Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hingstekåringen er i fuld gang i Herning.

Solen skinner, foråret er på vej, og den traditionsrige Hingstekåring i Herning er i fuld gang.

Flere hundrede heste er på stedet, og med dem følger ryttere, ejere og grooms. Udover kåringer, dressur- og springklasser, mønstringer og gallashows, er Hingstekåringen i Herning også vært for årets største udstyrsmesse; Hest og Rytter.


Hingstekåringen i år er nummer 34 i en lang række af veloverståede arrangementer. Fra at være et mindre arrangement er det nu gået til at være et kæmpe arrangement med over 50.000 besøgende årligt.

I år er ingen undtagelse, 200 stande i udstyrsmessen sørger for at trække tusindvis af folk til, og der er nok at se på. Hvadenten man mangler udstyr, foder, staldinventar eller råd fra eksperter indenfor hestevelfærd, avl og uddannelse.

 

Dansk Varmblod og Messecenter Herning har netop underskrevet kontrakt indtil 2016, så den årlige Hingstekåring er ihvertfald sikret indtil da.

 

Programmet i hallerne er tætpakket, og der er nok at se på for både avlere, dressur- og springentusiaster samt hyggeryttere der blot holder af at se dygige heste og ryttere i deres rette omgivelser.

Er man interesseret i at erhverve sig ny viden har man også mulighed for at gå til de gratis workshops som afholdes af forsikringsselskabet First Horse.

Her vil der bl.a. være mulighed for at høre om hesteforsikring, træning af OL-rytteren Anna Kazprzak, bidtilpasning, hesteben og benstillinger og foredragsholderne er naturigvis eksperter på hver deres område.

 

I messehallerne er der kog på fra morgen til aften, der handles til den store guldmedalje, og allerede en halv time efter åbning begyndte de første at gå mod bilerne for at læsse af inden en ny omgang i hallerne.

Når fødderne trænger til en pause er der flere muligheder for at sætte sig i en krog og få slappet lidt af og evt. få noget at spise på de forskellige spisesteder. Snacks og søde sager udbydes naturligvis også flere steder.

 

Mange ryttere gør Hingstekåringen til en årligt tilbagevendende tradition og medbringer veninder, ridekammerater og familier til dette mekka for hesteinteresserede.

 

Trænger man til en hyggesnak og en kop kaffe er man naturligvis også mere end velkommen til at besøge Hestenettets stand i hal D hvor der er kaffe på kanden og konkurrencer at deltage i.


Tilføjet d. 09-03-2013 kl. 12:01 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Jan (HN)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider