Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Stald Branderup
Pris
5 bokse inkl. støbejernsdrikketrug, vandrør, fodertrug, stolper og bolde: 14.000 Kr.

11 spær: 16.000 kr.

22 stålplader inkl. skruer: 10.000 kr.

Ekstra bolte: 100 kr.

I alt: 40.100 kr.
 
Overvejelserne
Jeg har førhen haft heste i en meget gammel stald, men da der kom nye lovkrav, og jeg havde fået flere heste, end der kunne stå i stalden, overtalte jeg min far (som ejer gården) til at lave en anden ældre lade om til hestestald.

Jeg gik i gang med at lede efter bokse i foråret 2011. Jeg så på nypriser af bokse, og for at få 3 bokse op af de billigste, som også var de mål der passede ind i stalden, altså 3 fronte og 2 sider, skulle de koste 14000kr eksl. alle bolte.

Jeg satte en annonce på nettet hvor jeg søgte nogle bokse, søgte faktisk kun 3 bokse, men min veninde ringede og sagde, hun havde 5 ældre hestebokse inkl. vandrør, drikketrug i støbejern, fodertrug og alle stolper og bolte dertil, for 14000kr. Jeg spurgte ind til størrelsen på boksene, og det kunne ikke passe bedre. Vi fik hentet boksene i maj 2011, og de blev sat over i en anden lade til opbevaring.
Forberedelserne
Derefter gik vi igang med at fjerne alt halm, og skidt og gamle ting fra "hestestalden". Vores nabo Jørn er tømrer og kunne hjælpe os med at pille taget og spærene ned, og vi havde lånt en teleskoplæsser til arbejdet.
Det var et stort oprydningsarbejde, da de gamle spær skulle fjernes. Vi læssede alt det gamle træ på en vogn og gav det væk til en, der ville bruge det som brænde.

Vi fik fejet, og resten af de rør der var inde i stalden blev skåret væk.

Hen i juli mener jeg, kom de nye spær med en mega lastbil, 11 stk., de blev lagt på jorden omme bag gården. Nogle dage efter blev de sat op, det tog ikke mere end 5 timer så var de alle oppe og sat fast. Spærene kostede 16.000 kr.
Vi fik sat nogle lægter på spærene så taget kunne side fast.

Efter en uge tog vi ud til en der solgte stål tag (Karl Molin) og der købte vi 22 plader i en længde af 6 m. Det skulle jeg køre hjem med traktor og vogn :). 25km ca. Stål pladerne kostede 10.000 kr. inkl. alle skurerne.

I tilfælde af storm fik vi nogle patentbånd sat på spær som vi sømmede fast i væggen. Det tog en hel dag, og min kæreste fik en øm tommeltot når han ikke ramte sømmet.
Tag og inventar
Taget blev så sat på dagen efter at det var hentet hjem, og det tog ikke lang tid, 3-4 timer måske, igen med hjælp fra Jørn. Vi havde nu tag på, og var klar til at sætte boksene op. Men inden vi gjorde det, skulle der laves en ny port til laden, da den ene var så råden, at den faldt fra hinanden. Vi havde 2 plader til overs fra taget, og det kunne blive til 2 porte. Vi kørte ned og købte noget træ og nogle rullere, og så gik min kæreste og jeg i gang med at rive gamle plader af, og lave en ny port og sætte de nye plader på. Det tog 3 timer at lave de 2 porte, men vi havde ikke taget højde for at betonen udenfor gik skrå ned, så vores port var for lang. Hvad gør vi nu? Vi ville ikke lave porten om, vi var så stolte af vores arbejde. Så begyndte vi med hammer og mejsel og hakke hul i betonen så der var plads til porten, det tog sin tid, 3 timer, men det er meget funktionelt, da porten ikke flyder op når det blæser :)

vi begyndte at sætte boksene op i slut august, og det var lidt svært at få startet, da gulvet var skævt, så det var godt at vi havde træstolperne vi fik med boksene, der kunne vi skrue boksene op på. Da vi først fik startet, gik det stærkt. Vi blev færdige med den ene side, hvor vi skulle have de 3 bokse op. så skulle vi have den anden side op, og der var det ikke så svært at få startet, der vidste vi hvordan vi skulle gribe det an. Den ene boks blev for lang, så der måtte vi skære en sektion af, men det var to svejsninger der skulle skæres op, og så kunne den ene sektion tages af.

Vi fik sat det hele op, og jeg begyndte at hænge lågerne på, men øv, lågen henne i den ene boks kunne ikke åbnes, når den var på pga gulvet, så der måtte vi skære 10 cm af og svejse det sammen igen.

Vi begyndte at sætte pladerne i, men så var der nogle af boltene der var for dårlige, så der måtte vi ud og købe nogle nye nogle, det var også 100 kr.


Vi fik alle plader i og jeg satte trug op og købte nogle vandbaljer.
Hestene kommer hjem
Sidst i september satte jeg baljerne ind og fyldte vand i og strøede op, jeg fik fejet staldgangen og rydet lidt op i alle maskinerne vi havde brugt til projektet.

Derefter gik jeg ned på sommerfoldene og hentede de første to heste hjem, de var hjemme ved 10-tiden om aftenen, de nød at komme ind. Jeg gik en tur til og hentede de næste to. Det var kl. ca 23.00.
Der stod en på fold hjemme, så han nød at få noget selskab igen. De fik foder og hø og så kom min familie over i hestestalden og kiggede, og det var bare blevet så godt :)

Man kunne se at min gamle hoppe Polly godkendte hendes nye boks med det samme med en rulletur i den friske halm.

Efterfølgene er der sat foderbord op, og der er kommet lys i stalden, og der er sat et dækkenstativ, og der er kommet en vandhane ovre i stalden.

Vandrør og drikketrug bliver sat op engang i 2012.

Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider