Den danske grad II-rytter i paradressur, Caroline Cecilie Nielsen, sikrede sig lørdag formiddag en flot 10. plads i det individuelle program ved PL i London.
Flot 10. plads til Caroline og Leon
Caroline Cecilie Nielsen (grad II) og Leon stiller op individuelt ved PL, og lørdag red ekvipagen det individuelle program, hvor der var PL-medaljer på spil. Ekvipagen havde en enkelt fejl i en bagpartsvending, men leverede ellers et flot og stabilt program til 69,048 %, hvilket gav en 10. plads.
"Det gik fint, og der er en klar forbedring ift. team-programmet i torsdags, så jeg er godt tilfreds. Selvfølgelig har man nogle forventninger, når man tidligere har vundet bronze ved både VM og PL, men jeg må også huske på, at Leon er en ung hest på 8 år, der ikke har set så meget endnu. Så med det udgangspunkt er jeg rigtig glad for top 10", siger Caroline Cecilie Nielsen.
Den individuelle guldmedalje for grad II gik til Natasha Baker fra England på Cabral med 76,857 %, mens tyske Britta Napel på Aquilina fik sølv med 76,048 %. Bronzemedaljen gik til Angelika Trabert fra Tyskland på Ariva-Avanti med 76,000 %.
Kilde: DRF
Caroline Cecilie Nielsen (Arkivfoto: JP-Photo)

