Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Marc Bæk Nielsen ny Danmarksmester for jockeys

Til sin egen stor overraskelse blev det 19-årige Marc Bæk Nielsen, der løb af med sejren, da Danmarks bedste travjockeys mandag aften kæmpede om DM-titlen på NKI Racing Arena i Aalborg.

 

»Jeg synes, at jeg på forhånd havde et par fornuftige chancer, men at der nok også var et par af hestene, som var over i den mere 'middelmådige' afdeling. Det var med lidt blandede følelser, at jeg kørte til start, men det var nok fælles for os alle sammen,« siger en ydmyg Marc Bæk Nielsen dagen efter DM-sejren.

 

Til hverdag arbejder Marc Bæk Nielsen i Flemming Jensens succesrige stald i Aalborg, og chefen har kun rosende ord til overs for sin dygtige, unge medarbejder: »Marc kom til os for godt et år siden. Han er meget seriøs med alt, hvad han foretager sig. Jeg ser fremskridt hele tiden. Det virker rigtigt,« fortæller Flemming Jensen.

 

Der var kamp om DM-titlen til det sidste, og faktisk var der "dødt løb" på point mellem Marc Bæk Nielsen og Kasper K. Andersen.
Men da Marc havde vundet to af de fem løb, der indgik i DM, og Kasper kun et, blev det afgørende for den endelige sejr.


Billede

Marc Bæk Nielsen med beviserne på DM-sejren: guldmedalje og præmiecheck (Foto: Ole Hindby)

 

En DM-sejr indbringer, ud over hæder og guldmedalje, et rejse- og uddannelseslegat på 10.000 kr., og Marc har allerede en idé om, hvad pengene måske skal bruges til: »En rejse til et af de rigtig store travløb ude i den store verden, kunne være meget interessant, bl.a. Prix d'Amerique i Paris,« siger han.

 


Billede

Traditionen tro måtte den nykårede Danmarksmester en tur i søen på NKI Racing Arenas inderkreds (Foto: Ole Hindby)

(Kilde: Hestesportens Medier)


Tilføjet d. 22-08-2012 kl. 11:44 af i kategorien Travsport.
Forsidebillede: Ingen titel af honeylady





Seneste relaterede nyheder
22-12-11 Flemming Jensen snuppede den kvarte million
01-04-11 Sæsondebut for Danmarks bedste travhest
15-10-10 7Nail verdensnyhed
04-10-10 Derbyhestene krydser klinger igen
30-08-10 Derby-Jensen!
25-08-10 Derbyfelterne er klar
18-07-10 Dramatisk DM for hopper


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider