Den super talentfulde DV-fløjhingst og championatsvinder Zonik er solgt til Edward Gal og Hans Peter Minderhouds østrigske sponsor Gaston Glock
Den supertravende Zonik e. Blue Hors Zack/Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro (opdrætter Linette Jæger) blev som 3-års præmiehingst i Herning og som 4-års udråbt som fløjhingst og tildelt opdrættermedalje i sølv. Zonik vandt i år overlegent 4 års dressurchampionatet med Andreas Helgstrand i sadlen, hvor hingsten fortjent opnåede topkarateren 10 for trav både i kvalifikationen, mellemrunden og finalen.
Det er selvfølgelig ærgerligt set med danske øjne at Zonik nu ikke kommer til at starte for Danmark i UVM sammenhæng, men det bliver yderst interessant at følge denne tophingst hos en af verdens førende ryttere.
At Andreas naturligt også har haft store forventninger til hingsten kommer tydeligt til udtryk i pressemedelelsen fra Helgstrand Dressage:
"Det var med blandede følelser at vi i onsdags tog afsked med en af staldens allermest talentfulde ungheste, nemlig den kårede danskavlede hingst Zonik. Det er både med en stor portion stolthed og glæde at vi nu har solgt Zonik til en af verdens absolut dygtigste ryttere Hans Peter Minderhoud og Edward Gal. Og samtidig er det vemodigt at tage afsked med en hingst af sådan en kvalitet, det er ingen hemmelighed at vi har haft utrolig høje forventninger til Zonik, som han indtil videre til fulde har indfriet. Ikke mindst har Andreas haft store forhåbninger og forventninger til ham både som 5-års og 6-års i UVM sammenhæng. Vi glæder os utrolig meget til at følge Zonik under hans nye rytter og ønsker dem alt det bedste i fremtiden."
(kilde: helgststranddressage.com)
Video af Zonik fra mellemrunden her
Link til nyhed på Helgstranddressage her
Zonik redet af Andreas Helgstrand
(JP-photo.dk)

