OL-guldmedaljetageren Charlotte Dujardin tager chefen Carl Hesters stjerne Uthopia med til det nationale dressurstævne i Addington i weekenden.
Hingsten Uthopia e. Metall/Inspekteur har haft stor succes med Hester og var også en del af det brittiske guldvinden hold ved OL i sommers.
Hingstens ejerforhold er lettere sløret, idet Carl Hester kun ejer en mindre andel af Uthopia. Resten er officielt ejet af Sasha Steward. Det viser sig dog, at Sasha Stewars for år tilbage blev erklæret personlig konkurs, og at hendes andel af hingsten inden da blev solgt til en anonym investor. Sasha Stewards bank har dog gjort krav på deres andel af Uthopia, og hingsten må derfor ikke starte udenfor England i øjeblikket.
På spørgsmålet om rytterskiftet, svarer Hester til eurodressage, at det bare er for sjovs skyld mens denne tvist står på.
Kilde: eurodressage.com
(arkivfoto: jp-photo)

