Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Fra topjockey til toppost i Sverige

40 år. Den forhenværende jockey Nicholas Cordrey, Fredensborg, fylder 40 år 21. november. Karrieren som en af Skandinaviens allerbedste jockeyer stoppede brat i 2009 på grund af et alvorligt styrt, hvor han pådrog sig brud på flere nakkehvirvler.

Derefter gik han i gang med en uddannelse i sportsmanagement, som for knapt to år siden førte til en af de højeste stillinger inden for svensk galopsport, nemlig national sportschef.

Det betyder, at Nicholas Cordrey har det overordnede ansvar for udviklingen af sporten på mange planer, og han er i gang med at gennemføre en lang række initiativer, som skal styrke galopsporten i Sverige og dermed også i hele Skandinavien, da Sverige er lokomotivet for Danmark og Norge.

Derudover har han netop fået ansvaret for anlæggelse af den nye galopbane lidt uden for Stockholm, et projekt til næsten en halv milliard kroner.

Jobbet som sportschef betyder, at han ofte er på farten mellem hjemmet i Nordsjælland, Stockholm, Göteborg og Malmø.

Hans sportslige største triumfer var de to derbysejre med Cut Champion på Klampenborg Galopbane og med Double Net på Jägersro i Malmø samt sejren i Danmarks eneste internationale galopløb, Scandinavian Open Championship på ryggen af Chinese Mandarin.

Derudover har han redet et hav af øvrige klassiske vindere i hele Skandinavien, og han er i alt vinder af over 1.000 løb og flere championater.

Heste og galopsport har været en vigtig del i Nicholas Cordreys liv siden barnsben. Hans far Chris Cordrey var selv en meget fremgangsrig jockey, og hans mor Pam Cordrey arbejder som skandinavisk generalhandicapper. Forældrene er begge født i England, men kom til Danmark i forbindelse med Chris Cordreys arbejde som jockey.

Af Hestesportens Medier


Billede

Foto: Stefan Olsson/ Svensk Galopp.


Tilføjet d. 19-11-2012 kl. 21:01 af i kategorien Galopsport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider