Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Det bliver et knald af et opløb

Travkusk René Kjær glæder sig til årets Golden Cup-finale på onsdag, hvor vinderen får en ægte guldbarre til en værdi af en kvart million kroner.

»Jeg glæder mig så meget til løbet, og jeg tror, at det bliver et knald af et opløb, fordi der er så mange gode heste med,« siger travkusk René Kjær fra Frørup ved Nyborg. Onsdag eftermiddag på Charlottenlund Travbane skal ti dygtige kuske kæmpe i årets klart mest værdifulde løb, Golden Cup-finalen, hvor den vindende kusk får 250.000 kroner.

»Førstepræmien kan jeg ikke engang tjene ind på et helt år i procenter. Derfor skal man være om sig, når man har chance for at vinde så stor en gevinst,« fortæller René Kjær, der har allieret sig med en af Sveriges største trænere for at få en så god hest som muligt at køre.

»Jeg skal køre Magnificent Face for Lutfi Kolgjini. Den er kun tre år, men lader til at være en rigtig god hest. Men jeg var jo lige ved ikke at kvalificere mig, da jeg ikke havde sat mig ind i de nye regler med to semifinaler. Det var noget frygtelig noget. I sidste øjeblik fik jeg køreturen med Obelix Damhus, der havde en dårlig dag i den første semifinale. Heldigvis havde jeg Remus i anden afdeling og kvalificerede mig,« griner René Kjær over sin egen ubetænksomhed.

René Kjær er ikke i tvivl om, hvad han vil bruge den kvarte million kroner til, hvis han vinder:

»Der er huller nok at stoppe pengene i, for jeg har købt både ny traktor og ny bil i år, så de vil falde på et tørt sted. Men derudover skal der holdes en kæmpefest, for alle dem, som har bakket mig op, især trænerkollegaer, der har 'lånt' mig hestene. Jeg er klar til at gå ud og give den gas på onsdag, og hvis jeg vinder, vil jeg komme i sejrsrus som aldrig nogen sinde før,« håber René Kjær.


Billede

René Kjær vil satse alt på at vinde Golden Cup. Foto: US Photo.


Tilføjet d. 18-12-2012 kl. 14:16 af i kategorien Travsport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider