Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

4 nye BBH Basisinstruktører

 

I weekenden afholdt Blue Berry Hill v. Silkeborg endnu en gang afsluttende eksamen for 6 instruktører på den private instruktøruddannelse. 4 instruktører bestod eksamen og har hermed retten til at kalde sig "Eksamineret BBH Basisinstruktør".


Basisforløbet varer 12 måneder med en midtvejseksamen efter de første 6 måneder og kulminerer med en afsluttende eksamen overværet af 3 forskellige censorer, der sikrer et højt fagligt niveau. Til den afsluttende eksamen skal instruktørerne først gennem en mundtlig eksamen i faget "adfærd og læringsteori" med en af Europas førende adfærdsforskere, Janne Winther Christensen, som censor.


Dernæst er der praktiske prøver, hvor instruktørerne skal undervise ukendte testryttere i to dage, censoreret af henholdsvis Annette Klausen fra firmaet mindfocus.dk i faget "kommunikation og formidling" mens dyrlæge og kiropraktor Marianne Dahl-Jensen fra equimove.dk er censor i "anatomi og biomekanik" og blandt andet vurderer instruktørernes evne til at tilrettelægge lektionen bedst muligt under hensyntagen til hestens bygnings og træningsmæssige forudsætninger, samt deres evne til at læse hesten og agere hensigtsmæssigt derudfra, igennem lektionen.


"Testrytterne er meget vigtige i forhold til en succesfuld eksamen. Uden dem, kunne det slet ikke lade sig gøre at få så grundigt et billede af instruktørernes styrker og svagheder, som vi får og jeg er meget glad for at de har lyst til at være med", forklarer Susan Kjærgård fra BBH.


Hun fortsætter: "Testrytterne til eksamen må ikke tidligere have fået undervisning af nogle af BBH instruktørerne og heller ikke have redet her på BBH. Vi vil gerne skabe et så "virkelighedstro scenarie" som muligt, og derfor er testekvipagerne også meget forskellige. Denne gang havde vi en god blanding af racer fra varmblods og sportsponyer over knabstruppere til en islænder med flere, ligesom rytterne kommer fra forskellige discipliner og træningsretninger. Fælles for alle rytterne er deres åbenhed og lyst til at lære nyt og mere, samt ønsket om at skabe de bedst mulige betingelser for at deres heste kan udvikles mentalt og fysisk. Vi er så glade for vores testryttere, og det er dejligt at de også samtidigt er glade for undervisningen og tager inspirerede hjem med en masse værktøjer i bagagen", runder Susan af.


De nye instruktører er:
Merete Stenner (Fyn)
Catharina S. Tjørnholm (Bornholm/Kbh)
Louise Agner (Kolding)
Solvej Poulsen (Bornholm)


Du kan læse mere om uddannelsen til BBH basisinstruktør her.


Billede


Tilføjet d. 27-08-2012 kl. 21:39 af i kategorien Uddannelse.
Forsidebillede: SONY DSC af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider