På absolut imponerende vis vandt kun 19-årige Nanna Merrald dette års U-25 Ecco-Cup finale med 2 særdeles overbevisende ridt på Millibar (e. Milan/Liberty Dane) - en hest hun selv har uddannet!
Det er ikke mange 19-årige, der kan bryste sig af at have uddannet en Grand Prix hest. Det kan Nanna Merrald. Ved den nyligt afholdte Blue Hors Dressur Festival på Vilhelmsborg lavede hun hattrick ved at vinde både Intermediare II, Grand Prix og Grand Prix Special - alle gange med procenter lige omkring 70 - det var blot ekvipagens andet forsøg med dressurens sværeste niveau. I weekenden vandt ekvipagen så Svær Intermediare og Intermediare II med henholdsvis 73,413 og 73,158 og var hestelængder fra de nærmeste konkurrenter. Der er ikke nogen øvelser Millibar ikke kan, han går i flot form med overskud og så viser han især i særklasse flotte galoppiruetter med optimal samling og balance.
På andenpladsen kom Sofie Jeppesen med Hedebo's First As (e. First Flair A/A-Dur) og tredjepladsen gik til Maria Kjærgaard med Victor Langholdt (e. Winnetou/Windsor)
Se samlet resultat her
Nanna Merrald og Millibar
(Foto: JP-photo.dk)

