Det var et gennemgående positivt gensyn med de nu 4-årige hingste, der mødte til kåring med en bestået afprøvning i bagagen. At Sezuan e. Zack/Don Schufro er en hingst i absolut særklasse viste han endnu engang, men også Blue Hors Zatchmo e. Zack/Donnerhall viste stort potentiale, der lover særdeles godt for fremtiden. Trakehnerhingsten Placido Domingo e. Dorkas/Hohenstein viste også funktionalitet og særdeles god ridelighed omend han måske savner lidt hingsteformat. Blue Hors berider Maik Kohlschmidt formåede at fremvise Blue Hors Edelmanns besnærende travbevægelse med gode forknæ og funktionel mekanik i en holding og samlingsgrad passende for en 4 års hest - et desværre lidt for sjældent syn hos de unge hingste, der jo dog kun lige er trådt ind i deres 4. år.
7 af hingstene havde et prøveresultat på over 800 point og blev dermed færdigkårede i Dansk Varmblod, mens to af hingstene fik tildelt endnu et års bedækningstilladelse, mens de går videre i afprøvningssystemet
Færdigkårede hingste:
111 Eclectisch e. Zenon/Olivi
113 Blue Hors Erlando e. Jazz/Rhodium
114 Placido Domingo e. Dorkas/Hohenstein
115 Sezuan e. Blue Hors Zack/Don Schufro
116 Touche e. Tuschinski/Solos Landtinus
119 Blue Hors Zatchmo e. Blue Hors Zack/Donnerhall
120 Zorba Højris e. Blue Hors Zack/Romanov
Hingste med 1-års bedækningstilladelse:
110 De L´Lor e. Dancier/Rotspon
112 Blue Hors Edelman e. Vivaldi/Jazz

