Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Halve karakterer indføres i dressurbedømmelser

Dressurudvalget har besluttet, at der pr. 1. maj 2013 kan dømmes med både hele og halve karakterer i alle nationale dressurklasser på alle niveauer. Beslutningen kommer i kølvandet på, at FEI efter en prøveperiode har besluttet at fortsætte med halve og hele karakterer i international konkurrence.

 

Til gavn for sporten
Mange dommere oplever ofte et dilemma, hvis en øvelse eksempelvis vurderes som mere værd end 7, men at 8 måske er lidt for meget. Her vil man med de nye bestemmelser have muligheden for at tildele karakteren 7,5. Nogle dommere har i forvejen erfaring med halve karakterer, hvis de har haft mulighed for at dømme kür. I dressurudvalget er man sikker på, at dette vil gavne den positive tilgang til dressuren og bedømmelserne.

 

Testet internationalt
I mere end et år har man internationalt som forsøg brugt halve karakterer i dressurbedømmelserne. Afprøvningstiden er nu slut, og FEI har besluttet at bevare bedømmelse med halve karakterer. Det er denne beslutning, der ligger til grund for dressurudvalgets beslutning om indførelse af halve karakterer i dansk dressur.

 

For dressurdommerne
Der kræves ingen særlige kurser eller oplæring i bedømmelse med halve karakterer, men Dansk Ride Forbund har planlagt flere kurser og møder i foråret, hvor der er rig lejlighed til at spørge. Ellers brug jeres mentor eller kontakt dressurudvalget. Championater bedømmes fortsat ud fra de eksisterende retningslinjer.

 

Kilde: DRF


Billede

Arkivfoto: JP-Photo


Tilføjet d. 13-03-2013 kl. 08:41 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider