Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Så let som i Tarokdagene

Dansk Travsports største hest gennem tiderne, Tarok, blev søndag på Charlottenlund Travbane mindet i sig eget løb. Rebus var lige så god som Tarok var ved flere lejligheder for sin træner Flemming Jensen.

Filmen om Tarok er godt undervejs hos producenten Regnar Grasten og i hænderne på instruktøren Anne-Grethe Bjarup Riis. De to var søndag på Charlottenlund Travbane sammen med Taroks kusk gennem mange mindeværdige løb, Jørn Laursen.

Anledningen var, at dansk travsport mindede den mest kendte danske travhest nogensinde med afviklingen af Taroks Mindeløb. Og for travtræner Flemming Jensen kunne drejebogen ikke være skrevet bedre og udført mere præcist. Bag spillernes store favorit indfriede Flemming Jensen så let som i Taroks dage med sin fireårige vallak Rebus, der blev nummer fire i årets travderby tilbage i august.

»Jeg fik tidligt lov til at komme til front, og det blev en let sejr. Det ville have været rart, hvis derbyet skulle køres om i næste uge,« sagde en glad og tilfreds træner efter sejren.

Tarok-filmen klar til efteråret
Filmen om Tarok, som blandt andre får skuespillerne Bjarne Henriksen og Kirsten Lehfeldt i bærende roller som Karl og Elisabeth Laursen, får premiere i slutningen af oktober 2013.

»Tarok var jo en ener på alle måder, bare farven alene. Men historien bag har jo vist sig at holde vand. Han gik hen og blev et folkeeje,« sagde Jørn Laursen, som i vindercirklen var med til at overrække ærespræmier til vinderen af Rebus.

»Ingen har jo glemt Tarok. Bare det at man nævner hestens navn, får folk til at rejse sig i respekt. Så tanken om at lave en Tarok-film har været en selvfølge,« sagde filmens instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis, der har Jesper Nicolaj Christiansen som manuskriptforfatter på filmen om Tarok.

Af Hestesportens Medier


Billede

Jørn Laursen ses til venstre sammen med repræsentanter for ejerkredsen til Rebus. Til højre ses Anne-Grethe Bjarup Riis og filmens producent Regnar Grasten. Foto: Travfotos.dk.


Tilføjet d. 01-11-2012 kl. 17:49 af i kategorien Travsport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider