Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Køge Sportsrideklub tæt på konkurs

Køge Sportsrideklub er en af de få rideklubber, der selv ejer deres jord og bygninger. Køge kommune har de sidste par år mere end halveret tilskuddet til klubben, hvilket er en af grundene til at konkurs står for døren. Faktisk er konkursen så tæt på, at der kun mangler en enkelt generalforsamling, inden klubben slår dørene i.

 

Derfor laver klubbens medlemmer en underskriftsindsamling lørdag d. 4. maj fra kl. 9.30 på Køge Torv for at vise kommunen, hvor maget opbakning klubben har og forhåbentligt vil de derefter hjælpe med at redde klubben.

 

Konkursen skyldes tilsyneladende en tidligere sammensat bestyrelse, der har foretaget nogle uheldige økonomiske valg, der ikke er blevet formidlet ud til medlemmerne. Derfor kommer det som et chok for alle medlemmerne, der har deres daglige gang i klubben. Men med kommunens støtte er der en chance for at klubben overlever.

 

"Det er overvældende hvor mange forældre, børn, parter og privater der nu prøver at finde løsninger i alle mulige retninger for at redde vores elskede klub og værested.", siger Lene Rath, der er medlem af klubben. Hun håber, at folk der bor eller befinder sig i nærheden af Køge Torv lørdag, vil støtte med deres underskrift.

 

Salg af bygninger og jord har været på tale, men desværre har de købere der har været interesserede, sat en husleje og boksleje der tilsammen er så høj, så det stadig ville betyde konkurs for selve klubben.

 

Forsidebillede: JP-Photo.dk


Tilføjet d. 03-05-2013 kl. 10:36 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider