Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Et koldt pust fra nord - og 22 vilde heste

- ved World Cup dressur og CDI springning Vilhelmsborg. (Opdateret)

Desværre er de danske ryttere blevet lidt for venlige over for især vore nordiske venner. En nordkvinde Christine Øye vandt Intermediaire 1, mens Susanne Gielen, med Wethano, Sverige, vandt Intermediaire 1 Kür. Her blev Anke ter Beek nr. 2 med hingsten Kaiser Wilhelm fra York Stutteri i Hørsholm. På 3. pladsen kom Andreas Helgstrand med Blue Hors Future Cup.

Der blev som i går vist meget flot ridning, Michael Søgaard og Hasse Hoffmann havde dog ikke en af deres bedste dage.

I pausen mellem de 2 dressurklasser så tilskuerne noget, der kunne få de små nakkehår til at rejse sig: 22 heste der opførte sig som om de ikke var til at styre – og dog. Op over barrieren en æresrunde bag tilskuerne, op over speaker pladsen gennem presselogen og via nogle paller ned i hallen. Alle heste nydeligt pakket ind i en bindegal, men flot kørt motorcykel. Jeg holder her, for det skal ses før man tror det – men sandt er det – det er på Vilhelmsborg det sker i disse dage.

I begyndelsen af küren skulle man også tro det var et af de hotteste diskoteker man var lukket ind til. Musikken kom dog ned på et styrke der passede mere til dressur – og stemningen var ikke til at tage fejl af, det var flot og god dressur.

[Kilde: Jørgen Konge]

 

Tilføjet d. 30-10-2004 kl. 03:23 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider