Edward Gals Grand Prix-hoppe Sisther de Jeu er blevet pensioneret fra sporten og går nu en fremtid i møde som avlshoppe på Stal Seldsum, ejet af Minne Hovenga og Esther de Melker. Den hollandske hoppe e. Gribaldi er ejet af Emmy de Jeu og fylder 14 år i år.
Nicole Werner, Edward Gals træner udtaler til Eurodressage, at beslutningen om at pensionere Sisther de Jeu fra top sport er sket i fælles enighed mellem rytter, Edward Gal, træner Nicole Werner og ejer Emmy de Jeu.
Sisther de Jeu er avlet af den anerkendte hollandske avler, Huub van Helvoirt. Under Goffe Nil van der Zijden blev Sisther de Jeu placeret som nummer 6 i det præstige fyldte Pavo Cup Finale i 2005 for 5-års.
Herefter overtog Edward Gal ridningen af Sisther de Jeu og ekvipagen repræsenterede året efter Holland ved U-VM og blev placeret på en syvende plads i finalen for 6 års heste.
Sussesen fortsatte og i 2007 blev ekvipagen Hollandsk Lille Turs Champions og året efter kunne Gal debutere den talentfulde hoppe i Grand Prix.
I 2009 blev Totilas Gals førstehest, og hoppen var for en periode ikke så meget i rampelyset. Efter salget af Totilas i 2011, fik Sisther come back og ekvipagen var del af det bronzevindende EM-hold i Rottedam.
Ekvipagen havde deres sidste stævne sammen i januar 2012 ved World Cup kvalifikationen i Amsterdam, pensioneringen er dog først offentliggjort i går.
Kilde: Eurodressage.com
Edward Gal og Sisther de Jeu (Arkivfoto: JP-Photo)

