stalden og lave den klinik til hestebehandling jeg drømte om. I 2010 fik vi så del i puljen med LAG-midler og kunne gå i gang.

Så vi startede med at rydde for gammelt inventar, og så var første udfordring, hvordan får man højt nok til loftet i en stald, hvor menneskene kun lige kan stå oprejst?

Først var planen at grave af gulvet, men så blev problemet, at vi ikke kunne få nok lysindfald af de gamle staldvinduer. Vi ville jo gerne holde den fine gamle stil udadtil, så vi ikke ødelade gårdens charme. Derfor blev løsningen, at vi både gravede af gulvet og åbnede til kip og satte ovenlysvinduer i den side, der vende væk fra gårdspladsen.

Efter en alt for kold og lang vinter kunne vi endelig i foråret få støbt gulve og få repareret taget så det blev tæt. Næste udfordring var så valget og placering af boksene. Vi var mange løsninger igennem, men blev til sidst enige om at det var bedre at have god plads i stalden omkring boksene og så måtte vi udbygge senere i laden, hvis vi skulle brug flere bokse. Så vi valgte at lave 6 bokse i så store mål, at de kunne tage alle størrelser hest, samt et vandspiltov. Vi valgte også at bruge alle vores sparepenge på at få noget boksudstyr af super kvalitet og som gav stalden det udtryk vi ønskede. Da stalden ikke er så stor i forvejen vil vi gerne have bokse med åben front, så det ikke kom til at virke som et fængsel at komme ind i.

Så efter mange måneder med uforudsete problemstillinger og uventet udgifter, som jo nok er en uundgålig del af at bygge om, kunne hestene indtage stalden her i november. De må dog finde sig i, at de stadig får vand i bajler, og at der skulle pudses vægge og laves loft. Så min unghest er nok den mest rolige unghest hvad angår mærkelig stiladser, lyde og folk der kravler mærkelige steder.
Så det er der vi er nået til nu.

Men til til påske er min drømmeklinik for fysioterapi klar med en åbning reception i de mest fantastiske nyrenoverede lokaler og forhåbenligt i et forårsklædt Ærø, da vi gerne inden da skulle have pudset væggene udvendigt, så man ikke kan se alle de døre og vinduer vi har måtte flytte, for at få det til at passe med boksene på indersiden.

Ting tager tid - meget tid, og man skal være meget realistisk med hvor meget man selv kan magte at lave, når man har fuldtidsarbejde ved siden af. Vi havde planlagt, at vi skulle lave meget mere selv, end det endte op med, da tiden løber, og det er enormt anstrengende hele tiden at have en dårlig samvittighed liggende hjemme og vente, når man kommer træt hjem fra arbejde og egentlig bare have lyst til at slappe af.

Så selvom man har evnerne til at gøre det selv, bør man være meget realistisk omkring om man nu også har tiden til det. Især når der står nogle heste på folden og gerne vil ind inden vinteren sætter ind.

Noget andet der tager enormt meget tid er ventetiden på håndværkere og materialer. Vi syntes, vi var i god tid med at bestille bokse, men med 8 ugers leveringstid plus ekstra forsinkelser af forskellige årsager rykkede hele projektet tre uger, fordi vi ikke kunne komme videre uden dem.

Derudover er der også meget timing i at få håndværkerne til at passe, da en faggruppe er afhængig af de andres arbejde, inden de kan gøre deres færdigt. Men de kan selvfølgelig ikke stå og vente på hinanden, så der ryger hurtigt et par dage, hvor man bare venter på der f.eks. bliver lagt tag, så de andre kan komme videre nedenunder.

Det sidste vi har lært af vores byggeproces lyder som en gammel floskel, men god planlægning er halvt fuldendt. Inden vi startede, have vi brugt over et år på at tegne og indhente tilbud, ombestemme os og begynde forfra. Det kan man kun tillade sig så længe man ikke er gået i gang, så selvom man bare gerne vil i gang, har jeg takket være min mand nu indset, at denne proces var guld værd og har gjort at vores stald nu lever op til alle mine forventninger.

Vi er meget glade for, at vi var tvunget til at lavet et budget i forbindelse med LAG-midlerne, hvor vi skulle have tilbud på det hele, for ellers skrider udgifterne hurtigt, da det sjældent går så glat, som man tror. Især når man skal bygge gammelt til nyt, for der gemmer sig næsten altid en overraskelse under gulvet, i muren eller i tagkonstruktionen, som ved os. Vi havde en utæt skotrende, som skulle laves. Men da vi fik taget af, blev vi nødt til at ændre på hældning af nogle af de gamle spær for at få en ordentlig løsning. Det gjorde, at noget af taget på laden skulle ændres og fordyrede jo selvfølgelig tagprojektet noget, men vi havde ikke råd til at lade være, da en ny stald med utæt tag ikke var, hvad vi ønskede.

Så lav et budget og en tidsplan med plads til overrasker og plads til at være menneske, mens man bygger om. Der er grundlag nok for diskussioner i forvejen, når man dagligt går i byggerod og skal afstemme idéer og forventninger. Hvis budgettet og tidsplanen så oveni er så stramt, at man ikke har råd til uforudsete ting, så kan det næsten blive skilsmissegrund istedet for ens drømmebyggeri.