Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dansker tævede tyskerne - på travbanen

I fodbold er vi normalt ikke gode nok til at besejre tyskerne, men i travsport går det bedre. Neo Holmsminde og træner Steen Juul vandt søndag storløb i Hamburg.

Turen til Tyskland lønnede sig for ejerne af en dansk travsport bedre heste, Neo Holmsminde, da den sent søndag eftermiddag for sin træner Steen Juul vandt finalen af Hamburg-Cup på Bahrenfeld-banen i Hamburg.

Efter et perfekt disponeret løb angreb Steen Juul ud af sidste sving med Neo Holmsminde, som foran sig havde to andre dansktrænede heste i form af Having Said That og Totti T Dream.

Sidstnævnte var kommet et spor ud, men desværre galoperede Totti T Dream kort efter for sin tyske gæstekusk, og væk var en topplacering.

I stedet kunne Steen Juul fortsætte ude i banen og ramme målstregen først til en sejrspræmie på 20.000 euro.

»Han er så travsikker og god en hest, at alle kan køre ham. Han har jo vist, at han kan begå sig og vinde i højeste klasse. Vi håber blot, at han også til næste år og året efter kan være med og lave resultater,« sagde Steen Juul efter sejren til det tyske publikum.

Neo Holmsminde vandt også sit kvalifikationsløb tidligere på dagen og fik i alt næsten 190.000 danske kroner for sine to sejre.

Af Hestesportens Medier


Billede

Neo Holmsminde og Steen Juul ved en tidligere sejr. Arkivfoto: US Photo.


Tilføjet d. 16-10-2012 kl. 20:10 af i kategorien Travsport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider