Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Vær med til at fejre Don Schufros runde fødselsdag

 

 

Blue Hors inviterer til åbent hus med fødslesdagsfest og hingstefremvisning lørdag den 23. marts 2013 kl. 14.00. Der vil blive præsenteret ældre hingste såvel som de helt unge og nykårede, og der vil blive fremvist afkom efter hingstene, heribland enkelte føl af årgang 2013. Herefter vil der være kaffe og kage til alle samt mulighed for at bese det foreløbige resultat af den store udvidelse af stedets faciliteter

 

 

Allerede på onsdag den 21. marts fylder Blue Hors Don Schufro - 20 år! Blue Hors inviterer derfor alle til at fejre ham på lørdag, i forbindelse med det årlige Åben Hus arrangement.

 

Da Don Schufro blev købt til Blue Hors for femten år siden gav genlyd i hele hesteverdenen. Det var helt uhørt, at en så lovende og lysende ung stjerne skulle forlade Tyskland. Don Shufro var Esben Møllers første indkøb til hingstestationen, og det har også vist sig at være det vigtigste køb Esben nok nogensinde har gjort. Don Schufro betragtes i dag som en af verdens mest betydningsfulde, nulevende avlshingste i dressurhesteavlen.
- Uden Don Schufro er jeg langt fra sikker på det hele var gået, som det rent faktisk er på Blue Hors, ræsonnerer Esben Møller.
Blue Hors Don Schufro har slået igennem som en meget stærk ridehesteproducent med varemærket "galop, ridelighed og præstationsvilje". Det er tre væsentlige faktorer for en dressurhest og tre kvalitetstegn for næsten alle afkom efter Don Schufro.

 

Kilde: Bluehors.dk

 

At Don Schufro har haft stor betydning for Dansk Varmblod er ingen overdrivelse. Han har levereret mange top konkurrenceheste og hans avlsindeks ligger i top i både Tyskland, Sverige og Danmark. I Tyskland har han faktisk ligget nummer 1 i hele 9 år og hans efterhånden store antal af afkom, der nu konkurrerer internationalt på Grand Prix niveau har placeret ham som nummer 7 på verdenranglisten - nummer 3 blandt de nulevende hingste!

 

Blandt hans mange Grand Prix-afkom kan nævnes Paragon, Diamond Hit, Donna Silver, Bocelli, Donna Asana, Dorina, Adelante, Don Kontes, Dubonnet, Debut Dallas, Sundorfs Manilla, Dry Sack, Maximillian, Dunkerque, Donatella, Græsmarkens Don Pedro m.fl. Listen af stjerneskud på vej op ad ranglisten er lang og inkluderer bl.a. UVM vinderen UNA Donna Unique og årets hoppe i det tyske Oldenburgerforbund 2007 Rebelle. Desuden står han som far til en lang række succesfulde avlsgodkendte hingste heriblandt guldmedaljehingsten Don Romantic.

 

Don Schufro satte også sit aftryk på dette års kåring i Herning, idet han står som morfar til både 3-års fløjen Blue Hors Zee Me Blue og 4-års fløjen, gangartskunstneren Sezuan, begge efter Blue Hors Zack.

 


Billede

 

Blue Hors Don Schufro under Andreas Helgstrand


Tilføjet d. 18-03-2013 kl. 19:24 af i kategorien Avl.
Forsidebillede: Ingen titel af christinep




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider