Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Svensk verdenstraver gav danskerne tørt på

N. J. Koster Memorial på Charlottenlund Travbane blev legeværk for den svenske gæst Noras Bean.

En fløjte, der aldrig lød, var årsagen til, den svenske travkusk Stefan Söderkvist tilbage i 2010 troede, at der var omstart i årets største internationale travløb Copenhagen Cup. Men tilbage på Charlottenlund Travbane i dag fik kusken og træner Ulf Stenströmer i den grad revanche med verdenstraveren Noras Bean.

Allerede ud af det første sving kom løbets favorit til spids, og derfra veg den ikke en tomme og nærmest legede sig til sejren og de 200.000 kroner, som der var i førstepræmie.

»Jeg havde da et håb om, at jeg kunne komme til spids, og det gjorde jeg. Hestens føltes meget fin hele vejen, må jeg sige. Meget frisk og fin. Jeg kørte faktisk først rigtig stærkt ned gennem opløbet til slut,« sagde Stefan Söderkvist efter sejren.

Videre mod større opgaver
»Hvis ellers Noras Bean er fin og i orden efter starten her, så er det planen, at han skal til start i 'Nationernes Pris' i Milano om 14 dage,« sagde Ulf Stenström efter sejren. Senere venter nok en start i verdens hårdeste travløb, Prix d'Amerique i Paris. Men inden fik publikum set en svensk verdenstraver give danskerne tørt på.

En hel del af de 14 svenske medejere af Noras Bean var med i vindercirklen, en af dem var Gunnel Lycen, der fulgte sin hest på æresrunden med tårer i øjnene:

»Det er så rørende det her. Jeg er jätte lykkelig over at være med i sådan en hest. Der er ikke mange, som oplever at eje sådan en fantastisk hest,« sagde Gunnel Lycen.

Galop for O'Grady
Bedste danske placering sørgede O'Grady og Birger Jørgensen for med en tredjeplads. Og det var ganske godt, eftersom hesten galoperede allerede i første sving, hvor der blev kørt tæt om positionerne.

Efter løbet var O'Gradys træner Gordon Dahl naturligvis ikke utilfreds med sin hest, som måske skal starte en enkelt gang mere, inden vinterpause venter.

»Jeg er ikke skuffet, hesten gik efter galop et topløb. Han fik galop, da et par konkurrenter tog lidt for meget i deres heste, og så måtte Birger Jørgensen tage hård i O'Grady. Formen er der stadig, så han får nok en start med i et svensk løb i næste måned,« sagde Gordon Dahl.

En noget længere næse fik kredsen omkring det italienske staldskrig Nonant Le Pin. Så snart startbilen slap feltet af sted ud på de 2.000 meter, galoperede hoppen. Det gav en lang tur hjem til Italien med uforrettet sag.

Af Hestesportens Medier


Billede

Noras Bean kom til Lunden, så og sejrede. Foto: Travfotos.dk.


Tilføjet d. 02-11-2012 kl. 22:28 af i kategorien Travsport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider