Danmarks bedste dressurryttere er for 10. år i træk klar til at indtage dressurbanerne i de smukke omgivelser på Broholm Slot, for at dyste om Danmarksmesterskabet. Og i år er der endnu mere på spil - DM et led i udtagelsen til EM på hjemmebane i Herning til august, så rytterne har virkelig meget på spil. Broholm Horseshow varer fra 6. - 9. juni og byder også på DM i paradressur, DRF-mesterskabet i dressur for U25 og den landsdækkende dressurturnering Bundgaard Byg Cup.
De bedste samles på Broholm
Vi kan se frem til et at de stærkeste DM-felter nogensinde. Til august er Danmark nemlig vært det tredobbelte EM i dressur, springning og paradressur, og DM-stævnet på Broholm er et led i udtagelsen af det dressurlandshold og det paradressurlandshold, der skal forsvare de danske farver på hjemmebane. Derfor kan vi se frem til at opleve Danmarks stærkeste dressur- og paradressur-ekvipager yde deres absolut bedste i slotsparken.
DM gennem 10 år
Broholm er blevet synonym med DM i dressur. I år er det 10 år siden, at Broholm slog portene op til DM i dressur for første gang, og siden er stævnet bare blevet bedre og bedre. På finaledagen ved DM - søndag den 9. juni - præsenteres de seneste 9 års danmarksmestre for publikum.
Clinics og prisuddeling
Det er ikke kun Danmarks bedste dressur, der venter publikum på Broholm. Lørdag giver den internationale dressurdommer Hans-Christian Matthiessen og Anne Sofie Aaen en clinic, hvor publikum kan blive meget klogere på dressursporten. Søndag er det så den forsvarende Danmarksmester, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, og berider Hasse Hoffmann, der giver en clinic. Søndag er også dagen, hvor Lis Hartels Mindepris tildeles en person, som har gjort en ekstraordinær indsats for dansk dressur.
Kilde: DRF
Anne Sofie Aaen (Arkivfoto: JP-Photo)

