Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Munkedal Horses sælger Joker Selection

Den 12-årige Grand Prix hest Joker Selction er netop solgt til dressurrytter Charlotte Heering.

Joker Selection har de sidste tre måneder været i ridning hos Sanne Henningsen og Klaus Munkedal fra Munkedal Horses i Glamsbjerg.

 

Det har nu ført til, at han er solgt til Charlotte Heering fra Tikøb:

"Jeg har købt hest hos Klaus og Sanne før, og det er altid en fornøjelse. De er stille og rolige, og man får god tid til at prøve hesten", siger Charlotte Heering, der er fuld af forventninger til fremtiden med Joker Selection:

"Min plan er at starte ham i lilletur, når vi lige har lært hinanden lidt at kende. Han kan jo det hele, han skal bare have lidt mere styrke. På sigt glæder jeg mig til at ride Grand Prix på ham", oplyser hun glad.

Sanne Henningsen har redet Joker Selection under hele perioden, og det har været en rigtig god oplevelse.

"Det har været nemt at overtage ham, fordi han i forvejen var meget velredet. Han er en dejlig fremadgående hest, der går positivt til opgaven", fortæller Sanne.

Joker Selections nu tidligere rytter og ejer er dressurrytter Nadia Algren.

 

Kilde: www.munkedalhorses.com

 


Billede

Joker Selection og Nadia Algren (Arkivfoto: JP-Photo)


Tilføjet d. 04-02-2013 kl. 21:31 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider