Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Flere ejere, større glæde

Selvom Tano Bork ikke skulle blive kåret som 'Årets toåring' ved trav- og galopsportens store galla til januar, er den allerede en vinder for sine ejere. Fremtiden tegner meget lys.

HESTEGALLA: To meget talentfulde babytravere, de toårige Tano Bork og Therumoursaidfire, skal 5. januar gøre op om titlen 'Årets toåring' ved trav- og galopsportens store galla på Nyborg Strand.

Therumoursaidfire vurderes imidlertid af eksperter til at være årgangens hidtil bedste, og den har da også har besejret Tano Bork begge gange, de to har mødt hinanden på en travbane.

»Selvfølgelig er den storfavorit til at snuppe titlen, men vi har bestemt ikke grund til at hænge med mulen af den grund. Tano Bork har indløbet lidt over 100.000 kroner i blot fire starter. Vi er allerede meget tilfredse med vores hest, der vandt sin allerførste start,« siger Anders Rasmussen, som har en af de i alt syv anparter, Tano Bork er solgt i.

Det er dyrt at have en travhest i professionel træning, men når man har gjort som i Stald Tano Bork og solgt hesten ud på flere hænder, så kan de månedlige udgifter holdes betragteligt nede.

»Og for os er glæden lige så stor, om vi er en eller flere om hesten. Ja, glæden bliver nok bare endnu større, jo flere man er,« siger Anders Rasmussen, som selv er relativ ny i travsporten lokket af sin svigerfar.

Flere af ejerne har aldrig tidligere været med i travhest, men et par stykker var i dog i forvejen medejer af storebror Santana Bork. Ejerne kommer desuden fra hele landet, og der er sågar en nordmand med i ejerkredsen også.

Anders Rasmussen bor i Viby Sjælland, og da hesten er i træning på travbanen i Skive, er det ikke hver dag, at han ser Tano Bork. Men en travhest kan sagtens nydes på afstand, som han siger.

»Vi vil gerne føre vores hest roligt frem, så måske tager han en titel til næste år, hvor vi håber, at han kan bide sig fast blandt de bedste i årgangen,« siger Anders Rasmussen.

Af Hestesportens Medier


Billede

Dele af ejerkredsen foreviget med Tano Bork og hestens træner Christian Lindhardt. Foto: Lasse Jespersen/ Travfotos.dk.


Tilføjet d. 04-01-2013 kl. 21:45 af i kategorien Travsport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider