Til et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde den 1. oktober blev det besluttet at sende forpagtningen af Dyrehavegård i udbud. Det betyder, at alle heste skal være ude 1/12 2012, så stedet kan sættes i stand, inden en ny 10-årig forpagtningsperiode.
Kommunen har bekræftet, at de vil genhuse hestene. Dette vil ske i rejsestalde/telte.
Hesteejerne på Dyrehavegård er kede af teltløsningen, da de er bekymrede for, at en del af de ædle heste vil fryse vinteren over, og at de islændere, der plejer at gå i løsdrift, skal stå i boks. Desuden mener de ikke, at borgmesterens regnestykke tager højde for, at der skal miljøsikres og støbes bund mv. og findes opbevaring til foder, hø, halm, dækkener, sadler og andet grej.
Det ekstraordinære møde kan ses her.
Forsidefoto: Arkivfoto, JP-Photo.dk

