Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Over 300 heste tilmeldt Roskilde Dyrskue

Roskilde Dyrskue afholdes 7.-9. juni, og der er i år tilmeldt over 2000 dyr, hvoraf 325 er heste.

 

'Mødested for land og by' kalder vi Roskilde Dyrskue - og med så mange dyr i år vil gæsterne i høj grad kunne møde et stort antal landbrugsdyr. Her er hvordan nogle af dyrene fordeler sig:

44 får
42 Geder
107 fjerkræ
228 kaniner
325 heste
692 kvæg, heraf 145 rød dansk malkerace, 60 limousine, 39 Hereford og 37 dexter.

- Staldene på dyrskuepladsen er ved at blive malet og hallerne er blevet gennemgået af håndværkere for at gøre klar til de mange dyr. Vi kan garantere, at skuet i år kommer til at stå i dyrenes tegn. Om man er til store avlsdyr, eller hellere vil klappe en ged vil vi ikke blande os i. Men der er noget for begge målgrupper og med over 2.000 dyr kan man bruge det meste af weekenden på at se dem alle, siger den ansvarlige for dyreudstillingen Helle Lyngfeldt.

Men også mange andre steder på pladsen er der ved at blive forberedt til næste måneds skue. Ud over de mere end 400 stande er der den store ØkoCamp og hele børnezoo-området. Og fødevareudstillingen har aldrig været større end i år. Der er tilmeldt 47 fødevareproducenter i år.

På gensyn den 7.-9. juni i Roskilde!


Billede

JP-Photo.dk


Tilføjet d. 27-05-2013 kl. 11:00 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Roskilde Dyrskue af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider