Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Fürstenball-søn fløj i Oldenburg

 

 

Kåringskommissonen valgte publikumsfavoritten, da de satte den særdeles velgående Fürstenball/Donnerschwee/Alabaster- søn på fløjen. Hingsten er typemæssigt lidt til den tunge side og man kunne ønske sig en mere højstillet model, men hingsten bevæger sig i særdeleshed smidigt og han travede og galoperede sig hele vejen til fløjpladsen. Han blev på den efterfølgende auktion solgt for 400.000 euro til Schweiz.

Nyd video af hingsten her

 

Oprangeret på de næste to pladser satte kåringskommissionen to ultramoderne og særdeles velgående hingste. Reservefløj blev en meget tiltalende Sir Donnerhall II-søn fra UVM-bronzemedaljetagerens første årgang, med Don Schufro til morfar. Han blev solgt på auktionen for 280.000 euro. Tredjepladsen gik til Blue Hors og deres hjemmeavlede Vivaldi/Donnerhall søn (trukket på Don Schufros helsøster Fabina) En yderst tiltalende model med 3 funktionelle gangarter i top. En hingst der bliver spændende at gense i Herning.

 

Det er værd at bemærke Donnerhall-blodets til stadighed store indflydelse i Oldenburgeravlen. Således er han at finde i alle tre hingste i top tre, ført an af fløjhingsten hvor han er repræsenteret 3 gange i stamtavlen.

 

Stutteri Ask købte springfløjen en Coronet Stern/Chacco-Blue-søn på auktionen for 180.000 euro.

 

Se video fra alle dage gratis på ClipMyHorse via linket her

Liste over præmiehingstene her


Tilføjet d. 24-11-2012 kl. 17:32 af i kategorien Avl.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider