Hvor ville det være nemt, hvis man kunne nøjes med fem tastetryk i stedet for 15 for at komme på Heste-Nettet. Hvis man nu f.eks bare kunne skrive hn.dk, og så landede man lige der, hvor det hele sker - specielt hvis man logger på fra en mobil browser.
Det er da også nemt at huske, når vi alligevel altid bare omtaler siden som HN.
Desværre har domænet hn.dk været ejet af nogle andre, og vi kunne ikke få lov at få det, selvom vi talte vores sag, og det andet firma betalte for en dyr advokat.
Desværre glemte det andet firma efterfølgende at betale for domænet, så værsågod, her har I det! I kan nu tilgå Heste-Nettet blot ved at skrive hn.dk! Prøv det før din nabo.
Forsidefoto: JP-Photo.dk

