Elisabeth Richard Jensen er blandt de første kvinder i verden, der har ledet en hesteauktion *)
Den 36 årige personalechef fra Mærsk Broker med 200 ansatte på verdensplan, Elisabeth Richard Jensen, Sorø, stod for første gang i sit liv med en auktionshammer i hånden, et forventningsfuldt publikum i Vilhelmsborgs store opvisningshal foran sig og en samling udsøgte føl i stalden bag sig.
Heste og datteren Caroline Regitze på ni år fylder i en skøn blanding en stor del af Elisabeths liv. Avl af varmblodsheste, konkurrenceridning på landsplan i disciplinerne springning, dressur og military var i mange år hovedinteresserne, men Elisabeth har netop solgt sin sidste hest, Eliza Strand til en af landets førende springryttere, Tina Lund. Hesteholdet indskrænker sig nu til datterens pony, og interessen for hesteavl og –sport finder sit udtryk i et omfattende arbejde som kommentator ved kåringer i Dansk Varmblod og internationale springstævner, tempoet og de mennesker, der dyrker den del af ridesporten passer bedst til mit temperament, siger Elisabeth.
Hvordan var det så at være auktionarius? Det var sjovt! Vil du prøve det igen? Ja, det vil jeg gerne. Der er måske ting, der kan gøres bedre, lød det fra Elisabeth, der som motto har: - I mit univers er ingen opgave umulig at løse. Der er nogen ting, jeg er bedre til end andre, men intet er umuligt.
Det skal tilføjes at personalechef Elisabeth R. Jensen klarede opgaven med bravour. Hun er veltalende, taler tydeligt, behersker også det engelske sprog, hun er vittig og fagligt vidende. Hun var et fund til opgaven.
Resultatet af følauktionen
Der blev i alt solgt 25 føl til en gennemsnitspris a 39.000. Samlet omsætning 972.000.
I 2003 blev der solgt 27 føl til en gennemsnitspris på 43.300. Samlet omsætning 1.169,00.
Faldet i omsætningen tilskrives faldende priser på de tyske auktioner og et stærkt øget udbud af føl på danske auktioner, hvor der samlet set i år bliver udbudt ca. 180 føl.
[Kilde: Per Høst-Madsen, Dansk Varmblod]
*) Første gang en kvindelig auktionarius havde heste under hammeren, var såvidt vides da Jette Nimand Christensen sidste år i september på Suså Ridecenter havde 3 heste under hammeren til til den årlige westernmesse.
Kvindelig auktionarius styrede følauktion
Tilføjet d. 29-08-2004 kl. 15:41 af C Henrik Biering i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

