Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Favoritsejr til Andreas og Zonik

Førstepladsen i 4-års championatet gik som ventet til avlshingsten Zonik e. Zack/Romanov redet af Andreas Helgstrand

 

 

Zoniks vej til championatsfinalen har været overbevisende med udelukkende sejre i både kvalifikation, mellemrunde og finalekvalifikation - hver gang med samlede resultater betydeligt over 9. Sejren i finalen kom i hus med samlet 9,3. Hans overlegne trav blev endnu engang fortjent belønnet med karakteren 10, mens skridten der er rentaktet, men kunne have mere rummelighed, udløste den laveste karakter på 8. Galoppen er meget balanceret og regulerbar, med udpræget talent for samling. Især i øgningerne viste han hvad galoppen på sigt kan blive til. Karakteren på 9,5 kan måske diskuteres, da man kunne ønske sig mere frihed i skulderen og mere rummelighed, men ingen tvivl om at galoppen er meget funktionel og med styrke vil forbedres betydeligt. Ridelighedskarakteren på 9,5 kan man ikke sætte nogle fingre på.

 

 


Billede

 

Zonik og Andreas Helgstrand (Foto: JP-Photo.dk)

På en lige så sikker andenplads finder vi endnu en avlshingst nemlig Tailormade Attention e. Abanos/Bøgelys Camaro redet af Silje Bakken. Hingsten blev i dag vist i en flottere friere holding og kvitterede med at vise flotte travøgninger med stor naturlig kadance og elasticitet (9,5). Skridten er stor og klar til 8,8, mens galoppen præsenteres i en flot op-ad-bakke-tendens med stor rummelighed til 9,5. Eneste minus var lidt modstand i overgangene efter øgninger i både trav og galop. Samlet opnåede Silje og Attention 9,22

 

 


Billede

 

Tailormade Attention og Silje Bakken (Foto: JP-Photo.dk)

På trejdepladsen kom Skovens Rafael-sønnen Safir (mf. Aston) redet af Lotte Skjærbæk, en super funktionel hest, der bærer en slående lighed med sin far. Traven er energisk med virkeligt gode vinkler i både for og bagben, desværre bliver han noget stærk og bliver fremvist konstant stillet til højre, med en rytter der læner sig meget tilbage. Den store grundkvalitet i traven trak alligevel en karakter på 9,3. Skridten er rentaktet, men savner noget smidighed og rummelighed (7,5) Galoppen er med stor kvalitet og kommer godt og energisk af jorden, men vallakken bliver her noget spændt og stærk (9). Der var yderligere problemer med at få Safir til at række sig ud i rammen og ridelighedskarakteren forblev derfor på 7,9 og et samlet resultat på 8,52 til den talentfulde hest.

 


Billede

Safir og Lotte Skjærbak (Foto: JP-Photo.dk)

Se samlet resultat her


Tilføjet d. 19-10-2012 kl. 19:47 af i kategorien Avl.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider