Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dobbelt sejr til Anna og Darlings Dream

I dagens Intermediare I ved JBK Horse Shows i Odense, havde vi 11 ryttere til start i klassen, som blev vundet af sejrsvante Anna Kasprzak med 74,105 %, hele 4,473 % foran andenpladsen.


Kasprzak sejrede nemlig også i gårdagens Prix St. Georges med hingsten Darlings Dream e. Day Dream/Acapulco. En imponerende international debut med Darlings Dream, som den 22-årige rytter har haft siden august. Anna og Darlings Dream fremviste et flot og flydende program, uden de helt store fejl.


Billede

Anna Kasprzak og Darlings Dream (JP-Photo)


Andenpladsen gik til endnu en sejrsvant dame, nemlig hollandske Adelinde Cornelissen, med den smukke, elegante, letfodede, sorte, Jazz-datter, Tiara, med 69,632 %. Også her så vi en ekvipage i flot harmoni og ro, ride et solidt program, med højdepunkter i travprogrammet. Tiara klæder Adelinde, og det kan blive en spændende ekvipage at følge.


Billede

Adelinde Cornelissen og Tiara (Arkivfoto: JP-Photo)


Publikums favorit, i form af største klapsalver, gik til Lotte Skjærbæk og den kårede DV-hingst Skovens Rafael e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro. Lotte der som første rytter, åbnede ballet, havde med Rafael debut i Intermediare I ved dette internationale stævne. Lotte og Rafael havde et fantastisk travprogram, der procentmæssigt var svær at overgået af konkurrenterne, desværre indløb en række fejl i galopprogrammet, hvilket kostede værdifulde point. Det er tydeligt at Rafael besidder så stor kvalitet i galoppen, at styrken endnu mangler, for at fuldføre de krævende samlede øvelser optimalt.


Billede

Lotte Skjærbæk og Skovens Rafael (JP-Photo)


Også Nicoline Graff har ved dette stævne sin internationale debut, samtidig med hendes debut på Intermediare-niveau. Desværre virkede Lorentino en smule spændt og trykket af omgivelserne og i galopprogrammet indløb fejl i både 2'er- og 3'er-serierne.
Yngste hest i klassen var den 7-årige kårede Norsk Varmblodshingst, Tobajo Pik Disney e. Tobajo Picez/Walt Disney I.


Se resultatet af klassen her: results.scgvisual.com/2012/odense/ r6.html.


Tilføjet d. 20-10-2012 kl. 12:52 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider