Efter suveræne sejre i alle tre afdelinger af DRF-mesterskabet i dressur for ungryttere kunne den forsvarende mester Cathrine Dufour og Atterupgaards Orthilia søndage modtage mesterskabsguldet for 2013. Sølvet gik til Anna Zibrandtsen, mens Cecilie Lyndrup fik bronze. Mesterskabet blev afviklet ved Ringsted Sportsrideklubs landsstævne.
Suveræne Dufour
Men dagens bedste kür, som dommerne bedømte til 76,900 %, kunne Cathrine Dufour (VAL) og Atterupgaards Orthilia modtage guldet i DRF-mesterskabet. Ekvipagen havde nemlig sejret i alle tre afdelinger af mesterskabet og opnået et samlet resultat på 220,269 point. Sølvet i mesterskabet gik til Anna Zibrandtsen (BSF) og Capriciella, der leverede 3. afdelings næstbedste kür til 73,100 %, og sluttede med et samlet resultat på 212,073 point. Det blev Cecilie Lyndrup (RØH) og Lambada, der med samlet 206,371 point fik bronze. 3. pladsen i küren gik til Isabella Holtze (VAL) med 69,925 %.
Dufour og Orthilia vandt 2. afdeling
2. afdeling af DRF-mesterskabet i for ungryttere blev redet lørdag i ICY, og Cathrine Dufour (VAL) og Atterupgaards Orthilia vandt klassen med 71,474 %, mens 2. pladsen gik til Anna Zibrandtsen (BSF) og Capriciella med 70,368 %. Pernille Teidor Olesen (HRK) og Don Dino blev nr. 3 med 67,500 %.
1. afdeling gik også til Dufour
Fredag eftermiddag leverede Cathrine Dufour (VAL) og Atterupgaards Orthilia bedste TCY-program i 1. afdeling af ungrytternes DRF-mesterskab i dressur. Sejren blev reddet hjem med et flot program til 71,895 %. 2. pladsen gik til Cecilie Lyndrup (RØH) og Lambada med 69,447 %, mens Emma Holm Westergaard (SSRK) og Pantani blev nr. 3 med 69,342 %.
Kilde: DRF
Cathrine Dufour (Arkivfoto: JP-Photo)

