Hesteinteresserede på Vest- og Midtsjælland kan begynde at glæde sig til d.16. februar 2013 kl. 9.00, der åbner nemlig Landdyssegaard, lidt uden for Slagelse. Det bliver dermed muligt at købe Outlet TIKA-rideudstyr til særdeles attraktive priser.
Det er Allan og Marie Skov Rune, der har fået idéen til at starte Landdyssegaard. De fandt i maj sidste år drømmegården i Næsby Strand lidt uden for Slagelse. Og det var startskuddet til, at de kunne realisere deres drøm om at starte egen forretning, men det kan være svært at finde investorer. Så da vennerne Bent Nørgård og Tina Præstiin, indehaver af TIKA Rideudstyr, under et besøg i Tjæreborg foreslog dem at sælge TIKA-outletvarer, krævede det ikke megen betænkningstid. Allan og Marie syntes faktisk, det var en supergod idé. Outlet-rideudstyr hører til en sjældenhed, og det må da være særdeles attraktivt for alle hestefolk, når man tænker på, hvor dyrt rideudstyr kan være!
Derefter gik de i arbejdstøjet, idéen blev finpudset, og de har indrettet en længe på gården til butik. Konceptet bliver en velassorteret Outletbutik, som har åbent når de fleste mennesker har fri - om aftenen og i weekenden. Der vil naturligvis være mulighed for at finde gode outlettilbud på rideudstyr, men butikken ønsker ikke, at nogen skal køre forgæves, og derfor har de også et standardsortiment af TIKAs egne basisvarer, som er kendetegnet ved at være af god kvalitet til rimelige priser.
Se åbningstider og meget mere om Landdyssegaard, TIKAoutlet, på http://www.landdyssegaard.dk eller på facebook.
Hvis du vil komme først til de gode tilbud, inviterer butikken nye kunder og andre interesserede på en forfriskning på den hyggelige gård, Strandvejen 140, Næsby Strand, 4200 Slagelse d. 16. februar 2013 fra kl. 09.00.

