Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danske World Cup-debutanter klar i Odense

Reem Acra FEI World Cup i Odense bliver med flere danske debutanter i World Cup-sammenhæng. Både Joakim Thomsen og Akeem Foldager, Anna Kaspzak og Donnperignon samt Andreas Helgstrand og Laetare får deres World Cup-debuter i Odense.

 

Reem Acra FEI World Cup Dressur ved JBK Horse Shows i Odense bliver en spændende kombination af internationale stjerner og spændende danske debutanter. OL-rytter Anna Kasprzak meldte allerede tidligt ud, at hun agtede at World Cup-debutere i Odense på Donnperignon.

Hun får selskab af den nye komet-ekvipage på den danske dressurhimmel, Joakim Thomsen og Akeem Foldager. Ekvipagen har gjort kometkarriere i 2012, hvor de imponerede ved DM ved at ride sølvmedaljen i hus. De har også debuteret internationalt i dette år, og nu er tiden så kommet til, at prøve kræfter med Reem Acra FEI World Cup Dressur-turneringen.

 

Den i World Cup-sammenhæng særdeles erfarne Andreas Helgstrand World Cup-debuterer i Odense med 8-årige Laetare. Den talentfulde vallak fik sin internationale debut i april i år og kan altså nu opleves i den danske World Cup-afdeling.

 

Derudover bliver det spændende at følge de spændende yngre dressurheste der er på vej op. Blandt andet kan Anna Kasprzak og Hønnerups Driver opleves i "lille tur" - det samme kan Lotte Skjærbæk og Skovens Rafael.

 

Kilde: JBK Horse Shows

 


Billede

Andreas Helgstrand med Laetare (arkivfoto: JP-Photo)


Tilføjet d. 03-10-2012 kl. 12:49 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider