Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hoppeborg og global ridehesteavl ..

.. der er noget for enhver alder og smag, når Dansk Varmblod sammen med Dansk Sports Ponyavl i weekenden præsenterer særligt udvalgte hopper og føl fra hele landet.

Danmarks smukkeste hopper, de dejligste føl, en spændende følauktion, udstilling af hestetilbehør og et halvanden times Galla Show. Alt dette inklusive en rundvisning begge dage kl. 12.00 kan opleves på Vilhelmsborg, Det Nationale Hestesportscenter, 10 km syd for Århus i den kommende weekend.

Hovedformålet med denne dette fælles eliteskue er at vise avlere, ryttere og andre hesteinteresserede de ypperste føl og unge hopper af en årgang, som samtidig er det fundament, den fremtidige avl bygger på.

Inseminering globaliserer avlen
Moderne teknik har medført, at stort set alle føl kommer til verden som resultatet af en inseminering. Det medfører, at de danske avlere bruger sæd fra verdens bedste hingste. Også ridehesteavlen er blevet global. En gennemgang af stamtavlerne vil vise, at stort set alle førende avlsforbund i Europa er repræsenteret. Det er derfor dobbelt vigtigt, at de danske dommere og avlere er orienteret om, hvad der foregår rundt omkring i verden, og resultatet af denne orientering og avlsvejledernes beslutninger om brug af hingste, bliver synliggjort for alle på i den kommende weekend på Vilhelmsborg.

Hoppeborg og hesteshow for alle
Dommerne påbegynder deres arbejde lørdag morgen kl. 0800 og forventes at slutte kl. 14.30, hvor følauktionen over 41 tilmeldte føl tager sin begyndelse.

Gallashowet finder sted kl. 20.30. Odder Garden indleder, og der er ellers sammensat et program med: dressurkørsel, ponyer og børn, ”Line og Lykke” fra tirsdagens TV udsendelse på DR 1, agility for heste, kvadrilleridning og meget mere. Billetter á kr. 100 kan købes ved indgangen. På www.varmblod.dk finder du tidsskema og yderligere oplysninger om programmet for de to dage.

Søndagen begynder kl. 0900 og hele arrangementet med udvælgelse af skuets bedste hopper og føl forventes at slutte kl. 17.30. Begge dage er der udstilling af tilbehør til heste: rideudstyr, foder, beklædning, malerier, forsikring, trailere, løbebånd til heste, og så er der en hoppeborg til børnene.

På Dansk Varmblods og Dansk Sports Ponyavls Eliteskue på Vilhelmsborg kan såvel fagspecialisten, der har alverdens stamtavler som paratviden, som familien, der holder af heste på det mere ukomplicerede plan, få en god oplevelse.

[Kilde: Per Høst-Madsen, pressechef, Dansk Varmblod]

 

Tilføjet d. 26-08-2004 kl. 20:26 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider